Oprindelig skulle de nye Niels Bohr bygninger, der skal huse de mange naturvidenskabelige laboratorier på KU, have været taget i brug i 2016. Det blev de ikke, og meget tyder på det først sker i 2019, efter indflytningsdatoen er flyttet adskillige gange og nu også til en langt højere bygningspris end de oprindelige 1,6 mia. kroner, byggeriet var budgetteret til.
I dag står de 52.000 kvm store bygningerne tomme og er blandt andet blevet ribbet for elektriske installationer og rør- og ventilation, som venter på udskiftning, skriver Politiken
Derfor gik det galt
Allerede i juli måned orienterede transportministeren folketinget om, at projektet ville blive betragteligt dyrere end forventet og iværksatte en ekstern revisionsundersøgelse af fordyrelsen. En fordyrelse der nu lader til at blive på godt 1 mia. kr. På KU kender man ikke regningens størrelse endnu, men ærgrer sig:
– Vi ved ikke andet, end at det bliver meget forsinket, og at regningen bliver stor. Det er ubehageligt for universitetet, og forsinkelsen påvirker os markant i den internationale konkurrence om at få flere kloge hoveder til Danmark, siger vicedirektør Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for bygningsområdet ved KU i Politiken.
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation, Instalaciones Inabensa. Derfor blev kontrakten til en værdi af godt 200 mio. ophævet i februar måned, hvorefter opgaven med deres entreprise skulle færdiggøres af andre. Det er blandt andet den regning, der fordyrer projektet.
Spørgsmålet er naturligvis om det helt kunne være undgået med god byggestyring, og blandt andet har der været hævede øjenbryn over, at Byggestyrelsen fx først meget sent i forløbet greb ind. Tillige har KU tidligere givet udtryk for kritik af byggestyrelsens håndtering af bygge projekter.
Uheldigt for KU
For KU er det mildest talt en uheldig situation. Muligvis lander en del af ekstraregningen hos dem, da universitet ikke ejer bygningerne, men lejer sig ind. Den øgede pris vil også afspejle sig i huslejen, som muligvis bliver forhøjet.
– For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til de andre ting, vi gerne ville, sagde Jesper Olesen, direktør for Københavns Universitet allerede i marts måned til Uniavisen
Og tidsproblemet er også en væsentlig parameter. Gode faciliteter kan nemlig bruges til at trække kvalificeret arbejdskraft til:
– God infrastruktur er internationalt et konkurrenceparameter, som vi desværre må vente med at få gavn af, sagde Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, til Uniavisen.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.