Vi sidder i mørket på Bio Astas bløde røde sæder og venter. Om lidt skal vi se trailere til 7 videnskabsdokumentarer, og bagefter vil 5 forskere præsentere deres forskningsprojekter. Begge grupper håber, at der i salen sidder nogen, der vil få lyst til at støtte deres projekter.
Udover filmproducere og forskere er Cinemateket nemlig fuld af folk fra tv – og filmbranchen i dag, hvor CPH:DOX´ konference SCIENCE FILM FORUM løber af stablen.
Videnskabsdokumentaren kan nå et bredere publikum
En af de forskere, der skal vise sit projekt, er Christoffer Clemmensen. Han mener, at der er meget at vinde ved at formidle sin forskning på film:
– Med videnskabsdokumentaren kan man nå bredere ud end med den gængse forskningsformidling. Her gør et indforstået forskningssprog og svært tilgængelige formidlingsplatforme det svært at formidle til den brede befolkning, forklarer han.
Christoffer er lektor og PhD på Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan den madkultur, der eksisterer i vores samfund, påvirker vores hjerne. I sit projekt konkluderer han bl.a., at vestens madkultur i høj grad er problemet bag den stigende overvægt i vores samfund, fordi blandt andet kombinationen af salt, fedt, sukker og andre smagsforstærkere er uimodståelige for vores art, rent hjernemæssigt. Og dét er et vigtigt budskab, mener Christoffer:
-Det er vigtigt, at det her emne kommer ud, fordi det grundlæggende er et samfundsanliggende: vi har konstrueret et samfund, som er ødelæggende for vores helbred.
Virkemidler, der virker
Én af de udfordringer, forskning som Christoffers kan møde, når den skal formidles er, at hjerneforskning er svær at forstå.
Men her kan filmmediet noget særligt – dét finder jeg ud af, da jeg sidder ved siden af Loréne Lescanne, som er producer i SØNC APS ANIMATION PRODUCTION. Hun fortæller mig, hvordan fx animation er effektivt, når man skal formidle videnskab på film.
-Noget af det smarte ved animation er, at man kan bruge symboler i fortællesproget. Symboler kan være gode til at vise ting i forskningen, som er komplekse og svære at forstå, og som man ikke kan se med det blotte øje. Man kan også bruge animation til at vise ting, der måske er ubehagelige at se – og på den måde kan man undgå, at publikum væmmes og derfor mister fokus på videnskabsdokumentarens egentlige budskab, fortæller hun.
Animation kan også være en metode til at vise dét, der ellers også visuelt kan være svært – fx tanker og følelser. Det oplevede Loréne selv, da hun for nylig skulle lave 3 film, som handlede om mennesker med spiseforstyrrelser:
-Dér kunne vi bruge animation til at vise, hvordan folk med spiseforstyrrelser kan have irrationelle tanker – at en pige i filmen fx tolker en kommentar som ”sikke en fed jakke” som ”hun kiggede på min overvægt”. Vi viste pigens tankegang ved at have talebobler med ord i og ved, at hun voksede i bredde mens hun tænkte det.
Loréne håber, at hun på konferencen kan møde forskere og filmproducere, som kan få udbytte af at inddrage animation i deres videnskabsdokumentarer.
For få penge til videnskabsdokumentarer
Da vi har set alle 12 projekter, går vi ud i lyset. På trappen foran Cinemateket snakker jeg med flere andre af konferencens deltagere. Snakken går på, at det for folk som Loréne – folk, der beskæftiger sig med videnskabsdokumentarer – kan være svært at få økonomien til at hænge sammen.
Det er nemlig dyrt at lave en videnskabsdokumentar, fordi den ofte er resultatet af en langvarig proces: man vil gerne vise selve forskningsprocessen – og ikke blot forskningsresultaterne. Og dertil kommer, at man som dokumentarfilmproducer er nødt til selv virkelig at forstå, hvad den videnskabelige del handler om.
Vi følges ind til frokost, hvor filmproducere, forskere og folk fra tv-branchen allerede sidder ved restaurant SULTs borde og snakker på kryds og tværs. Senere på eftermiddagen vil samtalerne blive mere konkrete, når der afholdes rundborde i Kunsthal Charlottenborg. Her vil de deltagende få mulighed for at skabe netværk og indgå samarbejder.
Efter en times tid tynder det ud i det store lokale; konferencens deltagere pakker deres tasker og rygsække, og går i små grupper mod et solbeskinnet Nyhavn.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.