Beslutningsansvarlige for en række af de danske universiteter ser i denne serie tilbage på forskningsåret 2017 og perspektiverne for fremtiden.
I dag er det bestyrelsesformand Erik Jacobsen fra Roskilde Universitet, RUC.
Snakken om disruption prægede på mange måder året 2017, men bestyrelsesformand for Roskilde Universitet, Erik Jacobsen, mener, at forskningen i den forbindelse i de senere år er blevet overset af politikerne.
– Det universiteterne dealer med i forskningen, er jo netop uforudsigeligheden i de kommende årtier. Hvad kommer der til at ske med den teknologiske udvikling, it-udvikling, robotter, kunstig intelligens osv.? Hvordan påvirker den udvikling erhvervs- og arbejdslivet, de enkelte mennesker, deres liv og arbejdsmuligheder. Det er jo lige nøjagtig dér, at forskningen har noget at byde på, fordi grundforskning handler om at finde det uforudsigelige og kunne forholde sig til de fremtidige udfordringer og løsningsmuligheder, siger Erik Jacobsen. Han fortsætter:
Der er en modsætning mellem det, man siger og det, man så i realiteten gør.
– For tiden synes jeg, at der er nogle tendenser til løbende både at skære skiver af forskningsbevillingerne og de samlede bevillinger til universiteterne. Der er en modsætning mellem det, man siger og det, man så i realiteten gør. Universiteterne bliver detailstyret, og i den planlægning og de udmeldinger vi får, har man har blikket rettet mod bakspejlet : ”Hvad har vi brug for i dag? Hvem er i beskæftigelse i dag? Vi vil ikke have offentlige jobs osv.”. Ikke hvad samfundet har brug for om ti år. For det ved ingen jo.
Fremtidens uddannelse
Med det mener Erik Jacobsen bl.a., at politikerne har for lidt fokus på, hvad arbejdsmarkedet måske kræver i fremtiden.
Uddannelses- og forskningspolitikerne må tage et samlet ansvar for, at vi kan give alle studerende på vores universiteter en god forskningsbaseret og fremtidsrettet uddannelse.
– Den er jo ikke nødvendigvis det, der var i fortiden. På de videregående uddannelser, ikke mindst på RUC, giver vi de studerende metoder, hvor de kan arbejde i forskellige projekter sammen med mulige fremtidige arbejdspladser, ikke nødvendigvis tilpasset nogle bestemte jobfunktioner. Det synes jeg ikke, at vi får tilstrækkelig anerkendelse for. Vi mener faktisk, at vi har fremtidens uddannelsesmodel; den alle andre taler om, at de gerne vil have, siger Erik Jacobsen. Han pointerer:
– Derfor opfatter jeg det også som en unfair og usaglig politisk beslutning, da RUC ikke fik del i den påbegyndte opretning af den skæve fordeling mellem universiteternes basisbevillinger til forskning. At et universitet ikke har nok gode politiske venner, som vi fik at vide, er ikke en respektabel politisk begrundelse. Uddannelses- og forskningspolitikerne må tage et samlet ansvar for, at vi kan give alle studerende på vores universiteter en god forskningsbaseret og fremtidsrettet uddannelse.
Ny forskningsstrategi
I slutningen af året kom regeringen med en ny forskningsstrategi, som Erik Jacobsen hilser velkommen.
– I det nye udspil fra regeringen er der mange gode tanker om at styrke eliteforskningen. Ingen kan være uenige i satsninger, som forhåbentlig vil styrke alle universiteterne. Men det må ikke ske på bekostning af det ansvar, vi har for at kunne give alle de nuværende og fremtidige studerende en god uddannelse leveret af dygtige forskere, siger Erik Jacobsen. Han fortsætter:
Det er helt sikkert, at vores kandidater ikke kommer til at lave det samme de næste 40 år.
– De studerende er samfundets fremtidige medarbejdere. Uddannelse af højeste kvalitet er lige så vigtigt som banebrydende forskningsresultater på universiteterne. Det fælles ansvar for uddannelsernes kvalitet håber jeg, vi kan fastholde i en fælles stræben efter den excellente forskning.
Efteruddannelse et kerneområde
Et af de andre punkter, som Erik Jacobsen mener, der skal øget fokus på i de kommende år, er efteruddannelse.
– Det er helt sikkert, at vores kandidater ikke kommer til at lave det samme de næste 40 år. Der får vi en opgave til universiteterne; nemlig på grundlag af ny forskning at bringe ny viden og nye metoder ud til de folk, der er på arbejdsmarkedet. Allerbedst i et samspil mellem virksomheder og universiteter. Det er ikke sat særligt meget i system i dag. Det skal vi finde modeller for i de kommende år, mener Erik Jacobsen.
Han er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1980. Siden sin uddannelse har han arbejdet som fuldmægtig, ministersekretær og kontorchef i Finansministeriet.
I perioden 1993-2000 var han departementschef i Kulturministeriet. Han har også været departementschef i Miljøministeriet i perioden 2005-2008.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
