Der bliver ikke skabt original forskning, hvis den ikke får tid nok og lov til at fejle en gang imellem. Det var en af konklusionerne, da Danmarks Frie Forskningsfond holdt en konference under navnet Originale hjerner.
Hvis man skal lave noget virkeligt stort, skal man have ro til det. Minimum fem år.
– For to uger siden var jeg med til at arrangere en international forskerkonference. Vi var alle enige om, at hvis man skal lave noget virkeligt stort, skal man have ro til det. Minimum fem år. Ellers kan man ikke få de der gode ideer, der kommer til en. Så går man i stedet og tænker på næste deadline. Hvis man ikke har midler til det, bliver det svært at skabe innovativ forskning i fremtiden, sagde Leif Katsuo Oxenløwe, som er professor fra DTU Fotonik, der på konferencen holdt en mindre TED Talk.
Fagdiscipliner og tankegange skal blandes
Oxenløwe har modtaget en Sapere Aude-bevilling. Den bliver givet til særligt talentfulde yngre forskere, som kan lede et forskningsprojekt med flere deltagere på internationalt niveau.
Hans projekt går ud på at bringe energiforbruget på internettrafik ned. Et forbrug, der er skyld i 2-3% af det globale CO2-udslip. I samarbejde med forskere fra England og Japan har han derfor udviklet en laserchip, som gennem en særlig fiber kan overføre dobbelt så meget data per sekund som hele den globale internettrafik. En opfindelse, der med andre ord har store perspektiver.
Men det er sjældent, man kan spotte om noget er originalt på forhånd, mener Lone Gram, der er rådsmedlem i Natur og Univers:
Ret beset ved vi først på bagkant, om noget er originalt. Der er ikke nogen algoritme for det
– Ret beset ved vi først på bagkant, om noget er originalt. Der er ikke nogen algoritme for det. Men der skal være et element af at bryde med vanetænkningen. Meget god forskning kommer også af, at man putter forskellige discipliner og tankegange sammen. Og så er det essentielt, at forskeren kan formidle, hvorfor projektet er vigtigt. Det er med til, at vi kan spotte originalitet, sagde hun.
De afslagsramte skal dyrkes
I regeringens finanslovsforslag for 2018 er der lagt op til at hæve beløbet til fri forskning med 160 mio. kr. Samtidig er der midler at hente hos de private fonde. Haldor Topsøe afsætter 15% af den årlige omsætning til støtte til den frie forskning og VELUX FONDEN støtter med 70 mio. kr. Alligevel er succesraterne for ansøgninger ofte meget lav – og ikke kun fordi projekterne er dårlige. Ofte derimod fordi pengene er for få. Det kan efterlade især de unge forskere i et dødvande.
– For os er det vigtigt at få opbygget en reserve med den forskningsmetodeudvikling, der gør, at den ene erkendelse kan stå på skuldrene af den næste. Vi skal sørge for, at der hele tiden er et vækstlag. Det er derfor vigtigt, at man også bruger ressourcer på det ude på universiteterne. Universiteterne skal til personalesamtalerne pejle sig ind på hvor f.eks. den post.doc, der har fået et afslag, vil hen med sin forskning. Det vil være med til, at vi kan blive ved med at have alle de krøllede hjerner, sagde Ane Hendriksen, direktør for uddelingsområder i VELUX FONDEN.
Plads til at fejle
Bjarne S. Clausen, CEO for Haldor Topsøe, pointerede, at der også skal være mere risikovillighed.
– Det er et udtryk, vi bruger, der hedder ”high risk – high reward”. Det kunne der godt være mere af i Den Frie Forskningsfond. Hos Haldor Topsøe regner vi med, at omkring 75% af de forskningsprojekter, vi sætter i gang, fejler, sagde han.
Det er klart, at når man først bliver bange for at gå hen og fejle, så bliver man lammet.
De politikere, der deltog i konferencen mente dog ikke, at det er noget, man kan tale højt om.
– Det er lige præcist det, der er ubehageligt som politiker; at du hele tiden skal se på return of investment. Jeg går ikke ind for en 0-fejls kultur, når det handler om forskning. Men det er klart, at når man først bliver bange for at gå hen og fejle, så bliver man lammet. Så det skal der være plads til, sagde Mette Reismann, forskningsordfører for Socialdemokratiet.
Jens Henrik Thulesen Dahl, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, pointerede dog, at det aldrig er spild af penge at støtte fri forskning:
– Vi skal have folkeliggjort den fri forskning og vise, at der altid kommer noget ud af det. Om ikke andet så har forskerne påvist, at det ikke var, som man troede. Men man skal ikke italesætte det, som om at forskerne fejler. Så vil nogle sige, at det er spild af penge, og det er det jo på ingen måde.
Fakta:
Regeringen vil på Finansloven sætte 973 mio. kr. af til Danmarks Frie Forskningsfond og hæve beløbet til fri forskning med 160 mio. kr. fra forskningsreserven.
Forsiden lige nu:
Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.
Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.
Seneste artikler:
Danske virksomheder mangler diversitet i deres online markedsføring
Det danske AI-konsulenthus MediaCatch har kørt et diversitetstjek af danske virksomheder online tilstedeværelse. Det online liv afslører branchers udfordringer og forretningsmuligheder.
Klimabelastende stort hus får som det første “bæredygtighedscertifikatet” DGNB Villa
En 207 kvadratmeter stor etplansvilla med en klimabelastning over gennemsnittet har fået ny DGNB-certificering. Concito advarer mod klimabelastningen fra netop denne type boliger.
Forskningscenter får millioner til at udvikle bælgplanter til fremtidens fødevare
Novo Nordisk Fonden vil sætte fart på optimeringen af bælgplanter som fødevareafgrøder, der kan fiksere kvælstof og tilgodese biodiversiteten. Fonden afsætter 60 mio. kr. til N2CROP-centeret for bælgplanteinnovation.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
