Pibende vejrtrækning, hoste og åndenød; dét er symptomer, som næsten hver tiende af den danske befolkning kender alt for godt – de lider af astma.
Man har længe vidst, at astma skyldes både arv og miljø – men den genetiske sammenhæng mellem astma og immunforsvaret har været ukendt.
Indtil nu – hvor opdagelsen af fem genvarianter har ført forskere nærmere en opklaring af gåden.
Berygtede genvarianter koder for astma
Selve genvarianterne er gamle i gårde: De er kendt for at være forbundet med betændelses-lignende sygdomme i bl.a. tarmsystemet – men nu ved vi, at de også forbinder sig til et andet organ, forklarer Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet:
-Genvarianterne er tidligere blevet associeret med bl.a. inflammatoriske tarmsygdomme som ”Crohns Sygdom” – men det er første gang, vi finder dem i forbindelse med lungesygdomme.
Torben Sigsgaard er en af de forskere, der var med, da fundet blev gjort, og for nylig blev forskningsresultatet publiceret i tidsskriftet Nature.
Projektet er et såkaldt ”multicenterstudie”, hvor forskerne har foretaget en samlet analyse af data fra en lang række eksisterende astma-studier spredt over hele kloden. De har på dén måde anlagt et nyt blik på resultater fra en analyse af intet mindre end 142.000 forsøgspersoner – og dét gav pote.
-Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng mellem astma og immunforsvaret – for det er jo immunforsvaret, der går amok, når en astmapatient udsættes for fx støv eller røg. Men vi har ledt efter en forklaring på, hvordan dén sammenhæng ser ud, fortæller Torben Sigsgaard – som er begejstret for, at han og hans kollegaer nu ved, at astma er forbundet til de samme genvarianter, som en række andre immunsygdomme.
Et protein med potentiale
Genvarianter er gener, hvor én af de fire byggesten, gener er bygget op af, er skiftet ud. Et menneske har i alt omkring 24.000 gener bestående af 100-1 million basepar (byggesten) – og hvert gen eller genvariant koder for bestemte proteiner; proteiner, der bl.a. kan bestemme, hvilke sygdomme vi er disponerede for at få – fx om vi vil få astma.
Normalt siger man, at under én procent af de ideer, man starter ud med, giver et funktionelt lægemiddel
Kender man de proteiner, en bestemt genvariant koder for, kan man derfor udvikle lægemidler, der kan afhjælpe sygdommens symptomer.
Det næste skridt, Torben Sigsgaards kolleger vil tage, drejer sig derfor om de fem genvarianters proteiner:
-Nu skal vi finde ud af, hvilket gen der er forbundet med de her genvarianter – hvilket protein de producerer, og hvordan det kommer til udtryk i lungerne. Dernæst kan man så undersøge, hvordan vi kan påvirke proteinets receptorer eller funktion – og dermed deres betydning for sygdommen.
Gode ting kommer til den, der venter
En astmatikers symptomer – åndenød, hoste, mm – er udtryk for en kronisk betændelsestilstand i luftvejene. Når han eller hun påvirkes af fx kulde eller røg, trækker luftvejsmusklerne sig sammen, og det besværliggør vejrtrækningen.
I perioder kan symptomerne være så stærke, at der er tale om egentlige astmaanfald – og her kan nutidens astmamedicin hurtigt afhjælpe symptomerne. Det er straks vanskeligere at få greb om den kroniske tilstand, som astma er.
-Vores nuværende medicin kan i princippet bryde begge dele – men især når det gælder den kroniske del, er medicinen ikke altid særlig effektiv, vurderer Torben Sigsgaard.
Derfor er opdagelsen af de fem genvarianter et vigtigt skridt på vejen. Dét bekræfter WHO, som endda har kåret forbindelsen mellem astma og immunforsvaret som det mest spændende område for fremtidens astmabehandling.
Og at vi får bedre astmabehandling, er vigtigt: på verdensplan er antallet af astmatikere stigende, og i 2050 forventes 10 procent af verdens befolkning at være påvirket af astma.
Men der er en del ting, der skal falde i hak, før opdagelsen kan føre til nye og bedre lægemidler, påpeger Torben Sigsgaard:
-Det kan vise sig, at vi ikke finder et ”håndtag”, vi kan tage fat i for at påvirke proteinets receptorer. Det kan også være, at det ikke er nok at tage fat i én ting – eller at der, når vi påvirker funktionen, kommer bivirkninger på andre organer, som vi fx ser ved steroidbehandling – der er en lang række faktorer, der kan gå galt. Normalt siger man, at under én procent af de ideer, man starter ud med, giver et funktionelt lægemiddel.
Men skulle opdagelsen af de fem genvarianter falde ind under den ene procent, så er potentialet stort for at forbedre fremtidens astmabehandling – om end der går nogle år endnu, før det lader sig realisere i praksis.
-Lige nu er vi i, hvad man ville kalde ”idefasen”. Hvis det viser sig, at det kan lade sig gøre at påvirke proteinets funktion, så kan vi nok være klar til testning på mennesker om mellem fem og ti år – og det er absolut kun, hvis det går stærkt, slutter Torben Sigsgaard.
Du kan læse mere om det nye studie ”Multiancestry association study identifies new asthma risk loci” her
