Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Jo – mænd går også til læge

En ny undersøgelse viser, at mænd og kvinder som regel går til læge med de samme symptomer

– Der eksisterer mange myter om, hvornår folk går til læge, og en af dem er, at mænd aldrig går til læge. Men for 2/3 dele af de symptomer vi havde med i studiet, fandt jeg ingen forskel, fortæller introlæge Sandra Elnegaard til sdu.dk

Hun har forsvaret sin ph.d. på SDU, som blandt andet omhandlede en undersøgelse, hvor 50.000 danskere deltog for at kortlægge hvilke symptomer, der får os til at kontakte vores praktiserende læge.

Ved langt de fleste symptomer går både mænd og kvinder til læge. Det er dog ikke det samme, som at mænd og kvinder går lige meget til læge. For skeler man til gengæld til Danmarks statistik, kan man se, at kvinder i 2016 havde ca. 10% flere sygebesøg end mænd, om end der er langt til ideen om at ”mænd aldrig går til læge”.

I den sidste 3. del ligger forskellen på mænd og kvinder, for selv om vi ofte går til læge med de samme symptomer, er der forskelle. Hvor mændene mest går til læge pga. problemer med vandladning, er det især gentagne opkastninger og hoste eller manglende energi, der driver kvinderne til kontakt med læge.

Undersøgelsen blev foretaget ved at sende spørgeskemaer via web ud til 100.000 mennesker. Godt halvdelen svarede, og de blev så siden siet for folk med sprogproblemer, folk der var sendt ud til, men som var døde, folk der led af alvorlig sygdom og folk der var flyttet. Det viste sig, at godt 90% havde haft symptomer de sidste 4 uger.

Ud fra deres svar på hvilke ud af 44 symptomer som fx blod i urinen eller hoste, der havde fået dem til at søge læge, skabte forskerne et billede over hvilke sygdomme, der bringer os hen på klinikken.  Og det kan være ganske vigtig viden.

Vi deler ikke vores sygomme så meget som tidligere

Der har siden 1960erne været en holdning om, at lægerne kun så toppen af isbjerget, når vi taler symptomer, og vi oftest bare går og putter med sygdomssymptomer selv; altså en øget ”institutionalisering af sygdom”, hvor vi bruger lægen oftere. Men kun få undersøgelser har set på, hvem vi faktisk deler vores symptomer med.

– Tidligere vendte man det ofte med familiemedlemmer, fx en ”klog bedstemor”, men kulturen har ændret sig. Samtidig bor flere alene og undersøgelsen viser, at mennesker der ikke har et personligt netværk, i højere grad kontakter lægen, end dem der har tilgængelige netværksrelationer, fx en ægtefælle, fortæller Sandra Elnegaard på sdu.dk

Undersøgelsen viste da også, at vi oftest vender os mod ”ingen”, med vores symptomer. Hele 25% af symptomerne holder vi for os selv. Men snakker vi med andre om symptomer, er det især venner eller ægtefælle, ud over lægen, der bliver indviet.

Generelt kontakter vi læge mellem 5 og 8 gange med et gennemsnit på 6,6, men det dækker over store forskelle. Fx kontakter jyderne generelt mere deres læge end københavnerne, viste en undersøgelse fra i år.

Et andet centralt spørgsmål i Sandras undersøgelse var, om vi så går til lægen ved de rigtige symptomer:

– Folk er generelt gode til at selektere, hvad de går til læge med. De kommer, når symptomerne begynder at bekymre dem eller påvirke deres dagligdag, forklarer Sandra Elnegaard, der er tilknyttet forskningsenheden for Almen Praksis på SDU.

Bemærkelsesværdigt er det dog at især symptomer, der har med afføring og urin at gøre, holder folk for sig selv. Fx viser undersøgelsen, at kun 33% går til lægen ved blod i afføringen, hvilket ellers kan være et tegn på kræft.

I alt gik danskerne til læge 5,3 mio gange i 2016.

Læs den videnskabelige artikel her.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.