Hen over efteråret skal to fakulteter på Aarhus universitet fyre omkring 10-15 medarbejdere. Det drejer sig om administrationerne på det sundhedsvidenskabelige fakultet Health og det naturvidenskabelige fakultet Science and Technology. Fyringerne skyldes, at hvert fakultet skal spare 7,5 mio. inden udgangen af 2019.
Inden fyringsrunden går i gang, har begge fakulteter tilbudt de ansatte frivillige fratrædelsesordninger og senioraftaler, som flere har valgt at benytte sig af. Administrationschef på Health, Steen Harrit Jakobsen, siger dog, at som tingene ser ud nu, skal der stadig afskediges tre medarbejdere på Health.
Administrationschef på Science and Technology, Niels Damgaard Hansen, mener, at antallet af yderligere fyringer på hans fakultet endnu er uvist, men vurderer, at det bliver under ti.
Det er dog ikke alle, der synes, at fyringer er nødvendige. Fællestillidsrepræsentant Aase Pedersen mener, at man kunne have planlagt sig ud af besparelserne og helt undgået fyringsrunden. Hun undrer sig over, at man ikke har planlagt besparelserne bedre og kommet dem i møde med f.eks. naturlig afgang.
Fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen er mindre overrasket over besparelserne. Hans holdning er, at besparelserne var til at forudse, når man tænker på det pres, der ligger på administrationen og universitetet. Han er dog stadig bekymret for administrationerne, og er ikke sikker på, at de fortsat kan fungere ordentligt efter fyringsrunden. Han mener, at man i forvejen kun akkurat kan bære arbejdsbyrden og kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre med færre medarbejdere.
Besparelserne skyldes bl.a. beskæring i bevillingen til universitetet, færre indtægter fra private fonde og pres fra fremdriftsreformen. Med påbud fra regeringen og universitetsledelsen skal universitetet desuden spare to procent hvert år frem til 2021.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























