Det har gennem længere tid været et stigende problem, at forskning der en gang er betalt, ikke bliver tilgængeligt for dem, der betaler, nemlig samfundene. Resultaterne, de videnskabelige artikler, er ofte gemt væk bag betalingsmure, der i realiteten mindsker muligheden for spredning af videnskabens kildevæld – nemlig viden. Alene for at udgiverne bag de videnskabelige tidsskrifter skal tjene penge.
Mange forskere finder det ikke rimeligt at betale høje priser for adgang, når man betænker, at de i første omgang betaler for overhovedet at få det optaget og siden retter det hele igennem ud fra tidsskrifternes anvisninger. Nu kan man undgå det med unpaywall, der er en browserudvidelse til crome og firefox, og som virker med at finde gratis versioner af søgte artikler, fx lagt ud af forskerne selv i protest mod den høje betaling fra udgivernes side. Det er dermed ikke alle artikler man kan finde, men udvidelsen finder det frem, hvis der et eller andet sted på nettet findes en gratis version.
Betaling har taget overhånd
Betalingen for adgangen til videnskabelige tidsskrifter er taget til. Siden midten af 1980erne er priserne for at få adgang til de videnskabelige tidsskrifter steget med op mod 600 procent til stigende utilfredshed fra forskerside.
I Holland i så stor grad, at en stor gruppe forskere fra forskellige institutioner i 2014 stillede sig skulder ved skulder i et konsortium mod publiceringsgiganten indenfor videnskabelige tidsskrifter, det hollandske firma Elsevier, der udgiver over 2200 videnskabelige journaler. Forskerne, der ikke længere ville betale, truede med ikke længere at deltage som gennemlæsere af andres materiale, såkaldte referees, og desuden afskar et samlet forskerkorps al kontakt med udgiveren. Det gjorde Elsevier nervøse og da den hollandske minister for uddannelse og forskning, Sander Dekker, gik ind i sagen, opnåede man et forlig. Det endte med, at hollandske forsker i dag betaler for fuld adgang, men at 20% af al offentlig forskning skal være gratis i 2017 og 30% i 2018.
Tysk hårdknude
For nuværende er hundreder af tyske biblioteker og universiteter og andre forskningsinstitutioner efter Hollandsk model gået sammen i projekt deal, der har til formål at opnå en samlet aftale med de største udgivere. Den aftale er dog gået i hårknude, og med mindre den bliver løst op, står de tyske forskere foran ikke at kunne læse betalingsjournaler i fremtiden.
Fra EU’s side indgår open access – gratis adgang – som en del af det enorme forskningsprogram Horizon 2020, hvor alle videnskabelige artikler, der har relation over 500 mia. kroner store program skal være gratis tilgængeligt for alle.
Det sidste ord er på ingen måde sagt i sagen – hverken om de store fortjenester udgiverne hiver hjem, eller hvordan forskerne danner fælles front for at gøre videnskaben tilgængelig for alle.
Indtil da kan de og alle andre med fordel bruge unpaywall.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
