Siden 2015 har kulturinstitutioner haft samme mulighed for at ansætte forskere som universiteterne. Det vil sige, at er man ansat som forsker, kan man overgå til en stilling som seniorforsker uden at stilling skal slås op. Det kræver dog, at man lever op til bedømmelseskravene, ligesom når universiteterne laver stillingsforløb, hvor man overgår fra adjunkt- til lektorniveau uden opslag.
Til trods for krav om 2-procentsbesparelser, der gælder såvel kulturinstitutioner som universiteter, og som kunne gøre midlertidige stillinger til mere oplagte valg, benytter flere kulturinstitutioner sig af muligheden for at fastansætte forskere. Det viser en større rundringning, Magisterbladet står bag, til forskellige institutioner, blandt andet Nationalmuseet og Dansk Sprognævn.
Det gælder også Naturhistorisk Museum i Aarhus, som er ét af de steder, hvor man har valgt at ansætte en forsker i en varig stilling.
– Når og hvor det overhovedet kan lade sig gøre, vil jeg meget gerne fastholde den medarbejderstab, vi har, både forskere og andre medarbejdere, siger museets direktør Bo Skaarup – og han fortsætter;
– Når man er forsker på et museum, er det lidt af et kunstværk at bedrive en skarp, målrettet forskning og samtidig inddrage samlingerne og anvendelse af formidlingspotentialet. Man gør det i en organisation, som har nogle særlige karaktertræk, og det er ikke noget, man gør fra dag ét eller på et år eller to. Det kræver for mig at se nogle langvarige relationer, hvor man som forsker forstår, at man er forsker på et museum og dyrker de ekstra tandhjul, et museum har.
Tidsbegrænsede stillinger – bedre mobilitet?
På Statens Museum for Kunst har det endnu ikke været aktuelt at benytte muligheden og ansætte en forsker i en varig stilling. Samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen er imidlertid ikke afvisende over for tanken, men mener heller ikke nødvendigvis, at alle stillinger bør være varige.
– Som forskningschef kan jeg godt lide, at der er nogle, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger i forhold til at få mobilitet i forskermiljøet og få tilført nye metoder, teorier og måder at se tingene på, siger han.
Det giver en større strategisk fleksibilitet at ansætte nogen, som kan gå ind og løfte forskningen inden for et bestemt felt, hvor der i en vis periode er behov for det, mener forskningschefen, som i den forlængelse siger, at;
– Jeg synes, at en kombination af fortrinsvis varige stillinger og enkelte tidsbegrænsede fungerer godt for en større forskningsorganisation.
Den nuværende stillingsstruktur for forskere stammer fra 2015, hvor 1997-versionen blev revideret, så den lagde sig op ad universiteternes. Stillingsstrukturen gælder for museer, arkiver, biblioteker med videre under Kulturministeriets område.
Stillingsstrukturen regulerer primært de 10 forskellige stillingskategorier man kan blive ansat i. Det gælder for de fleste stillingskategorier, at ansættelsen er eller kan være tidsbegrænset – undtagelserne er stillinger som seniorforsker, seniorrådgiver og forskningsprofessor.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.