Der er risiko for, at det kun bliver medicinalindustrien, der i fremtiden kan lave forsøg med nye lægemidler, sådan lyder kritikken fra regionerne og forskere efter, at Sundhedsministeriet har offentliggjort et udkast til en ny bekendtgørelse. Det skriver Information.
De store prisstigninger vil gå ud over den uafhængige medicinske forskning, der ikke er støttet af medicinalindustrien.I den nye bekendtgørelse lægger Sundhedsministeriet op til at hæve gebyrerne markant – og enkelte gebyrer står til at blive tre- og femdoblet.
De store prisstigninger vil gå ud over den uafhængige medicinske forskning, der ikke er støttet af medicinalindustrien. En af dem, der vil blive hårdt ramt er professor Inge Marie Svane, som i øjeblikket har syv forsøg kørende på Herlev Hospital. Hvis de nye gebyrer bliver til virkelighed, vil det hæve prisen på hvert forsøg med 100.000 kr.
– Det er fuldstændig sindssygt. Det risikerer at lukke helt ned for vores aktiviteter, hvis vi skal finde i gennemsnit 100.000 kroner mere pr. forsøg bare for at få godkendt det. Vi har ingen steder at hente pengene overhovedet, siger hun til Information.
Hun er rystet over gebyrstigningerne og bange for, at det reelt kan blive dødsstødet til rigtig meget af den medicinske forskning som i dag foregår udenfor lægemiddelindustrien.
Årsagen til de planlagte gebyrstigninger skal findes hos rigsrevisionen. Her har man nemlig udtalt kritik af Lægemiddelstyrelsen, som står for godkendelserne af forsøgene for ikke at lade gebyrtaksterne dække de reelle omkostninger.
Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen er bekymret for konsekvenserne af gebyrstigningerne, og mener det er nødvendigt at få belyst konsekvenserne, inden de sættes i værk:
– Min store bekymring er, at det vil ramme forskning, som er helt afgørende for små patientgrupper. På tværs af Folketinget er vi enige om, at der skal være en god understøttelse af forskningen, derfor undrer det mig også, at man vil lave mere brugerbetaling lige netop her, siger han.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby er ikke lykkelig for gebyrstigningerne, men mener ikke, der er noget valg:
– Det er rigtig træls for dem, hvor gebyrerne er sat op, men det er ikke noget politisk ønske, men en henstilling fra Rigsrevisionen, som vi skal følge, siger hun til Information og fortæller, at en del af gebyrstigningerne på ialt 19 mio. kr. skal bruges til at forkorte ventetiden på at få godkendt forsøg i Lægemiddelstyrelsen.
De nye gebyrer træder efter planen i kraft fra 1. juli i år.
Se alle de planlagte gebyrer her
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























