Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Uenighed om nyt nævn for videnskabelig uredelighed

Udvalget vedr. videnskabelig udredelighed genopstår af ruinerne som sagen om Bente Klarlund efterlod. Ny lov skaber Nævnet for videnskabelig uredelighed.

Landsretten frikendte i februar 2015 professor og overlæge Bente Klarlund for videnskabelig uredelighed. Da rettens hammer slog, stod Udvalget Vedrørerende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, som den store taber. Ikke nok med, at udvalget havde tabt sagen og skulle betale sagens omkostninger, men udvalgets legitimitet var skudt i sænk. Det skriver blandt andre Altinget og Videnskab.dk. 20. april i år blev en ny Lov om Videnskabelig Uredelighed på området vedtaget af et enigt Folketing, hvor UVVU nedlægges og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed opstår af asken.

– Vi er glade for, at der kommer en regulering af det her væsentlige område, hvor vi kan få et system, hvor troværdigheden af dansk forskning opretholdes, siger formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, Mads Skipper.

Det kan kuldsejle en forskerkarriere, hvis man i videnskabelige kredse først begynder at stille spørgsmålstegn ved det man laver

UVVUs mange problemer

I forbindelse med Klarlunds sag blev en række af UVVUs problemer åbenlyse:

Altinget.dk skrev professor i fysik, Jeppe Dyre, et langt indlæg, hvor han gennemgik Klarlund-sagen under overskriften, Nedlæg UVVU. Her skriver han, hvordan det var en af Klarlunds kolleger, som anmeldte Klarlund til UVVU. Og Dagens Medicin skriver, at selvsamme klager var modstander af Klarlund, samt hvordan UVVU kunne bruges til at spænde ben for konkurrerende kolleger.

Problemet ved UVVU var, at enten var man dømt for videnskabelig uredelighed eller også blev man frikendt. Udvalget kunne ikke tage højde for, om der var tale om sjusk eller fusk.

– Der er jo tale om nogle komplekse sager, hvor vores bekymring gik på, at når man først blev trukket ind i det her system, så hænger mistanken ved. Det kan kuldsejle en forskerkarriere, hvis man i videnskabelige kredse først begynder at stille spørgsmålstegn ved det man laver, siger Mads Skipper.

Og når man først var dømt hos UVVU, så var der ingen direkte ankemuligheder – medmindre man tog sagen til retsvæsnet. Klarlund fik fri proces i sagen, skriver Uniavisen. En anden, professor Helmuth Nyborg, fik, ifølge Berlingske, ikke fri proces, da han anfægtede UVVUs afgørelse af sin sag og ville anlægge sag mod udvalget. Ankemuligheden var dermed kun for de ressourcestærke, eller de, der får fri proces.

Sager kun vurderet på tekstmateriale

Og da Klarlund-sagen kom i landsretten blev endnu et stort problem tydeligt:

Videnskab.dk beskriver lektor ved Københavns Universitets juridiske fakultet, Clement Salung Petersen, hvordan landsretten havde mulighed for at tale med vidner under straffeansvar.  UVVU kunne kunvurdere sagen på et rent skriftligt grundlag. Han mener dermed, at når landsretten på den baggrund når et andet resultat end UVVU, må UVVUs grundlag have været mangelfuldt.

Mads Skipper peger derfor på, at loven, som 1. juli træder i kraft, er et stort skridt i den rigtige retning.

Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed bliver til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Og nævnet vil skelne mellem tvivlsom forskningspraksis, hvor sagerne vil blive varetaget på forskningsinstitutionerne, og videnskabelig uredelighed, som ender hos selve nævnet.

Flere sanktionsmuligheder

Samtidig får nævnet, ifølge lovteksten, en række nye sanktionsmuligheder; nævnet kan appellere til at forskeren trækker sin forskning tilbage, samt gå videre og orientere forskningsinstitutioner, arbejdsgivere, udgivere af produktet og de finansierende fonde.

–  Forhåbentligt kommer det til at skabe lidt mere klare linjer i forhold til, hvordan processen er omkring uredelighed og det, at blive indstiftet for det, siger Mads Skipper.

Kan fortsat ikke anke afgørelser

Men selvom Mads Skipper ser mange fremskridt, så er der stadig et punkt, hvor Lægeforeningen mener, der mangler noget.

Med de ankemuligheder, som er i forbindelse med den nye lov, vil de stadig skulle anke sagen til det almindelige retssystem. Her havde Lægeforeningen i høringsfasen ønsket, at der i loven var indbygget et ankesystem.

– Det er vigtigt at forskerne får en så fair rettergang som muligt i forhold til, når der bliver stillet tvivl ved kvaliteten af deres forskning, forklarer Mads Skipper.

Virksomheders troværdighed bliver også afgjort af nævn

Da lovforslaget blev sendt i høring, var de private forskningsinstitutioner blevet udeladt af loven. De var omfattet af det gamle UVVU, og er, efter pres i høringsfasen, igen blevet omfattet af Loven om Videnskabelig Uredelighed.

Det glæder Lægemiddelindustriforeningen, da man indenfor landets største private forskningsfelt, er glade for at være med i Lovgivningen om Videnskabelig Uredelighed – det handler om forskningens troværdighed.

– Man er meget afhængig af om man har et godt ry og renommé, og hvis ens renommé bliver betvivlet, kan det være nødvendigt at mødes offentligt og få det afgjort i den her retslignende instans, hvor dommerne har det som deres specialer. Princippet i, at kunne få renset sit navn, hvis man er kommet under anklage for noget, var årsagen til, at vi sendte et høringssvar i forbindelse med lovarbejdet, siger Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent indenfor forskning, innovation og erhvervspolitik hos Lægemiddelindustriforeningen.

Han peger på, at det er sjældent industrien skal have afprøvet sager om videnskabelig uredelighed, men forklarer, at et uafhængigt organ som Udvalget Vedrørende – nu Nævnet for – Videnskabelig Uredelighed, er vigtigt for troværdigheden af forskerne og virksomhederne.

Indstilling af medlemmer til nævnet kan ske frem til 22. maj.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.