476 bidrag fra en lang række af interessenter har dannet baggrund for FORSK2025-kataloget over de indsatsområder, det giver mest mening at forske i i årene fremover.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Organisationen har brugt kataloget til at lave en fødevareforskningsstrategi sammen med toneangivende fødevarevirksonheder og DI Fødevarer. Det har vist sig at være et vigtigt instrument i arbejdet.
– Vi har brugt FORSK2025-kataloget til at prikke virksomhederne meget, meget hårdt på maven. Vi har bedt dem om at prioritere i det her bruttokatalog af forskningstemaer og finde frem til det, der rykker. Ikke bare på den korte innovationsbane. Men på den mellemlange bane, hvor det handler om opbygning af noget grundlagsskabende viden, fortæller Morten Andersen Linnet, der er forskningspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.
Armlægninger med virksomheder
Han mener, at FORSK2025-kataloget har været med til at give et bredere input til det arbejde, organisationen har sat i gang sammen med de store fødevarevirksomheder og DI Fødevarer omkring en forskningsstrategi for fødevarer.
Det er en svær øvelse, når man skal kigge på tværs af egne snævre grænser.
– Det er en svær øvelse, når man skal kigge på tværs af egne snævre grænser. Fødevarebranchen består af en masse delbrancher og der er langt mellem et mejeri, et bryggeri og et slagteri, pointerer han og fortsætter:
– Så hvis man skal have dem til at se på, hvad det f.eks. er for nogle omicsteknologier (se infoboks), som er vigtige at få bygget noget viden op omkring, kræver det nogle armlægninger med dem. Det er så det, at vi har forsøgt os med ved at bruge kataloget. Og jeg tror også, at vi er nået i land med noget, som ligner en prioritering på tværs af sektorerne, siger Morten Andersen Linnet.
Indspark til dialog
FORSK2025-kataloget indeholder 19 temaer til fremtidens forskning opdelt i fire hovedområder. Det er de temaer, Landbrug & Fødevarer har brugt i arbejdet med forskningsstrategien, som har overskriften ’Verdensklasse fødevareinnovation frem mod 2030’.
Det var ikke dem, der skulle have indflydelse på selve strategien, fordi den er et indspark til dialog.
– Vi har primært brugt det undertema, der hedder bioressourcer. Der er selvfølgelig nogle ting, der går på tværs, som vi også har kigget ind på, f.eks. i det hovedkapitel, der hedder ’nye teknologiske muligheder i FORSK2025.’ Der er også elementer inden for temaet grøn vækst omkring cirkulær økonomi, vandressourcer og klimaforandringer, som er relevant i vores arbejde.
Det har ført til, at der nu er blevet udpeget 6 nøgleområder af Landbrug & Fødevarer som vigtige forskningsområder for fremtidens fødevarer. Strategien er efterfølgende blevet sendt ud til universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter, GTS-institutter, for at få deres indspil til den.
– Vi gjorde det bevidst i den rækkefølge. Det var ikke dem, der skulle have indflydelse på selve strategien, fordi den er et indspark til dialog. Det tror jeg også har været en meget sund øvelse for videninstitutterne; at arbejde på tværs på den her måde.
Basis for bedre ansøgninger
Morten Andersen Linnet mener, at FORSK2025-kataloget er et godt værktøj, som kan bruges af mange parter.
– Jeg ved ikke, om andre kan kopiere vores model, men det har i hvert fald virket for os. Måske kan nogle af de store private fonde bruge den til at være opsøgende, i forhold til hvilke områder man skal prioritere og støtte lidt større satsninger indenfor. Og så skal man i det hele taget se at få brugt kataloget til at få lavet nogle ordentlige ansøgninger, som ikke bare er fugle på taget, men virkelig noget der batter, pointerer han.
• Nye teknologiske muligheder
• Grøn vækst
• Bedre sundhed
• Mennesker og samfund
Landbrug & Fødevarer har i sin strategi for fødevareforskning udpeget 6 nøgleområder med udgangspunkt i FORSK2025-kataloget:
1. Bæredygtig produktion gennem cirkulær økonomi.
2. Maddesign – fra molekulær interaktion til fremragende mad.
3. Madanalyse – dokumentation af sikker mad.
4. Omicsteknologi – fra molekyler til forståelse.
5. Madens betydning for vores sundhed og velbefindende.
6. Agil og intelligent automatisering.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
