Hver gang en frivillig skriver eller retter i en artikel på wikipedia, skal de angive, hvor den nye viden kommer fra. På den baggrund har wikipedia undersøgt hvilke artikler, der bliver citeret mest. Og i sær én artikel slår ud. En undersøgelse viser, at den videnskabelige artikel ”Updated world map of the Köppen-Geiger climate classification” med sine 2,8 mio. har opnået helt afsindig mange citationer – nr 2. på listen har tilsammenligning ”kun” 21000 citationer.
– De tal var vildt overraskende for os, fortæller Brian Finlayson, der er en af forfatterne bag artiklen og i øvrigt pensioneret professor i geografi fra universitet i Melbourne til Wired.
-Ingen af os havde nogen ide om det. Faktisk vidste vi ikke, at Wikipedia samlede information ind om den slags.
Klimakort hitter
Når det kommer så meget bag på forskerne, er det nærliggende at spørge sig selv, hvad artiklen handler om, siden den er blevet citeret så mange gange. Og vi skal over i forståelsen af klodens klima.
I 1884 lavede den tysk-russiske klimatolog Wladimir Köppen det første kort i verden over klimatiske zoner på kloden – hvordan klima og økologi var i regnskoven, savannen og bjergrige områder osv. Det lagde grunden til Köppens klimatiske klassifikation, der siden begyndelsen af 1900-tallet blev undervisningsstof for utallige studerende rundt om i verden, når de skulle forstå klimaet og dets betydning for dyre og planteliv på kloden.
Omkring 1950 kom en opdateret version af kortet, som siden levede et aktivt liv som undervisningsmateriale, men et stille liv i retning af at blive opdateret ud fra nyere viden. Dermed var indsamlet viden om klodens klima gennem over 50 år blevet forbigået, frem til de australske forskere tog fat i 2005.
Egentlig var Finlayson og hans kolleger i gang med at udforske floders strømning rundt om i verden, og undersøgte derfor hvilke regnmængder, der faldt hvor – ud fra det oprindelige kort. Undervejs gik det op for dem, at der i dag var utrolige mængder af data, som aldrig var kommet med på kortet fra 1950. Derfor besluttede de, at lave en opdateret version.
Forskerne var godt klar over, det opdaterede kort var brugbart i brede kredse, og publicerede det derfor i en open acces journal. Og det havde de ret i. Kortet bliver nemlig brugt i artikler om snart sagt alt indenfor klima, dyr og planter og hvordan jorden virker som økosystem.
Hver gang kortet citeres får Finlayson en mail om det, og det er ret interessant hvor bredt det bruges, fortæller han:
-Kortet blev brugt fx i en en publikation lavet af dyrlægeforskere, hvor de så på forplantningsorganer hos hungeder.
Videnskab er bredt citeret på wikipedia
Generelt er videnskab meget citeret på wikipedia. Ud af de over 15 mio. artikler der blev indsamlet data på af wikipedia selv i marts i år, fandt en amerikansk bibliotekar, der har undersøgt datamængden i den engelske version af Wikipedia over 1,2 mio. citationer fra videnskabelige tidsskrifter og henvisninger til mere end 835.000 unikke artikler.
Højt på listen over mest citerede artikler ligger ud over det opdaterede klimakor, også månekratere og en samling af 15000 gener fra 2002.
Hvis man selv vil grave videre i Wikipedias data om citationer, kan man få adgang til databasematerialet her.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.