Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Flere forskere fastansættes på kulturinstitutioner

Flere kulturinstitutioner benytter sig af muligheden for varige ansættelse af forskere

Siden 2015 har kulturinstitutioner haft samme mulighed for at ansætte forskere som universiteterne. Det vil sige, at er man ansat som forsker, kan man overgå til en stilling som seniorforsker uden at stilling skal slås op. Det kræver dog, at man lever op til bedømmelseskravene, ligesom når universiteterne laver stillingsforløb, hvor man overgår fra adjunkt- til lektorniveau uden opslag.

Til trods for krav om 2-procentsbesparelser, der gælder såvel kulturinstitutioner som universiteter, og som kunne gøre midlertidige stillinger til mere oplagte valg, benytter flere kulturinstitutioner sig af muligheden for at fastansætte forskere. Det viser en større rundringning, Magisterbladet står bag, til forskellige institutioner, blandt andet Nationalmuseet og Dansk Sprognævn.

Det gælder også Naturhistorisk Museum i Aarhus, som er ét af de steder, hvor man har valgt at ansætte en forsker i en varig stilling.

– Når og hvor det overhovedet kan lade sig gøre, vil jeg meget gerne fastholde den medarbejderstab, vi har, både forskere og andre medarbejdere, siger museets direktør Bo Skaarup – og han fortsætter;

–  Når man er forsker på et museum, er det lidt af et kunstværk at bedrive en skarp, målrettet forskning og samtidig inddrage samlingerne og anvendelse af formidlingspotentialet. Man gør det i en organisation, som har nogle særlige karaktertræk, og det er ikke noget, man gør fra dag ét eller på et år eller to. Det kræver for mig at se nogle langvarige relationer, hvor man som forsker forstår, at man er forsker på et museum og dyrker de ekstra tandhjul, et museum har.

Tidsbegrænsede stillinger – bedre mobilitet?

På Statens Museum for Kunst har det endnu ikke været aktuelt at benytte muligheden og ansætte en forsker i en varig stilling. Samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen er imidlertid ikke afvisende over for tanken, men mener heller ikke nødvendigvis, at alle stillinger bør være varige.

– Som forskningschef kan jeg godt lide, at der er nogle, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger i forhold til at få mobilitet i forskermiljøet og få tilført nye metoder, teorier og måder at se tingene på, siger han.

Det giver en større strategisk fleksibilitet at ansætte nogen, som kan gå ind og løfte forskningen inden for et bestemt felt, hvor der i en vis periode er behov for det, mener forskningschefen, som i den forlængelse siger, at;

– Jeg synes, at en kombination af fortrinsvis varige stillinger og enkelte tidsbegrænsede fungerer godt for en større forskningsorganisation.

Den nuværende stillingsstruktur for forskere stammer fra 2015, hvor 1997-versionen blev revideret, så den lagde sig op ad universiteternes. Stillingsstrukturen gælder for museer, arkiver, biblioteker med videre under Kulturministeriets område.

Stillingsstrukturen regulerer primært de 10 forskellige stillingskategorier man kan blive ansat i. Det gælder for de fleste stillingskategorier, at ansættelsen er eller kan være tidsbegrænset – undtagelserne er stillinger som seniorforsker, seniorrådgiver og forskningsprofessor.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.