Interdisciplinær forskning er sværere end mange tror

Interdisciplinært samarbejde er et udtryk, der efterhånden dukker op igen og igen. Men hvad indebærer det egentligt at arbejde sammen på tværs af forskningsfelter, og hvorfor optager det så mange mennesker inden for forskningsverden?

Ole Steen Nielsen er prodekan for forskning på Aarhus Universitet, hvor man i 2012 igangsatte en stor strategisk satsning indenfor interdisciplinær forskning.

På baggrund af satsningen har Aarhus Universitet nu med hjælp fra internationale eksperter lavet en rapport, der evaluerer den femårige satsning, og kommer med anbefalinger til, hvordan universitet kan fremme interdisciplinære projekter i fremtiden.

Af den grund har Ole Steen Nielsen en god fornemmelse af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, når det kommer til interdisciplinær forskning versus monofaglig forskning

– Det er vigtigt at sige, at ikke al forskning bør være interdisciplinært. Men vi har nogle samfundsudfordringer, der er så komplekse, at de fleste kan blive enige om, at de bør løses ved, at flere discipliner går sammen, siger Ole Steen Nielsen og lister en række eksempler op.

Interdisciplinær forskning der giver mening
Indenfor gensekventering og personlig medicin, der er nogle meget tekniske forskningsområder, er det eksempelvis nødvendigt, at befolkningen kan følge med, og at der bliver skabt en accept af, at deres data bliver analyseret på en forsvarlig måde – man skal altså have etikken med. Og her bliver hele den humanistiske disciplin væsentlig, som prodekanen siger. Et andet eksempel er fødevareområdet:

– Hvad hjælper det at forske i, hvilke fødevarer der er sunde og måske endda kan forbedre nogle sygdomme, hvis man ikke kan få nogen til at spise disse fødevarer? Ved at inddrage humanistiske elementer kan man få det bragt i spil i forhold til befolkningen, siger Ole Steen Nielsen, som fortæller, at interdisciplinært samarbejde generelt vækker stor begejstring indenfor humanistiske forskningsområder.

– Der er ingen tvivl om, at de humanistiske fag har en stærk, positiv tilgang til interdisciplinær forskning, fordi de ser det som en mulighed for at blive bragt sammen med nogen, der har en tungere forskningstradition, end de selv har. Så kan der for eksempel være nogle laboratorieforskere, der har lidt sværere ved at se meningen med det, siger Ole Steen Nielsen.

der skal flere fagligheder til reelt at løse problemer som for eksempel forurening og aldring.

Ifølge ham er det vigtigste i forhold til forskernes accept af interdisciplinaritet, at dem der forsker inden for områder med store samfundsmæssige udfordringer – social challenges – allerede har erkendt, at der skal flere fagligheder til reelt at løse problemer som for eksempel forurening og aldring.

Et af de interdisciplinære forskningsprojekter, som Aarhus Universitet har haft stor succes med i løbet af de fem år, handler om indsamling og udnyttelse af data.

– Indenfor dataregistrering har vi har fået skabt et fællesskab og samarbejde, som er vigtig for forståelsen af data. Blandt andet på det psykiatriske område har man for eksempel sammenkædet blodprøvesvar og genetiske undersøgelser med data om patienternes sociale omstændigheder og økonomi. Det giver langt flere oplysninger, fortæller prodekanen.

Må ikke blive et mål i sig selv
Det er vigtigt at have for øje, at der skal være en mening med at samarbejde på tværs af forskningsfelter, mener Ole Steen Nielsen. Interdisciplinære samarbejder må ikke blive et mål i sig selv, men skal være motiveret af et formål.

Interdisciplinære samarbejder må ikke blive et mål i sig selv

– Det er jo ikke sådan, at vi alle skal til at forske bredt. Det handler om at finde de områder, hvor det giver mening, og hvor man har store kompetencer. God forskning fra ét område kan sammen med god forskning fra et andet område give endnu bedre forskning, men det er jo ikke altid, at det gør det, siger han.

Giver ikke altid mening
Når det kommer til meget tekniske forskningsområder, vil det i nogle tilfælde være meningsløst at etablere interdisciplinær forskning, mener prodekanen.

– Hvis man tager medicinske områder, hvor man arbejder meget molekylærbiologisk og forsøger at finde nye mekanismer i forhold til, hvor medicin kan virke, så er vi nede på så monofagligt et niveau, at det ikke giver mening at gå ind og lave interdisciplinære samarbejder. Der er også områder indenfor kemi og fysik, hvor man må sige, at det lige nu ikke skaber mening at gøre det, siger Ole Steen Jørgensen og kommer med en af forklaringerne på hvorfor.

Det lyder jo helt oplagt, men det har i praksis vist sig at være svært og nogle gange umuligt.

– Folk har helt forskellige sprog, traditioner og syn på, hvordan man driver forskning. En antropolog og molekylærbiolog kommer fra to vidt forskellige verdener, og i et interdisciplinært samarbejde, kræver det, at man møder hinanden og finder ud af, hvad fællesrummet er, for at gøre det her. Det lyder jo helt oplagt, men det har i praksis vist sig at være svært og nogle gange umuligt.

På Aarhus Universitet har man ligefrem været nødt til at parkere et interdisciplinært initiativ omkring telemedicin, fordi det ikke lykkedes at få det op at køre. Et projekt der skulle prøve at udnytte teknik, så borgerne eksempelvis kan få foretaget undersøgelser i hjemmet og så få dem sendt til lægen, hvilket kræver sikkerhed og accept fra borgerne, som Ole Steen Nielsen siger.

– Det var svært at få bragt alle kompetencer i spil til det her, selvom alle synes, at det var en rigtig god ide. Men det lykkedes ikke at få skabt et samarbejde, så der er ingen aktivitet lige nu, det kører monofagligt.

Interdisciplinær forskning i fremtiden
De fem centre, der åbnede som en del af Aarhus Universitets store satsning, kører stadigvæk, men får ikke længere den samme centralstøtte. Nogen af dem finansierer sig selv gennem fondsmidler, og andre fortsætter med delvis støtte fra fakulteterne.

– Logisk nok kunne de godt tænke sig 25 millioner mere, men det kunne de ikke få. Ideen med de 25 millioner var også, at de skulle blive så etableret, at de var selvfinansieret. Og hvis det virkelig viste sig at være en god satsning, så måtte fakulteterne også spæde til, fortæller Ole Steen Nielsen, der ikke ønsker at fremhæve nogle af centrene som mere succesfulde end andre.

det handler mere om området end om centrets kvalitet

– Jeg synes egentlig, at de alle fem er succesfulde. Men der er selvfølgelig nogen af dem, der har mere succes i forhold til at søge penge — arbejder du for eksempel med molekylærbiologi, så har du bare flere kilder at søge, end hvis du er ovre i noget mere humanistisk. Så det handler mere om området end om centrets kvalitet, siger han.

Anbefalinger til Aarhus Universitet
I rapporten, der evaluerer indsatsen på Aarhus Universitet, bliver det heller ikke anbefalet, at centrene får 25 millioner kroner igen. Rapporten er lavet af tre internationale personer med stor erfaring indenfor rådgivning og interdisciplinaritet, de har lavet interviews med centrene, ledelsen og rektoratet for at hjælpe Aarhus Universitet med, hvordan man skal arbejde interdisciplinært i fremtiden.

– De anbefalede, at vi anvender færre midler til at stimulere nogle netværksdannelser, som kan udvikle sig til tværfaglige satsninger. Vi har givet midler til en lang række netværk, som vi håber kan udvikle sig til egentlige centre, siger prodekanen, der er enig i, at det er en bedre grobund for interdisciplinære samarbejder, når initiativet kommer fra forskerne selv, end når beslutningen tages oppefra.

Det er nok bedre, hvis forskerne selv får en god idé, sætter sig sammen på eget initiativ og at det så vokser op

– Det er nok bedre, hvis forskerne selv får en god idé, sætter sig sammen på eget initiativ og at det så vokser op og bliver til noget, som forskerne selv har skabt. På lang sigt er det nok mere levedygtigt end initiativer, der kommer fra ledelsen, siger prodekanen.

Ledelsen spiller en stor rolle
Men at initiativerne skal være mere forskerbundet end lederbundet betyder ikke, at ledelsen ikke er vigtig, når det handler om interdisciplinaritet. Tværtimod understreger Ole Steen Nielsen, at en ledelsesmæssig bevågenhed og opbakning er nødvendig.

– Det kræver noget ekstra af ledelsen. Det er en helt anden måde at lede på, end når man leder en almindelig forskergruppe. Det er netop ledelsen, som skal sikre, at de rigtige fagligheder bringes sammen, og at de kommunikerer.

En anden vigtig ting er, at man ikke definerer tværfaglige projekter for strikt ved for eksempel at sige, at der skal være en økonom, en humanist og en biolog, men at man er åben over for forskellige konstellationer.

I rapporten, der evaluerer Aarhus Universitets fem tværfaglige forskningscentre, låner man definitionen på interdisciplinær forskning fra US National Academy of Sciences:

“Interdisciplinary research (IDR) is a mode of research by teams or individuals that integrates information, data, techniques, tools, perspectives, concepts, and/or theories from two or more disciplines or bodies of specialized knowledge to advance fundamental understanding or to solve problems whose solutions are beyond the scope of a single discipline or area of research practice.” (National Academy of Sciences et al. 2005: 188)