Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

KU og AU er fortsat i top 100 over verdens bedste universiteter

Danske universiteter fastholder sine placeringer fra 2016 på Shanghai-ranking

ARWU (Academic Ranking of World Universities) har igen i år offentliggjort listen over verdens bedste universiteter, skriver Uniavisen. Listen er kendt under navnet Shanghai-ranking, og ud af de 500 universiteter, der figurerer på den, er fem af dem danske. AU, KU, DTU, AAU og SDU har alle holdt deres placeringer fra 2016, men kun KU og AU er nået med i top 100, hvor KU har lagt sig i spidsen med en 30. plads. AU ligger lidt længere nede men bevarer sin 65. plads fra sidste år.

Listen udarbejdes blandt andet ud fra målinger af, hvor mange citerede forskere, publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter og nobelprismodtagere, som universiteterne har i forhold til deres størrelse.

Prorektor for forskning og innovation på KU, Thomas Bjørnholm, er tilfreds med placeringen og tilføjer, at KU er det nordiske universitet, der får publiceret flest artikler i Science og Nature:

– Det tyder på, at vi har en god topforskning. Så skal vi bare have det andet med, så vi kommer til at ligge nummer 1. Vi skal fortsat træde i pedalerne, og vi tager i øvrigt rankings med et gran salt, fordi der er så mange af dem og opgørelsesmetoderne tit justeres lidt fra år til år. Men rankingerne betyder noget, blandt andet fordi de bliver læst af internationale studerende, der overvejer en ph.d. i Danmark, siger han til Uniavisen.

Placeringerne er dog noget anderledes, hvis man ser, hvordan Times Higher Education har rangeret verdens bedste universiteter i 2016-2017. Her har AU med en 98. plads overhalet KU, som ligger nr. 120. Times Higher Education vurderer, til forskel fra Shanghai-ranking, universiteterne ud fra følgende fem parametre: Undervisning, forskning, indflydelse, internationalt udsyn og samarbejde med erhvervslivet.

Forsiden lige nu:

Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri

INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.

Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer

DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.

Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde

FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading