Carlsbergfondet har siden 1876 støttet dansk forskning. Det gjorde det også i 2017, og pengene bliver uddelt med stor bredde indenfor både naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og tværfaglige projekter. Således finder man på modtagerlisten både projekter om ”Iskerner, der skal give ny viden om bratte klimaændringer gennem historien”, ”Kvinder i globale handelskompagnier 17.-19. århundrede”, samt ”Populisme i dansk politisk set i internationalt lys” og ”Et teleskop, der kan måle ”stjerneskælv” og finde exoplaneter”.
– Vi uddeler penge til forskere med de bedste og mest visionære projekter. Vi går efter én ting, og det er kvalitet. Og det er i en international målestok, sagde Flemming Besenbacher tidligere på året.
Høj succesrate
Fondet modtog i år 941 ansøgninger til samlet over 1 mia. kr., og med en 13% succesrate ligger fondet relativt højt i forhold til andre fonde. Pengene blev fordelt med 74 mio. kr. til naturvidenskabelige forskningsaktiviteter, 20 mio. kr. til tværvidenskabelige forskning og 62 mio. kr. til aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Det svarer meget godt til fondets bevillingslandskab fra 2016 – hvor der dog i år var lidt færre penge til den tværvidenskabelige forskning.
Fondet har givet 13 stipendier til unge lektorer og i alt 51 postdoc-stipendier til gennemførelse ved både danske og udenlandske forskningsinstitutioner:
-Vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration, idet vi ser det som en vigtig opgave at bidrage til at sikre bedre muligheder for ikke mindst yngre lektorer. De har brug for egne midler til at etablere sig som forskningsledere, så de kan udvikle selvstændige forskningsprofiler og danne deres egne grupper. Her træder vi til på et kritisk tidspunkt i forskerens karriere, hvor det ifølge flere undersøgelser er vanskeligt at tiltrække midler til egne projekter i den gældende bevillingsstruktur”, udtaler formand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher i en pressemeddelelse.
De godt 200 mio.kr. skal ses i sammenligning med at fondet uddelte godt 350 mio. kr. i 2016. Forskellen på 2017 og 2016 skal primært findes i en ekstraordinær ”Semper Ardens”-bevilling i foråret 2016 på 200 mio. kroner.
2018
Hvordan året der kommer, tegner sig er svært at sige på nuværende tidspunkt. I en mail til Science Report angiver fondet, at størrelsen af næste års beløb til uddeling endnu er ukendt, da det afhænger af udbyttet af Carlsbergs aktier og først fastsættes af generalforsamlingen i midten af marts. Dermed bliver bevillingstyperne også først fastlagt derefter.
Både i 2016 og 2017 har internationalisering og generationsskifte på danske universiteter været fokusområder, så det kan tænkes, at det også vil være tilfældet i det kommende år.
Forsiden lige nu:
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























