Danske virksomheder er fyldt med kloge hænder og hoveder, der er fyldt med gode idéer. Det er dem, vi lever af. I et globaliseret samfund har vores gode idéer aldrig været vigtigere.
Desværre har vi i den seneste tid set en udvikling, der går den forkerte vej. Danmark ligger i dag under EU’s Barcelona-målsætning om et investeringsniveau for privat forskning og udvikling på 2 pct. af bnp. De danske rammevilkår for forskning og udvikling sakker bagud i forhold til vilkårene i mange af de øvrige europæiske lande. Helt konkret ligger Danmark på en 18. plads i EU, når det kommer til udviklings- og forskningsordninger.
Der er behov for stærkere incitamenter til, at virksomheder investerer mere i at opfinde og udvikle nye idéer og produkter i Danmark. Konkret foreslår vi, at man hæver skattefradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter på dansk grund fra 100 pct. til 150 pct. Derfor er vi også glade for, at regeringen anerkender det store potentiale, der ligger i et øget fradrag på forskning og udvikling.
En mulig model kan være at hæve satsen til 125-130 pct. og samtidig aftale, at satsen løbende skal justeres for at nå et konkurrencedygtigt niveau. Vores forslag om et skattefradrag på 150 pct. vil enkelt og effektivt bringe Danmark tilbage i toppen i den globale konkurrence.
Beregninger fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz viser, at det øgede fradrag vil medføre en lang række umiddelbare samfundsøkonomiske gevinster. Ved at øge fradraget til 150 pct. vil der på kort sigt blive skabt hele 8.500 arbejdspladser på tværs af sektorer og brancher, og det vil samtidig bidrage med et varigt løft i bnp på mere end 20 mia. kr.
Virksomheder, der investerer i nytænkning og udvikling, producerer mere, eksporterer mere og ansætter flere. Forslaget vil altså ikke alene betyde en vækst i antallet af videnstunge arbejdspladser, men i høj grad også bidrage til, at vi i fremtiden både fastholder og skaber nye faglærte og ufaglærte job i Danmark.
Det går godt for Danmark, og det er vi glade for. Men vi skal også tænke på fremtiden. Vores forslag vil skabe tusindvis af nye private arbejdspladser på kort sigt og ikke mindst sikre vækst og beskæftigelse for mange små og mellemstore virksomheder nu og i fremtiden. Det er nemlig ikke kun i Østerild, Bjerringbro og Valby, at rigdommen skabes – men i hele Danmark.
Klummen er skrevet af Rig på ideer, som er en sammenslutning af de 14 virksomheder: http://www.rigpaaideer.dk
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























