Det har gennem længere tid været et stigende problem, at forskning der en gang er betalt, ikke bliver tilgængeligt for dem, der betaler, nemlig samfundene. Resultaterne, de videnskabelige artikler, er ofte gemt væk bag betalingsmure, der i realiteten mindsker muligheden for spredning af videnskabens kildevæld – nemlig viden. Alene for at udgiverne bag de videnskabelige tidsskrifter skal tjene penge.
Mange forskere finder det ikke rimeligt at betale høje priser for adgang, når man betænker, at de i første omgang betaler for overhovedet at få det optaget og siden retter det hele igennem ud fra tidsskrifternes anvisninger. Nu kan man undgå det med unpaywall, der er en browserudvidelse til crome og firefox, og som virker med at finde gratis versioner af søgte artikler, fx lagt ud af forskerne selv i protest mod den høje betaling fra udgivernes side. Det er dermed ikke alle artikler man kan finde, men udvidelsen finder det frem, hvis der et eller andet sted på nettet findes en gratis version.
Betaling har taget overhånd
Betalingen for adgangen til videnskabelige tidsskrifter er taget til. Siden midten af 1980erne er priserne for at få adgang til de videnskabelige tidsskrifter steget med op mod 600 procent til stigende utilfredshed fra forskerside.
I Holland i så stor grad, at en stor gruppe forskere fra forskellige institutioner i 2014 stillede sig skulder ved skulder i et konsortium mod publiceringsgiganten indenfor videnskabelige tidsskrifter, det hollandske firma Elsevier, der udgiver over 2200 videnskabelige journaler. Forskerne, der ikke længere ville betale, truede med ikke længere at deltage som gennemlæsere af andres materiale, såkaldte referees, og desuden afskar et samlet forskerkorps al kontakt med udgiveren. Det gjorde Elsevier nervøse og da den hollandske minister for uddannelse og forskning, Sander Dekker, gik ind i sagen, opnåede man et forlig. Det endte med, at hollandske forsker i dag betaler for fuld adgang, men at 20% af al offentlig forskning skal være gratis i 2017 og 30% i 2018.
Tysk hårdknude
For nuværende er hundreder af tyske biblioteker og universiteter og andre forskningsinstitutioner efter Hollandsk model gået sammen i projekt deal, der har til formål at opnå en samlet aftale med de største udgivere. Den aftale er dog gået i hårknude, og med mindre den bliver løst op, står de tyske forskere foran ikke at kunne læse betalingsjournaler i fremtiden.
Fra EU’s side indgår open access – gratis adgang – som en del af det enorme forskningsprogram Horizon 2020, hvor alle videnskabelige artikler, der har relation over 500 mia. kroner store program skal være gratis tilgængeligt for alle.
Det sidste ord er på ingen måde sagt i sagen – hverken om de store fortjenester udgiverne hiver hjem, eller hvordan forskerne danner fælles front for at gøre videnskaben tilgængelig for alle.
Indtil da kan de og alle andre med fordel bruge unpaywall.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.