Et helt folk er blevet bedraget af målingerne fra OECD-værktøjet PISA, selvom konklusionerne ingen forskningsmæssig validitet har. Det er budskabet i en ny bog, hvis forside portrætterer en lille dreng der ser igennem kejserens nye klæder bestående af PISA tests. Bogen hedder ”PISA – Matematik” og argumenterer for at testen bliver brugt til at konkludere langt mere, end den egentlig kan sige noget om.
Peter Allerup, som er professor på DPU og en af forfatterne, påpeger overfor altinget.dk, at PISA vurderer 18 procent af de unge til at være såkaldte funktionelle analfabeter. Men selvom der henvises flittigt til undersøgelsen, viser fakta, at en fjerdedel af denne gruppe står med et studenterbevis i hånden, bare 4,5 år efter at de blev stemplet som uegnede til en ungdomsuddannelse på baggrund af undersøgelsen. Han beskylder derfor testen for at være et politisk fif, der ikke kan sige noget som helst om hvad børn kan og ikke kan senere hen.
Han bakkes op af bogens anden forfatter, Inge Henningsen, Emeritus på Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet:
– PISA-konsortiet har på forhånd bestemt, at der skal være 18 % – ikke fx 12 eller 14 % – funktionelle analfabeter. Selvom denne gruppe, som får den laveste PISA-score, har forbedret sig, vil der i PISA’s beregninger stadig være 18 % funktionelle analfabeter”, fortæller hun til Aarhus Universitet.
Derudover mener Peter Allerup at PISA-testen gætter sig frem til hvordan elever ville svare på prøver som de aldrig har taget. Han forklarer til altinget.dk at hvis Pisa tester 4.000 elever, giver man halvdelen en læseprøve og den anden halvdel en science-prøve:
– Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag”, fortæller han om PISAs utroværdige analyser.
Bogen, som udkommer på forlaget Matematik, har som ambition at give politikere, lærere og skoleledere mere viden om hvad vi kan (og ikke kan) bruge PISA-testen til, når den igen og igen viser et billede af folkeskolerne som ligger langt fra virkeligheden, forskningen og den almindelige sunde fornuft.
– Analyserne viser, at det er ligegyldigt, hvor mange penge man bruger på skolen. Klassekvotienten spiller heller ikke ind, og involverende undervisning giver ifølge PISA-undersøgelserne dårligere resultater, fordi man sammenligner totalt heterogene grupper. Men al anden erfaring siger jo det modsatte, siger Inge Henningsen ifølge Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.