Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

FORSK 2025 får lunken modtagelse af forskere

Kortlægning af fremtidens danske forskning kræver arbejde. Men vil det mon blive brugt

Nogle interessenter er glade, men langt fra alle.

Nye teknologiske muligheder, grøn vækst, bedre sundhed, mennesker og samfund. Sådan lyder de fire hovedområder i det nye FORSK2025-katalog, der samler fremtidens vigtigste forskning i 19 temaer.

FORSK2025 er det tredje katalog, der udkommer siden 2008, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet lavede det første FORSK2015-katalog. Formålet var – og er stadig – at skabe et bedre grundlag for den politiske prioritering af midlerne til såkaldt strategisk forskning, som er forskning inden for politisk udvalgte områder, hvor man ser særlige behov eller perspektiver. En prioritering, der ifølge Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, er afgørende for det danske samfund, for som han skriver i FORSK2025-katalogets forord, er det med disse forskningsmidler, at vi skal forme fremtiden.

I en dialogrunde med centrale interessenter mødte vi et markant ønske om, at de gerne ville tidligere med ind i maskinrummet

Der er dog tilføjet en række andre formål med FORSK2025-kataloget, som også kan fungere som et fælles referencepunkt og inspirationsgrundlag blandt andre aktører som for eksempel forskningsfinansierende fonde og universiteter. FORSK2025-kataloget adskiller sig fra de foregående, fordi man denne gang har inviteret erhvervslivet, organisationer, vidensinstitutioner, kommuner og mange andre med interesse i fremtidens forskning med ind i processen helt fra begyndelsen.

– I en dialogrunde med centrale interessenter mødte vi et markant ønske om, at de gerne ville tidligere med ind i maskinrummet – før første udkast bliver formuleret, og det sagde vi ja til, fortæller Jens Haisler, som er chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som har været med til at udarbejde alle tre FORSK-kataloger.

476 bidrag er blevet til 19 temaer
FORSK2025-kataloget er formuleret på baggrund af 476 forslag til fremtidens vigtige forskningstemaer, som kommer fra interessenterne. Ud fra disse bidrag blev omkring 100 repræsentanter for væsentlige aktører samlet i sparringsgrupper for så at bidrage til at formulere første udkast til FORSK2025-kataloget.

– Vi havde da nogle bekymringer i forhold til at gøre det på denne måde. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når man har at gøre med flere tusinde siders tekst og utroligt travle mennesker. Men det har været en meget positiv oplevelse, folk har prioriteret det højt og taget godt imod det, så det tror jeg helt sikkert, at vi vil gøre igen, fortæller Jens Haisler om processen, der har ført til katalogets 19 temaer.

Må ikke blive en facitliste
Ud af de 19 temaer handler fire af dem om, hvordan Danmark kan og bør ruste sig bedre til fremtiden ved at forske i nye teknologiske muligheder for eksempel inden for produktion. Fire temaer under hovedområdet ”mennesker og samfund” handler om, hvordan vi for eksempel kan skabe en mere effektiv offentlig sektor. Syv temaer beskriver behovet for at forske i grøn vækst og på den måde være med til at skabe nye, internationalt konkurrencedygtige løsninger på udfordringer inden for blandt andet klima, miljø, byggeri, transport og fødevarer. De sidste fire forskningstemaer handler om, hvordan man kan skabe bedre sundhed for eksempel ved at forske i personlig medicin, ”…der har et stort uudnyttet potentiale med tilsvarende store forskningsbehov”, som der står i kataloget.

Størstedelen af de strategiske forskningsområder, der prioriteres politisk, ender hos Danmarks Innovationsfond, så det er altså hos administrationen i Innovationsfonden, at mange af FORSK2025-katalogets temaer skal udmøntes. Peter Høngaard Andersen, der er direktør for fonden, er begejstret for kortlægningen af det danske forskningslandskab.

– Jeg synes, at vi i Danmark kan være ganske stolte af, at vi formår at lave sådan et katalog, med involvering af alle de væsentlige interessenter i forskningsverdenen. Det er der ikke ret mange lande, der gør – om nogen, siger Peter Høngaard Andersen, der udover sin ros også deler nogle bekymringer i forhold til, hvordan FORSK2025-kataloget bliver anvendt.

…hvis man tror, at man har lavet en facitliste, som man kan regne med de næste mange år, så risikerer man at begå fejl

– Det, der kan være et problem, det er, hvordan kataloget benyttes. Jeg synes nogen gange, at det bliver italesat som en facitliste, som man ligesom kan krydse af på år for år og sige, nu har vi brugt penge på det, og det mener jeg ikke er den rigtige måde at bruge det på, siger han og fortsætter:

– Verden ændrer sig løbende, og der sker videnskabelige gennembrud, nye behov opstår, og det går normalt hurtigere, end man tror. Så hvis man tror, at man har lavet en facitliste, som man kan regne med de næste mange år, så risikerer man at begå fejl. Bruger man derimod kataloget som en tingenes tilstand i dag, så er det et rigtig fornuftigt udgangspunkt for politiske diskussioner og forhandlinger, fastslår direktøren for Danmarks Innovationsfond, Peter Høngaard Andersen.

Skal følge med udviklingen
Chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jens Haisler, angiver samstemmende, at forskningsbehovene i katalogerne ikke skal ses som en facitliste, men som eksempler på centrale forskningsemner.

– Det er rigtigt, at nogle områder ændrer sig hurtigt. Vi har bestræbt os på at formulere temaerne så bredt, at de rummer mulighed for at tage højde for nybrud i forskningen. Det er vigtigt for os at slå fast, at alle de her temaer er tænkt som nogle brede mulighedsrum for innovative forskningsideer – ikke en facitliste, forklarer Jens Haisler og understreger med et eksempel.

Når man kigger på fordelingen af forskningsreserven for 2017…er det tydeligt, at det tidligere katalog –”FORSK2020-kataloget” har spillet en rolle i den politiske prioritering

– Hvis man eksempelvis ser perspektiver i at bruge droneteknologi til at skabe mere effektiv installation og vedligeholdelse af havvindmøllesystemer, kan man jo stadig godt finansiere et forskningsprojekt, der har fokus på det, selvom det ikke er nævnt specifikt i kataloget, siger han.

Når man kigger på fordelingen af forskningsreserven for 2017, der ialt består af 555 millioner kroner, som Innovationsfonden modtog mere end 30 procent af, er det tydeligt, at det tidligere katalog –”FORSK2020-kataloget” har spillet en rolle i den politiske prioritering. Det kommer for eksempel til udtryk i valget om at afsætte 71 millioner kroner til forskning i bioressourcer.

Industrien savner flere penge
En risiko når man laver et katalog, der rækker så langt ind i fremtiden som 2025, er at anbefalingerne kan blive forældede undervejs. Men det er ikke en bekymring underdirektør hos Dansk Industri, Charlotte Rønhof, deler. Som hun siger, ville det være et problem, hvis man lagde alle sine æg ét særligt sted indenfor teknologi, men det er mere en teoretisk risiko end en reel risiko, fastslår hun og lufter en anden bekymring.

Det er meget gennemarbejdet, og man skylder hele forskningsverdenen, at man bruger det

– I vores optik er FORSK2025 et fremragende politisk prioriteringsværktøj, men der er slet ikke ressourcer nok til at opfylde de behov, som kataloget præsenterer, fordi man har sparret på de statslige bevillinger. Så den store udfordring, bliver at få det brugt, siger Charlotte Rønhof, der er begejstret for selve indholdet i FORSK2025-kataloget, som hun mener, er det mest perspektivrige, vi har set endnu.

– Det er et ret solidt værktøj, som kræver respekt. Det er meget gennemarbejdet, og man skylder hele forskningsverdenen, at man bruger det. Så man kan håbe på, at man også hos de enkelte forskningsinstitutioner vil orientere sig i kataloget, når midlerne skal prioriteres, siger hun.

Svært at sprede budskabet på universiteterne
Med så stort et arbejde og ros fra både industri og fonde, så kan det være nærliggende at spørge til, hvordan det vil blive brugt hos dem, der skal udføre forskningen. Ifølge Syddansk Universitets prorektor, Bjarne Graabech Sørensen, er det en vanskelig opgave at få spredt information om et katalog som FORSK2025 i så stor og kompleks en institution som hans.

– Vi sender ikke emails ud til alle forskere, det gør vi altså ikke. Det kan for eksempel være i form af et opslag på vores hjemmeside, eller det kan være, at vi kanaliserer det ud gennem fakulteterne, og så bliver der gjort opmærksom på det hos institutlederne, der tager det med ud til forskere. Så det er jo en lidt længere proces, så hvem det når ud til, og om det rammer den tiltænkte målgruppe, er der ikke så meget styr på, og så bliver det jo lidt tilfældigt, hvem der benytter sig af det, siger Bjarne Graabech Sørensen, som dog hilser FORSK2025 velkommen.

– Vi har jo allesammen brug for gode vejledninger og anvisninger på, hvordan man griber det her an, for det er jo en stor proces at søge midler fra den form for fonde eller puljer. Så jo flere guidelines der er, des bedre er det jo et eller andet sted, siger han.

Humaniora er overset i FORSK2025
Anne Jensen, er institutleder for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og har siddet med i arbejdsgrupperne under udarbejdelsen af FORSK2025. Hun er også skeptisk over for katalogets fremtid – i hvert fald på hendes institut. Både fordi det ikke rigtig bliver kommunikeret ud mere generelt, men også fordi det ikke er særligt relevant for hendes institut.

Processen var fin, men det var lidt som om, at det var givet på forhånd, at humaniora er med som en hjælpedisciplin

– Der står ikke humaniora skråt henover kataloget. Jeg har netop talt med fem professorer og lektorer i litteratur og spurgt, hvordan de vil bruge FORSK2025. Deres svar var, at det ville de overhovedet ikke bruge. Det vil selvfølgelig blive brugt rigtigt forskelligt på de forskellige fakulteter, og det er da også mere relevant for eksempelvis uddannelsesvidenskab og medievidenskab, som også er en del af de fem fagligheder, vi har på mit institut, siger Anne Jensen og beskriver et generelt problem for humanisterne:

– Alle katalogets 19 temaer har at gøre med menneskeskabte problemstillinger, så der er brug for reel integration af humanvidenskabelig forskning, og vi gjorde jo, hvad vi kunne for at få bemærkninger ind. Processen var fin, men det var lidt som om, at det var givet på forhånd, at humaniora er med som en hjælpedisciplin, men sikkert ikke kan bidrage med så meget, når det kommer til stykket, og det er ærgerligt. Vi kan og vil gerne bidrage til at løse de samfundsmæssige udfordringer, men så skal det ikke kun være på andres præmisser, siger Anne Jensen, som bakkes op af bestyrelsesformanden for Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen.

Et alsidigt billede af dansk forskning
Danmarks Frie Forskningsfond har også spillet en rolle i forbindelse med tilblivelsen af kataloget og var inviteret til at kommentere på første udkast af FORSK2025.

– Vi finder, at FORSK2025 dækker ganske bredt, men synes, at indspillene fra den humanistiske videnskab var underprioriteret i første udgave, og jeg kan ikke afvise, at der er blevet repareret i nogle formuleringer, men sådan grundlæggende at tage kritikken til sig og lave om, kan man ikke sige har været tilfældet. Det betyder, at kataloget kan give et lidt mindre bredt og alsidigt billede af dansk forskning, og hvad man kan bruge forskning til, siger Peter Munk Christiansen.

Kataloget henvender sig ikke som sådan til Danmarks Frie Forskningsfond, der vogter den grundlagsskabende forskning og har ét eneste krav til den forskning, de investerer i – nemlig at det skal være exellent forskning. Som bestyrelsesformanden siger, så bekymrer de sig mindre om, om forskningen bidrager til at løse bestemte problemer, og mere om det er projekter på forskningens forfront.

En god ide?
Selvom FORSK2025-kataloget ikke kommer til at påvirke Danmarks Frie Forskningsfond, kan han godt se, at kataloget er et godt værktøj til at vise Danmarks styrkepositioner og de samfundsmæssige problemstillinger, som man kunne løse bedre ved at skabe forskning. Men til spørgsmålet om, hvorvidt katalogerne er vigtige at have, er bestyrelsesformanden vævende.

– Jeg ville så gerne sige ja. Jeg tror, det kan være vigtigt for mange beslutningstagere at have noget at kigge i, hvor man kan sige, nå ja, det her er sådan set, et vigtigt problem vi har, og vi skal måske vide mere om det. Så jeg tror måske, at hvis nytten er der, så kan det være i at skabe en større forståelse for, at der er mange samfundsmæssige problemer, som kræver et højt vidensindhold for at blive løst på en god måde. Men jeg kunne godt tænke mig, at processen i højere grad havde medtænkt også den excellencedrevne forskning, siger Peter Munk Christiansen, som dog slutter af med at rose processen for at være bedre og mere forstående end de tidligere.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.