Landbrug & Fødevarer bruger FORSK2025 til nye strategier

476 bidrag fra en lang række af interessenter har dannet baggrund for FORSK2025-kataloget over de indsatsområder, det giver mest mening at forske i i årene fremover.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Organisationen har brugt kataloget til at lave en fødevareforskningsstrategi sammen med toneangivende fødevarevirksonheder og DI Fødevarer. Det har vist sig at være et vigtigt instrument i arbejdet.

– Vi har brugt FORSK2025-kataloget til at prikke virksomhederne meget, meget hårdt på maven. Vi har bedt dem om at prioritere i det her bruttokatalog af forskningstemaer og finde frem til det, der rykker. Ikke bare på den korte innovationsbane. Men på den mellemlange bane, hvor det handler om opbygning af noget grundlagsskabende viden, fortæller Morten Andersen Linnet, der er forskningspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.

Armlægninger med virksomheder
Han mener, at FORSK2025-kataloget har været med til at give et bredere input til det arbejde, organisationen har sat i gang sammen med de store fødevarevirksomheder og DI Fødevarer omkring en forskningsstrategi for fødevarer.

Det er en svær øvelse, når man skal kigge på tværs af egne snævre grænser.

– Det er en svær øvelse, når man skal kigge på tværs af egne snævre grænser. Fødevarebranchen består af en masse delbrancher og der er langt mellem et mejeri, et bryggeri og et slagteri, pointerer han og fortsætter:

– Så hvis man skal have dem til at se på, hvad det f.eks. er for nogle omicsteknologier (se infoboks), som er vigtige at få bygget noget viden op omkring, kræver det nogle armlægninger med dem. Det er så det, at vi har forsøgt os med ved at bruge kataloget. Og jeg tror også, at vi er nået i land med noget, som ligner en prioritering på tværs af sektorerne, siger Morten Andersen Linnet.

Indspark til dialog
FORSK2025-kataloget  indeholder 19 temaer til fremtidens  forskning opdelt i fire hovedområder. Det er de temaer, Landbrug & Fødevarer har brugt i arbejdet med forskningsstrategien, som har overskriften ’Verdensklasse fødevareinnovation frem mod 2030’.

Det var ikke dem, der skulle have indflydelse på selve strategien, fordi den er et indspark til dialog.

– Vi har primært brugt det undertema, der hedder bioressourcer. Der er selvfølgelig nogle ting, der går på tværs, som vi også har kigget ind på, f.eks. i det hovedkapitel, der hedder ’nye teknologiske muligheder i FORSK2025.’ Der er også elementer inden for temaet grøn vækst omkring cirkulær økonomi, vandressourcer og klimaforandringer, som er relevant i vores arbejde.

Det har ført til, at der nu er blevet udpeget 6 nøgleområder af Landbrug & Fødevarer som vigtige forskningsområder for fremtidens fødevarer. Strategien er efterfølgende blevet sendt ud til universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter, GTS-institutter, for at få deres indspil til den.

– Vi gjorde det bevidst i den rækkefølge. Det var ikke dem, der skulle have indflydelse på selve strategien, fordi den er et indspark til dialog. Det tror jeg også har været en meget sund øvelse for videninstitutterne; at arbejde på tværs på den her måde.

Basis for bedre ansøgninger
Morten Andersen Linnet mener, at FORSK2025-kataloget er et godt værktøj, som kan bruges af mange parter.

– Jeg ved ikke, om andre kan kopiere vores model, men det har i hvert fald virket for os. Måske kan nogle af de store private fonde bruge den til at være opsøgende, i forhold til hvilke områder man skal prioritere og støtte lidt større satsninger indenfor. Og så skal man i det hele taget se at få brugt kataloget til at få lavet nogle ordentlige ansøgninger, som ikke bare er fugle på taget, men virkelig noget der batter, pointerer han.