Et helt folk er blevet bedraget af målingerne fra OECD-værktøjet PISA, selvom konklusionerne ingen forskningsmæssig validitet har. Det er budskabet i en ny bog, hvis forside portrætterer en lille dreng der ser igennem kejserens nye klæder bestående af PISA tests. Bogen hedder ”PISA – Matematik” og argumenterer for at testen bliver brugt til at konkludere langt mere, end den egentlig kan sige noget om.
Peter Allerup, som er professor på DPU og en af forfatterne, påpeger overfor altinget.dk, at PISA vurderer 18 procent af de unge til at være såkaldte funktionelle analfabeter. Men selvom der henvises flittigt til undersøgelsen, viser fakta, at en fjerdedel af denne gruppe står med et studenterbevis i hånden, bare 4,5 år efter at de blev stemplet som uegnede til en ungdomsuddannelse på baggrund af undersøgelsen. Han beskylder derfor testen for at være et politisk fif, der ikke kan sige noget som helst om hvad børn kan og ikke kan senere hen.
Han bakkes op af bogens anden forfatter, Inge Henningsen, Emeritus på Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet:
– PISA-konsortiet har på forhånd bestemt, at der skal være 18 % – ikke fx 12 eller 14 % – funktionelle analfabeter. Selvom denne gruppe, som får den laveste PISA-score, har forbedret sig, vil der i PISA’s beregninger stadig være 18 % funktionelle analfabeter”, fortæller hun til Aarhus Universitet.
Derudover mener Peter Allerup at PISA-testen gætter sig frem til hvordan elever ville svare på prøver som de aldrig har taget. Han forklarer til altinget.dk at hvis Pisa tester 4.000 elever, giver man halvdelen en læseprøve og den anden halvdel en science-prøve:
– Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag”, fortæller han om PISAs utroværdige analyser.
Bogen, som udkommer på forlaget Matematik, har som ambition at give politikere, lærere og skoleledere mere viden om hvad vi kan (og ikke kan) bruge PISA-testen til, når den igen og igen viser et billede af folkeskolerne som ligger langt fra virkeligheden, forskningen og den almindelige sunde fornuft.
– Analyserne viser, at det er ligegyldigt, hvor mange penge man bruger på skolen. Klassekvotienten spiller heller ikke ind, og involverende undervisning giver ifølge PISA-undersøgelserne dårligere resultater, fordi man sammenligner totalt heterogene grupper. Men al anden erfaring siger jo det modsatte, siger Inge Henningsen ifølge Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.