Leo Pharma vil de næste syv år investere omkring en fjerdedel af deres omsætning i forskning og innovation.
Fokusområdet dermatologi, der har at gøre med hudlidelser står overfor en revolution, mener de, og forventer at helt nye behandlingsformer vil blive mulige med den rette forskning.
Medicinsk dermatologi er trådt ind i en ny æra, hvor nye teknologier gør det muligt at behandle meget alvorlige hudsygdomme, som ikke tidligere har kunnet behandles
For at nå det mål satser virksomheden på åben forskning skabt i samarbejde med andre aktører, der deler interessen for området og har ekspertisen.
– Det er vores grundholdning, at universiteterne og de akademiske miljøer spiller en meget vigtig rolle i forhold til forskning og innovation, og at vi i vores arbejde med at udvikle ny, innovativ medicin opnår de bedste resultater gennem partnerskaber, frem for selv at bygge alting op fra grunden, siger Thorsten Thormann, Vice President i LEO Pharma Research & Development.
Virksomheden har allerede en lang række forskningspartnerskaber verden over, ikke kun med universiteter, men også forskningsenheder på hospitaler og andre virksomheder indenfor området.
Helt konkret forventer Leo Pharma, at omkring tre ud af fire af produkterne de sender i kliniske forsøg fremover vil være udsprunget af forskningssamarbejder med diverse partnere.
En ny æra
Selvom ambitionerne om at investere i forskning udspringer af noget helt fundamentalt for en virksomhed i medicinalbranchen, nemlig behovet for at udvikle nye produkter, så
er der gode grunde til, at de massive forøgelser af forskningsinvesteringerne kommer netop nu.
– Medicinsk dermatologi er trådt ind i en ny æra, hvor nye teknologier gør det muligt at behandle meget alvorlige hudsygdomme, som ikke tidligere har kunnet behandles, og en række kroniske sygdomme som psoriasis og eksem langt bedre end tidligere, siger Thorsten Thormann
Man taler om paradigmeskifte i behandlingen af hudlidelser og derfor investerer man massivt de næste år.
– Mulighederne for fundamentalt at ændre måden, vi behandler hudsygdomme på er til stede, og vi ser det som vores ansvar, at forfølge de muligheder, blandt andet ved at investere i nye forskningssamarbejder, siger han
Fra forskningsforsømmer til forskningsduks
Leo Pharma har ellers tidligere modtaget kritik for en manglende vilje til at investere i forskning og innovation i en grad, der svarede til konkurrenterne i medicinalbranchen.
Meget tyder på, at har man forskning som en del af sin portefølje, bidrager det positivt til både samfundet og virksomhedens økonomi.
Blandt andet gik kritikken på at økonomien i virksomheden og formuen hos Leo Pharmas ejer Leofondet ikke stod mål med bidraget til forskningen, og at Leo Pharma dermed svigtede grundforskningen.
I følge Lektor Susanne Brix Pedersen fra DTU Bioengineering, en af de nuværende samarbejdspartnere, er der meget at vinde ved at gøre forskning til en del af sin virksomhed, og det ved Leo Pharma i dag.
– Jeg tror, at de er klar over, at de kan lære en masse, hvis man er åben. Meget tyder på, at har man forskning som en del af sin portefølje, bidrager det positivt til både samfundet og virksomhedens økonomi. Det har de måske forstået hos Leo Pharma, siger Susanne Brix Pedersen
I hvert fald har Leo hævet ambitionerne og budgettet for forskning over de senere år, og cementeret den politik ved at fordoble indsatsen til 25% af omsætningen, trods den umiddelbare konsekvens er faldende indtægter.
Dansk Industri gav i efteråret Leo Pharma DI-prisen for at gå en helt ny vej med grundlæggelsen af det digitale forskningscenter Leo Innovation Lab, der blandt andet arbejder med at udvikle løsninger for mennesker med hudlidelser, som intet har med traditionel medicin at gøre. Apps man åbner på sin smartphone, som kan hjælpe med holde øje med sygdommens udvikling.
Et andet eksempel er LEO Open Innovation, hvor forskere uden binding kan udnytte virksomhedens faciliteter til at teste egne ideer
– Vi har en åben og transparent tilgang til innovation, som giver helt unikke muligheder for de forskere, vi arbejder sammen med. For eksempel i LEO Open Innovation, hvor vi kvit og frit stiller vores faciliteter og viden til rådighed for forskere, og giver dem muligheden for at teste om et stof, de har opdaget, har potentiale til at blive til et lægemiddel, siger Thorsten Thormann
For at forbedre adgangen til kliniske data har Leo Pharma gjort resultaterne af samtlige kliniske studier tilbage til 1990 offentligt tilgængelige. Organisationen +Alltrials, der undersøger transparens i den globale medicinalindustri rangerer Leo Pharma på en global andenplads i gennemsigtighed i deres forskning og produktudvikling. Novo Nordisk og Lundbeck befinder sig på henholdsvis 6. og 26. plads på samme liste.
Det er ikke kun for deres skyld
Lektor Susanne Brix Pedersen fra DTU Bioengieering oplever Leo Pharma har styr på det faglige.
– Det er vigtigt, hvor veluddannede de er. Hvor interesserede de reelt er i det. Og det vigtigt, at det ikke kun er for deres skyld, at vi gør det. Det er noget vi gør sammen. Jeg ville aldrig gå ind i sådan noget her rent forskningsmæssigt ellers.
Susanne Brix Pedersen er i øjeblikket en del af et forskningssamarbejde mellem Leo Pharma og konkurrenten Almirall, der drejer sig om udviklingen af mere skånsomme metoder til at tage hudprøver. Metoder der ikke umiddelbart er penge i, da de ikke knytter sig til noget produkt.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.