Da de danske både lagde til ved kajen i Reykjavik i det sene efterår år 1846, var skibene ladet med andet end varer med til den isolerede islandske ø-befolkning. På samme måde som Kristoffer Columbus bragte mæslinger til Mellem- og Sydamerika, og derved dræbte tusinder, havde de danske skibe sygdommen med sig. Det fik tilsvarende katastrofale følger. Strengt vintervejr og uhygiejniske forhold fik sygdommen til at sprede sig på øen – og med den andre ubehageligheder som diarre og kronisk bronchitis.
Den gennemsnitlige levealder på øen var før katastrofen 35 år for mænd og 40 år for kvinder. I sig selv en foruroligende lav levealder set med nutidsbriller. Efter sygdommen gik i land, faldt den til godt 18 år for begge køn.
Her cirka 175 år efter den islandske epidemi er alle de ulykkelige skæbner, man kan forestille sig katastrofen afstedkom, reduceret til lysende tal på Virginia Zurillis computerskærm. Hun er lektor i biodemografi på Statens Institut for Folkesundhed på SDU og interesserer sig for, hvorfor kvinder stort set over hele kloden lever længere end mænd:
-Jeg har altid været interesseret i biodemografi, og der findes utrolig meget litteratur om denne her kønsforskel i alder, men det var påfaldende, at der helt manglede analyser af forskellene i overlevelse under ekstreme forhold, fortæller hun med en iørefaldende italiensk accent.…
-derfor blev jeg nødt til at undersøge det…
Biologi eller sociale forhold?
Zurilli har kigget ikke bare på den islandske katastrofe, men også 6 tilsvarende. Fra dødeligheden blandt populationer af plantageslaver i Trinidad i 1800-tallet, over sygdomsepidemien i Island, til den ukrainske hungersnød i 1933, har hun trawlet igennem katastrofer fra de seneste to århundreder med et bestemt formål:
-Man kan jo heldigvis ikke lave forsøg med mennesker på samme måde som fx bananfluer, og her har vi alligevel en slags ”dødelighedeksperiment”. Det er en slags chok for en befolkning, når de her katastrofer finder sted, og vi ville se, hvad der skete med en befolkning under den slags chok.
Dermed kunne resultatet af forskningen tale ind i den store diskussion, der foregår, om hvad der ligger til grund for den længere levealder kvinder oplever verden over. Skyldes det sociale forhold – fx at kvinder har flere venskaber som ældre eller har haft mindre fysik hårde jobs gennem deres liv, eller skyldes det kønnenes forskellige biologi?
Piger er langt bedre overlevere som babyer
Når man kigger på gennemsnitslevealder spiller spædbarnsdødelighed en meget stor rolle, fordi de tæller så meget ned. Et dødsfald hos et barn på et år trækker naturligvis meget mere ned, end et dødsfald for en 55-årig. Derfor var det også af stor betydning, da undersøgelsen viste, at piger som helt små havde en langt større overlevelse under de stressende katastrofe-forhold:
-Vi kunne se, at under ekstreme forhold overlever piger langt, langt bedre end drenge i alderen 0-1 år. Det var virkelig overraskende for os, at overdødeligheden blandt drengebørn påvirkede gennemsnitslevealderen så meget. Det anede vi ikke, for det har aldrig før været undersøgt på en systematisk og sammenhængende vis– det er det nu.
Dermed ser det også ud til, at man kan få en slags pejling i diskussionen af om sociale forhold eller biologi spiller den største rolle for kvindernes højere levealder.
-Blandt helt små børn spiller de sociale forhold en meget lille rolle, og dermed må den større overlevelse vi ser, primært skyldes biologiske årsager. Senere i livet spiller de sociale faktorer nok en større rolle i kvinders højere levealder, men ikke hos babyer, konkluderer Zurilli.
De givtige kønshormoner
Den skæve overlevelse giver god mening rent evolutionært, hvor der jo skal færre mænd til at opretholde en population, fordi en mand jo kan besvangre flere kvinder. Men også hvis man kigger ind i kroppen, findes der gode forklaringer. En gammel kendt årsag, er at kvinder med deres dobbelt X-kromosom mod mændenes enkelte, har større modstandsdygtighed overfor genskader. En anden grund grund er kønshormoner:
-Vi ved, at de kvindelige kønshormoner som fx østrogen beskytter mod en bred vifte af sygdomme især infektioner, der florerer livligt under stressende forhold. Desuden giver det mandlige kønshormon testosteron større risiko for sygdomme, fx hjertekarsygdomme. Og endelig nedsættes den gennemsnitlige levealder for mænd af, at testosteronen giver en mere risikobetonet adfærd.
Og selv om risikobetonet adfærd jo nok næppe gør sig gældende for babyer på 0-1 år, så har de allerede på så tidligt et stadie kønshormoner i kroppen, hvorfor også østrogens beskyttende effekt kan have en betydning.
Nu har de så kigget på den tidlige alder – næste skridt er, at undersøge hvad der beskytter kvinderne i den anden ende af aldersspektret. Når folk bliver gamle:
-Ved at samle demografiske data vil vi forsøge, at analysere os frem til hvilke faktorer, der spiller den største rolle i at kvinder gamle, slutter Zurilli.
Læs den videnskabelige publikation her
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
