Kun én ud af tre udenlandske forskere på Aarhus Universitet mener, at de har lige så god adgang til faste stillinger på universitetet, som deres danske kollegaer.
Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse, der har vakt opsigt hos Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
– Det er bekymrende, at så stor en andel af de forskere, der er gæster her i landet, finder så dårlige karrieremuligheder på et stort dansk universitet. Og at de mener, de er dårligere stillet, end deres danske kollegaer. Så jeg håber ikke, at det er et generelt billede, siger formanden for DFiR, professor Jens Oddershede.
Mens blot en tredjedel mener, at der er lige adgang til stillinger på universitetet, svarer knap halvdelen af de udenlandske forskere, at de ikke mener, der er lige adgang til stillingerne.
Aarhus Universitet rekrutterer i stor stil internationalt, og ca. en fjerdedel af det videnskabelige personale har et andet statsborgerskab end dansk. Samtidig er det ét af universitetets strategiske fokuspunkter frem mod 2020, at man vil internationalisere uddannelses- og forskningsmiljøerne.
Idet 2020 nærmer sig med hastige skridt har erhvervs-Ph.D.’er på Aalborg Universitet, Thomas Trøst Hansen, i samarbejde med Aarhus Universitet og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd foretaget undersøgelsen blandt internationale forskere på Aarhus Universitet.
Det er især fordelingen mellem forskernes svar og deres akademiske niveau, der er interessant, mener Thomas Trøst Hansen.
– Det er forskere på professorniveau og på PhD- og postdocniveau, der er mest kritiske i forhold til lige adgang til stillinger og midler.
Hvad angår midler er det også kun 36 procent af de udenlandske forskere, der mener, at de har samme adgang til ekstern forskningsfinansiering.
Langt de fleste internationale forskere på Aarhus Universitet er blevet ansat som forskningsassistenter, ph.d.-studerende eller postdocs. De mange kritiske røster på PhD- og postdocniveau skal derfor ses i forlængelse af, at 71 procent af universitets internationale rekruttering sker på disse niveauer, og tilsvarende sker kun 3 procent af rekrutteringerne på professorniveau.
Et generelt problem?
Undersøgelsen rejser uundgåeligt det spørgsmål, om der er tale om en generel tendens på de danske universiteter. Det vil Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd nu forsøge at komme til bunds i.
– Netop denne undersøgelse har betydet, at DFiR har igangsat en tilsvarende undersøgelse på alle de danske universiteter, som ønsker at medvirke. Det har alle universiteter takket ja til, oplyser Jens Oddershede.
Idet universiteterne har sagt ja til at medvirke forventes undersøgelsen at blive påbegyndt i det tidlige efterår.
Thomas Trøst Hansen mener også, at man skal passe på med at drage for voldsomme konklusioner, før en tilsvarende undersøgelse har fundet sted på de andre universiteter.
– Det er vigtigt ikke at udskamme Aarhus, fordi vi ved ikke endnu, om det kun handler om dét universitet. Derfor er næste skridt at rulle undersøgelsen ud på de andre universiteter og få en fornemmelse af, om AU skiller sig ud, siger han og fortsætter;
– Dernæst handler det om at undersøge, hvor mange danske forskere, der er utilfredse med deres karriereudsigter, så vi kan finde ud af, i høj grad det her handler om udlændinge, understreger han.
Dén vurdering er i tråd med en analyse af karrieudsigten for yngre forskere, som DFiR for nylig har udgivet. Det er blevet vanskeligere for især yngre forskere at få job end for knap 10 år siden, og DFiR konstaterer, at det i gennemsnit tager 2 år længere for yngre forskere at få en fastansættelse ved danske universiteter.
– Så om karrieremulighederne er værre for udlændige end for danskere ved jeg ikke. Det skal vi finde ud af. Fordi hvis udenlandske forskere bliver dårligere behandlet, så er det en stor udfordring, siger Jens Oddershede.
Sprog og politik
Det er derfor også vigtigt at blive klogere på, hvorfor så få udenlandske forskere mener, de har gode karrieremuligheder på Aarhus Universitet.
Både Thomas Trøst Hansen og Jens Oddershede peger på, at forskernes pessimisme tager sit udspring i den danske udlændingedebat.
– De udenlandske forskeres svar kan hænge sammen med den holdning, man møder generelt i samfundet omkring udlændinge, mener Jens Oddershede.
I undersøgelsen havde forskerne mulighed for at begrunde deres svar, og her henviser nogle til, at det er afgørende at kunne tale dansk for at få en ansættelse på et dansk universitet, fortæller Thomas Trøst Hansen.
– Desuden er der en del kritiske kommentarer om det generelle politiske klima. Det skyldes blandt andet sagen med CBS-professoren, og at man endda kan risikere at blive straffet for at dele sin viden, siger han med henvisning til den amerikanske professor Brooke Harrington, der fik tildelt bøder for at have mødtes med blandt andet Folketingets Skatteudvalg, fordi det var i strid med hendes arbejds- og opholdstilladelse.
Vanskeligere at få job
Da det både er ressourcekrævende at rekruttere og tiltrække udenlandske forskere, og der samtidig er en forskningspolitisk konsensus om, at internationale rekrutteringer giver adgang til en større talentpulje, mere konkurrence og dermed bedre ansættelser, er de udenlandske forskeres svar opsigtsvækkende.
Især fordi det er en markant udvikling i forhold til tidligere undersøgelser på området.
I 2011 undersøgte Uddannelses- og Forskningsministeriet tilfredsheden blandt internationale forskere. Dengang svarede 60 procent, at de havde meget gode eller gode betingelser som udenlandsk forsker, og kun 8 procent oplevede at have dårlige eller meget dårlige betingelser.
– Vi kan se, at siden 2011 er det generelt blevet vanskeligere at få job i den danske universitetssektor. Men det nye resultat afviger alligevel fra, hvad vi tidligere har set. Det er også derfor, det er vigtigt at se på, om det gælder for en større del af de danske universiteter, siger Jens Oddershede.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
