– I Østersøen har man længe kunne se både klimaforandringerne og de menneskelige aktiviteters konsekvenser. Det skyldes, at det basalt set er en kæmpe stor sø, der er lukket af for udefrakommende påvirkninger – undtagen dem vi mennesker selv tilføjer, forklarer professor fra DTU Brian MacKenzie.
Han mener, at forskningsmetoderne i Østersøen kan bruges af andre forskere til undersøge, hvordan havene kommer til at reagere efterhånden som klimaforandringerne sætter ind generelt på kloden i de kommende årtier.
Østersøen har en enestående geografi, idet den er omkredset af hele ni industrialiserede lande. Det gør, at den er særligt udsat for menneskelig påvirkning, forklarer Brian MacKenzie. Han peger blandt andet på, at de omkringliggende lande i årtier har brugt havet som både fragtvej og fødevarekilde, og det er en af grundene til, at de menneskelige aktiviteter har sat deres tydelige spor.
– De menneskelige påvirkninger er koncentrerede, ja muligvis forstærkede, i Østersøen.
Derfor sker forandringerne hurtigere i Østersøen end andre steder på kloden. Takket været forskningen, der begyndte allerede i 1970’erne, findes der i dag fælles standardiserede metoder til at forske i de ting, der bliver påvirket i Østersøens økosystem når temperaturen stiger. Det kan for eksempel være havets fiskebestand, sigtbarhed eller mængden af forurening. Brian MacKenzie forklarer:
– Havet kender ingen landegrænser. Derfor giver det mening at lave fælles forskning på tværs af landegrænser, så man har samme metodiske fremgangsmåde. Hvert år mødes videnskabsmænd, og sammenfører resultaterne af for eksempel de forskellige landes monitorering af fiskebestande. På den måde får de et fælles resultat, som sendes videre til politikerne. På baggrund af det fælles resultat, kan de lave reguleringer.
Metoderne kan bruges i hele verden
Det er netop den standardiserede dataindsamling og metodologi, som andre lande kan drage nytte af.
– Det er basen for at opdage forandring, forklarer Brian MacKenzie.
Når den videnskabelige information er standardiseret og lavet i samarbejde mellem landende, så bliver det nemmere for landendes politikere at samarbejde om en løsning. I Østersøens har Helsinki Konventionen siden 1974 sikret at de omkringliggende lande sammen har forsket i og forbedret havtilstanden.
Derfor opfordrer Brian MacKenzie andre forskere til at lade sig inspirere af de standartiserede forskningsmetoder, der er brugt i Østersøen.
– Forskningsmetoderne i Østersøen er langt fremme, fordi landene er udviklede, og fordi påvirkningen af søen er sket ret tidligt. Dermed blev forandringerne hurtigt opdaget, og løsningerne kom ret hurtigt. Og de forskningsmetoder kan sandsynligvis også bruges i andre kysthave – også selvom det kun gælder land.
Hele artiklen er udgivet i det videnskabelige tidsskriftet Science Advances og kan findes her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.