Årets modtager af forskningskommunikationsprisen har gjort en utrættelig indsats for at udbrede kendskabet til tarmens vigtighed. Sammmen med andre dedikerede forskere har han fx. taget DNA-baserede teknikker i brug for bedre at forstå de 50.000.000.000.000 bakterier et voksent menneske har i tarmen.
Hans forskning har vist at tarmbakterierne faktisk udgør et organ i sig selv, som tilsyneladende har stor betydning for vores sundhed og risiko for en række sygdomme. Det har han skrevet mere end 800 videnskabelige artikler om.
Professoren er årets modtager af Forskningskommunikationsprisen. Han får den bla. for sideløbende med sin forskning hele tiden at holde fast i sin engagerende formidling til den brede offentlighed om sit forskningsfelt. Det gør han i interviews i landsdækkende medier, radio, TV, talkshows, foredrag, kronikker, bøger og udstillinger på museer.
Prisen uddeles af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Han lægger i sin begrundelse for prisen vægt på at Oluf Borbye Pedersen utrætteligt holder fast i at formidle sin viden til en bredere offentlighed:
– Bag de mange tusind timer i laboratoriet gemmer sig vigtige historier, som kan begejstre, gøre os klogere, give nye indsigter. Det er vigtigt at få ny viden ud til os alle. Oluf Borbye Pedersen er et førsteklasses eksempel på en forsker, der aktivt gør en indsats for at få sine forskningsresultater ud til borgerne. I dag hylder vi hans store arbejde, siger Søren Pind.
Oluf Borbye Pedersens forskning har bla. ført til en bedre forståelse af tarmbakteriernes kemifabrik kan bidrage til fremtidig forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, fedme, hjertekarsygdomme, skizofreni, sklerose og anoreksi.
Professoren er naturligvis glad for prisen:
– Jeg er meget taknemlig og glad for anerkendelsen. Egentligt synes jeg, at formidling af videnskabelig indsigt til ’familien Danmark’ bør være en naturlig del af enhver forskers arbejde. Men det er ikke altid ligetil at bevæge sig ud af sin professionelle ”comfort zone” og bruge et ikke-videnskabeligt og måske forenklet sprog for at lukke tilhøreren/læseren ind i et fortryllende, men særdeles komplekst videnskabeligt univers. Det kræver lyst og vilje til at omstille sig og blive inkluderende. Lidt som det må være at bede en klassisk Rachmaninov virtuos spille og synge de populære og fængende tekster, som Rasmus Seebach mestrer, fortæller Oluf Borbye Pedersen.
Prisuddeling til debatarrangement
Prisuddelingen sker fredag eftermiddag ved et debatarrangement om, hvordan vi får mere videnskabelig fakta ind i nyhedsmedierne og derigennem kvalificerer den offentlige debat.
Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Forskningskommunikationsprisen. Prisen uddeles hvert år til en forsker, der gør en særlig indsats for at nå ud til den brede offentlighed med sin forskning.
Uddannelses- og forskningsministeren vil styre debatten. Med i debatpanelet sidder Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, professor Maja Horst, ansvarshavende chefredaktør for BT/MetroXpress Michael Dyrby og Oluf Borbye Pedersen.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.