Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

ITU-studerende skal arbejde med rumdata

ITU indleder nyt samarbejde, hvor forskere og studerende kan arbejde med satellitdata

Danmark er med til at finansiere og udvikle EU's største jordobservationsprogram, Copernicus. Nyt samarbejde skal sikre, at programmets satellitdata bliver brugt.

Rumområdet er de seneste år blevet styrket af en lang række tiltag. Nu bliver IT-studerende også en del af arbejdet. De får nemlig mulighed for at arbejde med data fra rummet, via et nyt samarbejde mellem ITU og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Copernicus-programmet er EUs jordobservationsprogram. Satellitterne i programmet indsamler årligt 1500 terabyte data. Philippe Bonnet, professor på IT-Universitetet, mener, at der gemmer sig et uforløst potentiale i at organisere og analysere den viden, de store mængder data indeholder. Det er et af målene med det nye initiativ:

– Satellitdata giver nye muligheder for at skabe forbedringer inden for blandt andet bæredygtig energi, landbrug og transport. De studerende vil dels udvikle infrastruktur, der gør det nemt at arbejde med de store datamængder, og dels finde nye måder at få satellitdata til at spille sammen med applikationer, siger Philippe Bonnet, som er professor ved Institut for Datalogi på ITU.

Helt konkret bliver det de kandidatstuderende på faget softwareudvikling, der i første omgang skal prøve kræfter med at bearbejde satallitdata, men på sigt er det meningen at det skal udbredes til flere studerende, f.eks. vil det også være relevant på bacheloren i data science:

– Vi er interesseret i at lære de studerende at arbejde med store mængder data og få noget indsigt ud af det. Satellitdata er meget interessant. Det er ikke kun visuelt, det ser godt ud. Men kan trække masser af forskellige typer af information ud af dem, siger Philippe Bonnet til Science Report.

På universitetet vil de desuden gerne vejlede bachelor- og kandidatprojekter, der tager afsæt i virksomheder, som arbejder med satellitdata, tilføjer Philippe Bonnet.

Flere initiativer på vej
Ud over at integrere satellitdata i undervisningen, arbejdes der på et hackaton i samarbejde med den europæiske rumorganisation, ESA. Hackaton er en begivenhed, hvor it-udviklere mødes om at udvikle prototyper, koncepter ud fra et bestemt tema eller udvalgte data.

Arrangementet skal afholdes i løbet af 2018 og studerende fra alle danske universiteter er velkommen til at deltage.

Ambitionen er, at de forskellige tiltag vil give anledning til, at andre videregående uddannelser vil kunne begynde at arbejde med satellitdata fremover:

– Samarbejdet med ITU betyder, at fremtidens dataloger lærer om de uanede muligheder for at bruge gratis højkvalitetsdata fra rummet. Samarbejdet hænger rigtig godt sammen med målsætningerne i den nationale rumstrategi fra 2016, som netop havde et stærkt fokus på både at udbrede kendskabet og anvendelsen af data fra rummet, siger Peter Sloth, kontorchef i kontoret RUM hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.