Vi sidder i mørket på Bio Astas bløde røde sæder og venter. Om lidt skal vi se trailere til 7 videnskabsdokumentarer, og bagefter vil 5 forskere præsentere deres forskningsprojekter. Begge grupper håber, at der i salen sidder nogen, der vil få lyst til at støtte deres projekter.
Udover filmproducere og forskere er Cinemateket nemlig fuld af folk fra tv – og filmbranchen i dag, hvor CPH:DOX´ konference SCIENCE FILM FORUM løber af stablen.
Videnskabsdokumentaren kan nå et bredere publikum
En af de forskere, der skal vise sit projekt, er Christoffer Clemmensen. Han mener, at der er meget at vinde ved at formidle sin forskning på film:
– Med videnskabsdokumentaren kan man nå bredere ud end med den gængse forskningsformidling. Her gør et indforstået forskningssprog og svært tilgængelige formidlingsplatforme det svært at formidle til den brede befolkning, forklarer han.
Christoffer er lektor og PhD på Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan den madkultur, der eksisterer i vores samfund, påvirker vores hjerne. I sit projekt konkluderer han bl.a., at vestens madkultur i høj grad er problemet bag den stigende overvægt i vores samfund, fordi blandt andet kombinationen af salt, fedt, sukker og andre smagsforstærkere er uimodståelige for vores art, rent hjernemæssigt. Og dét er et vigtigt budskab, mener Christoffer:
-Det er vigtigt, at det her emne kommer ud, fordi det grundlæggende er et samfundsanliggende: vi har konstrueret et samfund, som er ødelæggende for vores helbred.
Virkemidler, der virker
Én af de udfordringer, forskning som Christoffers kan møde, når den skal formidles er, at hjerneforskning er svær at forstå.
Men her kan filmmediet noget særligt – dét finder jeg ud af, da jeg sidder ved siden af Loréne Lescanne, som er producer i SØNC APS ANIMATION PRODUCTION. Hun fortæller mig, hvordan fx animation er effektivt, når man skal formidle videnskab på film.
-Noget af det smarte ved animation er, at man kan bruge symboler i fortællesproget. Symboler kan være gode til at vise ting i forskningen, som er komplekse og svære at forstå, og som man ikke kan se med det blotte øje. Man kan også bruge animation til at vise ting, der måske er ubehagelige at se – og på den måde kan man undgå, at publikum væmmes og derfor mister fokus på videnskabsdokumentarens egentlige budskab, fortæller hun.
Animation kan også være en metode til at vise dét, der ellers også visuelt kan være svært – fx tanker og følelser. Det oplevede Loréne selv, da hun for nylig skulle lave 3 film, som handlede om mennesker med spiseforstyrrelser:
-Dér kunne vi bruge animation til at vise, hvordan folk med spiseforstyrrelser kan have irrationelle tanker – at en pige i filmen fx tolker en kommentar som ”sikke en fed jakke” som ”hun kiggede på min overvægt”. Vi viste pigens tankegang ved at have talebobler med ord i og ved, at hun voksede i bredde mens hun tænkte det.
Loréne håber, at hun på konferencen kan møde forskere og filmproducere, som kan få udbytte af at inddrage animation i deres videnskabsdokumentarer.
For få penge til videnskabsdokumentarer
Da vi har set alle 12 projekter, går vi ud i lyset. På trappen foran Cinemateket snakker jeg med flere andre af konferencens deltagere. Snakken går på, at det for folk som Loréne – folk, der beskæftiger sig med videnskabsdokumentarer – kan være svært at få økonomien til at hænge sammen.
Det er nemlig dyrt at lave en videnskabsdokumentar, fordi den ofte er resultatet af en langvarig proces: man vil gerne vise selve forskningsprocessen – og ikke blot forskningsresultaterne. Og dertil kommer, at man som dokumentarfilmproducer er nødt til selv virkelig at forstå, hvad den videnskabelige del handler om.
Vi følges ind til frokost, hvor filmproducere, forskere og folk fra tv-branchen allerede sidder ved restaurant SULTs borde og snakker på kryds og tværs. Senere på eftermiddagen vil samtalerne blive mere konkrete, når der afholdes rundborde i Kunsthal Charlottenborg. Her vil de deltagende få mulighed for at skabe netværk og indgå samarbejder.
Efter en times tid tynder det ud i det store lokale; konferencens deltagere pakker deres tasker og rygsække, og går i små grupper mod et solbeskinnet Nyhavn.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.