Oprindelig skulle de nye Niels Bohr bygninger, der skal huse de mange naturvidenskabelige laboratorier på KU, have været taget i brug i 2016. Det blev de ikke, og meget tyder på det først sker i 2019, efter indflytningsdatoen er flyttet adskillige gange og nu også til en langt højere bygningspris end de oprindelige 1,6 mia. kroner, byggeriet var budgetteret til.
I dag står de 52.000 kvm store bygningerne tomme og er blandt andet blevet ribbet for elektriske installationer og rør- og ventilation, som venter på udskiftning, skriver Politiken
Derfor gik det galt
Allerede i juli måned orienterede transportministeren folketinget om, at projektet ville blive betragteligt dyrere end forventet og iværksatte en ekstern revisionsundersøgelse af fordyrelsen. En fordyrelse der nu lader til at blive på godt 1 mia. kr. På KU kender man ikke regningens størrelse endnu, men ærgrer sig:
– Vi ved ikke andet, end at det bliver meget forsinket, og at regningen bliver stor. Det er ubehageligt for universitetet, og forsinkelsen påvirker os markant i den internationale konkurrence om at få flere kloge hoveder til Danmark, siger vicedirektør Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for bygningsområdet ved KU i Politiken.
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation, Instalaciones Inabensa. Derfor blev kontrakten til en værdi af godt 200 mio. ophævet i februar måned, hvorefter opgaven med deres entreprise skulle færdiggøres af andre. Det er blandt andet den regning, der fordyrer projektet.
Spørgsmålet er naturligvis om det helt kunne være undgået med god byggestyring, og blandt andet har der været hævede øjenbryn over, at Byggestyrelsen fx først meget sent i forløbet greb ind. Tillige har KU tidligere givet udtryk for kritik af byggestyrelsens håndtering af bygge projekter.
Uheldigt for KU
For KU er det mildest talt en uheldig situation. Muligvis lander en del af ekstraregningen hos dem, da universitet ikke ejer bygningerne, men lejer sig ind. Den øgede pris vil også afspejle sig i huslejen, som muligvis bliver forhøjet.
– For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til de andre ting, vi gerne ville, sagde Jesper Olesen, direktør for Københavns Universitet allerede i marts måned til Uniavisen
Og tidsproblemet er også en væsentlig parameter. Gode faciliteter kan nemlig bruges til at trække kvalificeret arbejdskraft til:
– God infrastruktur er internationalt et konkurrenceparameter, som vi desværre må vente med at få gavn af, sagde Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, til Uniavisen.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.