Beslutningsansvarlige for en række af de danske universiteter ser i denne serie tilbage på forskningsåret 2017 og perspektiverne for fremtiden.
Vi starter med bestyrelsesformand Per Falholt fra DTU.
– Forskningen er i 2017 for alvor trådt i en ny æra, der vil kræve nye kompetencer, siger Per Falholt, bestyrelsesformand for Danmarks Tekniske Universitet, DTU, når han bliver bedt om at reflektere over året der er gået.
Han ser tilbage på 2017 som et år med mange muligheder for forskningen.
- Jeg tænker på mængden af data, der bliver genereret. Det er indenfor alle brancher. Vores computerkraft er så stor nu, at uanset hvilket forskningsfelt, du snakker om, kan du lagre helt andre typer og helt andre mængder data end tidligere, siger han og fortsætter:
– 2003 var det første enkeltstående år, hvor menneskeheden genererede lige så mange data på ét år, som man hidtil havde gjort i hele vores eksistens. Den halveringstid var i 2016 nede på 3 timer. Nu er den vel nede på 30 minutter eller sådan noget.
Nye kompetencer
Per Falholt mener, at de mange muligheder for at lagre data betyder, at forskerne i fremtiden skal have andre kompetencer.
…hvis ikke man har lov til at bruge data, så kører resten af verden uden om os. Og det er et af de issues, der opstår nu her
– Hvis du er god til at linke og bruge data, så har du en kolossal fordel. Det vil sige, at der er brug for nogle nye kompetencer, som man ikke nødvendigvis har lige nu og her. Dem er du nødt til at udvikle parallelt. Så selv om du måske er ekspert i f.eks. geneediteringssystemer eller DNA-modificerende systemer, skal du også kunne håndtere store mængder af data.
Streng datalovgivning
Den danske lovgivning kan dog være et bump på vejen i forhold til brugen af data inden for forskningsverdenen.
– Danmark har en ret streng datahåndteringslov. Indenfor sundhed sidder vi f.eks. på det bedste datasæt i verden på grund af vores CPR-system. Men hvis ikke man har lov til at bruge data, så kører resten af verden uden om os. Og det er et af de issues, der opstår nu her, mener Per Falholt.
Politikerne kører bevidstløs konkurrenceudsættelser inden for mange områder, og har ikke noget begreb om, hvordan det smadrer systemer
– Inden man etisk og legalt finder ud af, hvad man må og ikke må, så er verden videre. Så der har vi da en udfordring. Der er selvfølgelig nogle steder, hvor brugen af data udgør en trussel. Men det giver også en masse muligheder for forskere, og der kan jeg godt blive lidt bekymret for, om vi reagerer hurtigt nok, pointerer han.
Vil mangle 1,4 mia. kr.
Selv om forskningsåret 2017 har åbnet døren for en masse nye muligheder, mener Per Falholt, at det politiske system bremser udviklingen inden for forskning.
– Vi har f.eks. en udfordring i, hvordan det politiske og offentlige system værdsætter kompetencer. Politikerne kører bevidstløs konkurrenceudsættelser inden for mange områder, og har ikke noget begreb om, hvordan det smadrer systemer og ødelægger kompetenceopbygning, hvor 10-15 års videnopbygning bliver smidt ud med badevandet.
Per Falholt synes generelt, det er et problem, at mange politikere ser forskning som en omkostning.
– Forsknings- og uddannelsesområdet blev på Finansloven for 2016 beskåret med 1,4 mia. kr. Det ser man måske ikke resultatet af på den korte bane. Men på 10 års sigt vil de 1,4 mia. kr. mangle helt katastrofalt. Før politikere ser forskning som en investering, har vi et problem i Danmark, konkluderer Per Falholt her ved udgangen af forskningsåret 2017.
Han er uddannet kemiingeniør fra DTU i 1983. Siden sin uddannelse har han været beskæftiget med bioteknologisk forskning i Novo Nordisk og Novozymes. Per Falholt har bl.a. været koncerndirektør i Novozymes A/S med ansvar for forskning og udvikling i 15 år.
Han er Founder af Per Falholt Global R&D Advisory Services og er Scientific Counsultant for Corbion samt Novozymes.
Udover at være formand for DTU’s bestyrelse er Per Falholt formand for ATV’s Science and Engineering-komité, næstformand for bestyrelse i DHI og medlem af bestyrelsen for Cytovac A/S.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
