Vi kender begrebet kvantefysik; en gren indenfor fysikken, som den danske nobelpristager Niels Bohr var med til at lægge fundamentet for, og en gren inden for fysikken, hvis præmisser har inspireret Nikolaj Sorgenfrei Blom til at bruge den atypiske titel kvantebiolog.
– Jeg kalder mig selv kvantebiolog, både for at provokere lidt og for at indikere, at det her er et nyt område. Et af kvantefysikkens præmisser er, at elementarelementer både kan optræde som en partikel eller en bølge. Det er det, man kalder dualitetsprincippet, som var en del af det, Niels Bohr arbejdede med. En kvantebiolog er i min optik én, der både tager bølge- og partikelaspektet med, når man taler om biologiske fænomener, forklarer Nikolaj Sorgenfrei Blom, der er PhD. i bioinformatik og ansat som seniorforsker på DTU, hvor han arbejder med vand, elektromagnetiske bølger og biologi.
Vi møder Nikolaj Sorgenfrei Blom i Phie Ambos nyeste dokumentarfilm, …når du kigger væk, og det er ham, der leder instruktøren til Lars Leth Pedersen, der har opfundet den såkaldte Power Pack; et lille, cylinderformet metalrør, hvis indhold består af 99 procent vand, og som har nogle utrolige egenskaber. Men der er ikke nogen, der kan give en videnskabelig forklaring på, hvordan vandet i Power Pack’en kan kommunikere med dets omgivelser, uden at være i berøring med dem.
Heller ikke Nikolaj Sorgenfrei Blom har forklaringen, men han arbejder på sagen.
Ingen videnskabelig forklaring
– Der sker jo helt klart noget med vands egenskaber, der kan ændre sig ved forskellige påvirkninger. Der er ved at komme en mere bred, videnskabelig enighed om, at vand ikke bare er én type væske, men i hvert fald to typer væske, siger han og citerer nogle svenske forskere i avisen Washington Post.
– Vand består af to simple elementer, som har en meget kompliceret relation til hinanden, skriver de svenske forskere.
Det viser, at man kan tvinge vand til at indgå i en anden struktur, end det normalt gør
– Vandmolekyler, der opfører sig struktureret eller organiseret, og vandmolekyler, der opfører sig mere kaotisk. Power Pack’en skubber vandet i retning af at være mere struktureret og derved få nogle andre egenskaber, forklarer Nikolaj Sorgenfrei Blom og henviser til et forsøg med vand, der tilbage i 2014 overbeviste ham om, at vi langt fra ved alt om vand, som han ellers havde gået og troet og var blevet skolet i.
Forsøget kaldes Vandbroen. Man sætter en høj elektrisk spænding til to glas fuldstændig rent vand, og så kan man, hvis man har dem tæt nok på hinanden, få vandet til at kravle op over kanten på det ene glas og få kontakt til det andet glas. Ved forsigtigt at trække de to glas fra hinanden, kan man få vandet til at danne en bro, der hænger i luften, som var det lavet af gelé – nærmest ligesom et reb, som kvantebiologen fortæller.
– Det viser, at man kan tvinge vand til at indgå i en anden struktur, end det normalt gør. En anden særlig ting ved vand er, at det modsat andre stoffer ikke er tungest, når det er fast. Hvis du har noget flydende jern og en jernklods, så synker begge.. Hvis du har noget flydende vand og en isblok, så flyder isblokken – det er underligt, at den gør det, og sådan er der en masse ting, forklarer Nikolaj Sorgenfrei Blom, der også nævner englænderen Martin Chaplin, som samler på, det han kalder vands anomalier.
– Han er oppe på 70 eller sådan noget, så vand er bare et usædvanligt molekyle, som man ikke kan forklare med de sædvanlige beskrivelser, siger Nikolaj Sorgenfrei Blom med tydelig begejstring.
Revurdering af videnskaben
Det er også derfor, at det ifølge Nikolaj Sorgenfrei Blom er på tide, at vi begynder at overveje måden, vi driver videnskab på i dag.
– Burde det ikke være sådan, at vi laver nogle observationer, og når de skaber undren, så laver vi hypoteser på den baggrund. Er videnskab ikke en vekselvirkning mellem observation og hypotesedannelse. I dag er udgangspunktet jo, at de fleste forskere siger, “hvilken bog kan jeg slå det her op i, og hvilken formel kan jeg bruge,” siger Nikolaj Sorgenfrei Blom og drager en parallel tilbage til Niels Bohrs tid.
– Det var lidt den samme situation, man stod i for 100 år siden med Niels Bohr og hans venner. De kiggede på dobbeltspalteeksperimentet og erkendte, at det kunne de ikke forklare ved at slå op i den traditionelle fysikbog. De indså, at de måtte tænke i nye baner, og det var jo ikke fordi, at den klassiske fysik-teori var forkert, den var bare begrænset, forklarer Nikolaj Sorgenfrei Blom, der mener, at vi står i en lignende situation nu.
Et nyt videnskabeligt paradigme
– Vi er på vej ind i et nyt paradigme. Jeg ved godt, at det er store ord at bruge, men som jeg ser det er der ikke nogen tvivl om, at der sker noget inde i Tivoli, når Power Pack’en installeres, som vi ser i Phies Ambos dokumentarfilm. Og vi har altså ikke nogen eksisterende teori, der kan forklare det. Så der må jo være et eller andet, og jeg er helt sikker på, at det er en fysisk effekt. Lars er ikke en eller anden troldmand, han er klejnsmed. Så der må jo være et fysisk princip, som vi bare ikke forstår godt nok endnu.
Hvis man starter med at lægge armene over kors og siger, det kan ikke passe, så kommer vi ikke videre
I håbet om en dag at komme til at forstå det, har Nikolaj Sorgenfrei Blom og kolleger på DTU inviteret opfinderen af Power Pack’en, Lars Leth Pedersen, til at fortælle, hvad han mener, at de bør kigge nærmere på, og på den måde trække på hans erfaringer. Et forsøg på at bygge bro mellem det eksisterende, gamle paradigme og det nye som vi, efter Nikolaj Sorgenfrei Bloms mening, er på vej ind i.
– Hvis man starter med at lægge armene over kors og siger, det kan ikke passe, så kommer vi ikke videre. Vi skal turde at risikere noget og være mere åbne. Jeg risikerer mit renommé og at blive til grin på grund af nogle udtalelser, men det er jeg villig til at risikere. For alle kan jo se, at der er noget i det her, at der sker noget. Så med mindre man benægter det, så må man jo tage stilling,” fastslår han, og understreger, at vi ikke kan tillade os at lade være.
– Vi er på et globalt stadie, hvor vi ikke kan tillade os bare at gøre, som vi plejer og sige, det skal nok gå. Al virkelighed viser, at det ikke går. Vi kan ikke bare blive ved med at producere uhæmmet, vi kan ikke bare blive ved med at bruge energi, som vi gør nu.
Et videnskabeligt minefelt
Når Lars Leth Pedersen opsøger videnskabsverdenen med sin Power Pack, bliver han straks spurgt, om effekten er videnskabeligt bevist. Men som Nikolaj Sorgenfrei Blom siger, så er det jo for pokker derfor, at han kommer til videnskabsverdenen.
Han mener, at den rigtige forskningsmetode ville være at være villig til at lave forsøgene og i det mindste bevise, at det ikke passer. Men folk er meget forsigtige med at bevæge sig derud, fortæller han og pointerer, at når man først har gjort det, så er der ingen vej tilbage. Derfor er den opbakning, han møder sjældent noget, som folk vil stå offentligt frem med.
– For nogle måneder siden, kom der en op til mig efter et foredrag og roste mig. Han sagde, at jeg virkelig var på sporet af noget, at jeg måtte love at blive ved, og at de var flere, der var åbne over for det her. Han var læge på et af de største hospitaler her i Danmark, men ville ikke kunne stå offentligt frem med sin opbakning. Dem møder jeg flere og flere af, fortæller Nikolaj Sorgenfrei Blom, der er sikker på, at det nok skal komme en dag, det er bare et spørgsmål om tid, før vi åbner op for alle de muligheder, ny viden om vand potentielt kan føre til.
– Jamen, det er jo ikke bare os forskere, der bliver klogere. Forestil dig sådan noget teknologi, som det Lars Leth Pedersen har lavet. Tænk hvis Danmark blev førende inden for det, så har vi løsningen på mange ting. Det kunne blive det nye vindmølleeventyr, ny innovation og jeg ved ikke hvad. Der er sikkert også nogle effekter inden for medicin, som vi kunne have gavn af. Vi kunne også blive meget sundere af det, er jeg ret sikker på. Så jeg kan slet ikke se, at vi egentlig har noget at tabe ved at indrømme at der er ting vi endnu ikke forstår. Ikke andet end vores stolthed, afslutter kvantebiologen, Nikolaj Sorgenfrei Blom.
Du kan læse flere artikler om filmen i vores tema om …når du kigger væk
Artiklen blev udgivet den 12. september 2017 og er en genudgivelse
