Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Forsknings-kommunikationsprisen går til tarmbakterie-professor

Oluf Borbye Pedersen er årets forskningskommunikatør, bla. pga. hans store entusiasme

Foto: Søren Kjeldgaard

Årets modtager af forskningskommunikationsprisen har gjort en utrættelig indsats for at udbrede kendskabet til tarmens vigtighed. Sammmen med andre dedikerede forskere har han fx. taget DNA-baserede teknikker i brug for bedre at forstå de 50.000.000.000.000 bakterier et voksent menneske har i tarmen.

Hans forskning har vist at tarmbakterierne faktisk udgør et organ i sig selv, som tilsyneladende har stor betydning for vores sundhed og risiko for en række sygdomme. Det har han skrevet mere end 800 videnskabelige artikler om.

Professoren er årets modtager af Forskningskommunikationsprisen. Han får den bla. for sideløbende med sin forskning hele tiden at holde fast i sin engagerende formidling til den brede offentlighed om sit forskningsfelt. Det gør han i interviews i landsdækkende medier, radio, TV, talkshows, foredrag, kronikker, bøger og udstillinger på museer.

Prisen uddeles af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Han lægger i sin begrundelse for prisen vægt på at Oluf Borbye Pedersen utrætteligt holder fast i at formidle sin viden til en bredere offentlighed:

– Bag de mange tusind timer i laboratoriet gemmer sig vigtige historier, som kan begejstre, gøre os klogere, give nye indsigter. Det er vigtigt at få ny viden ud til os alle. Oluf Borbye Pedersen er et førsteklasses eksempel på en forsker, der aktivt gør en indsats for at få sine forskningsresultater ud til borgerne. I dag hylder vi hans store arbejde, siger Søren Pind.

Oluf Borbye Pedersens forskning har bla. ført til en bedre forståelse af tarmbakteriernes kemifabrik kan bidrage til fremtidig forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, fedme, hjertekarsygdomme, skizofreni, sklerose og anoreksi.

Professoren er naturligvis glad for prisen:

– Jeg er meget taknemlig og glad for anerkendelsen. Egentligt synes jeg, at formidling af videnskabelig indsigt til ’familien Danmark’ bør være en naturlig del af enhver forskers arbejde. Men det er ikke altid ligetil at bevæge sig ud af sin professionelle ”comfort zone” og bruge et ikke-videnskabeligt og måske forenklet sprog for at lukke tilhøreren/læseren ind i et fortryllende, men særdeles komplekst videnskabeligt univers. Det kræver lyst og vilje til at omstille sig og blive inkluderende. Lidt som det må være at bede en klassisk Rachmaninov virtuos spille og synge de populære og fængende tekster, som Rasmus Seebach mestrer, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Prisuddeling til debatarrangement

Prisuddelingen  sker fredag eftermiddag ved et debatarrangement om, hvordan vi får mere videnskabelig fakta ind i nyhedsmedierne og derigennem kvalificerer den offentlige debat.

Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Forskningskommunikationsprisen. Prisen uddeles hvert år til en forsker, der gør en særlig indsats for at nå ud til den brede offentlighed med sin forskning.

Uddannelses- og forskningsministeren vil styre debatten. Med i debatpanelet sidder Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, professor Maja Horst, ansvarshavende chefredaktør for BT/MetroXpress Michael Dyrby og Oluf Borbye Pedersen.

Faktaboks
Om Forskningskommunikationsprisen Forskningskommunikationsprisen uddeles hvert år til en forsker, der gennem vedkommende formidling formår at skabe bred opmærksomhed om sin forskning. Med prisen følger 100.000 kroner. Uddannelses- og forskningsministeren uddeler prisen under Forskningens Døgn på baggrund af en indstilling fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, der vurderer de indsendte indstillinger. De indstillede kandidater vurderes på baggrund af følgende kriterier: – Evnen til at engagere publikum uden for videnskabelige kredse og samtidig fastholde et højt fagligt niveau i såvel forskning som formidling. – Evnen til via formidling at øge forståelsen for forskningens betydning for samfundet – Evnen til at formidle på inddragende og dialogskabende vis og dermed bidrage til en positiv vekselvirkning mellem videnskaben og det øvrige samfund

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.