Carlsbergfondet har siden 1876 støttet dansk forskning. Det gjorde det også i 2017, og pengene bliver uddelt med stor bredde indenfor både naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og tværfaglige projekter. Således finder man på modtagerlisten både projekter om ”Iskerner, der skal give ny viden om bratte klimaændringer gennem historien”, ”Kvinder i globale handelskompagnier 17.-19. århundrede”, samt ”Populisme i dansk politisk set i internationalt lys” og ”Et teleskop, der kan måle ”stjerneskælv” og finde exoplaneter”.
– Vi uddeler penge til forskere med de bedste og mest visionære projekter. Vi går efter én ting, og det er kvalitet. Og det er i en international målestok, sagde Flemming Besenbacher tidligere på året.
Høj succesrate
Fondet modtog i år 941 ansøgninger til samlet over 1 mia. kr., og med en 13% succesrate ligger fondet relativt højt i forhold til andre fonde. Pengene blev fordelt med 74 mio. kr. til naturvidenskabelige forskningsaktiviteter, 20 mio. kr. til tværvidenskabelige forskning og 62 mio. kr. til aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Det svarer meget godt til fondets bevillingslandskab fra 2016 – hvor der dog i år var lidt færre penge til den tværvidenskabelige forskning.
Fondet har givet 13 stipendier til unge lektorer og i alt 51 postdoc-stipendier til gennemførelse ved både danske og udenlandske forskningsinstitutioner:
-Vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration, idet vi ser det som en vigtig opgave at bidrage til at sikre bedre muligheder for ikke mindst yngre lektorer. De har brug for egne midler til at etablere sig som forskningsledere, så de kan udvikle selvstændige forskningsprofiler og danne deres egne grupper. Her træder vi til på et kritisk tidspunkt i forskerens karriere, hvor det ifølge flere undersøgelser er vanskeligt at tiltrække midler til egne projekter i den gældende bevillingsstruktur”, udtaler formand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher i en pressemeddelelse.
De godt 200 mio.kr. skal ses i sammenligning med at fondet uddelte godt 350 mio. kr. i 2016. Forskellen på 2017 og 2016 skal primært findes i en ekstraordinær ”Semper Ardens”-bevilling i foråret 2016 på 200 mio. kroner.
2018
Hvordan året der kommer, tegner sig er svært at sige på nuværende tidspunkt. I en mail til Science Report angiver fondet, at størrelsen af næste års beløb til uddeling endnu er ukendt, da det afhænger af udbyttet af Carlsbergs aktier og først fastsættes af generalforsamlingen i midten af marts. Dermed bliver bevillingstyperne også først fastlagt derefter.
Både i 2016 og 2017 har internationalisering og generationsskifte på danske universiteter været fokusområder, så det kan tænkes, at det også vil være tilfældet i det kommende år.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.