– Jeg ser et match her. Det er et match imellem nogle folk, der gerne vil udvikle noget, som er langt fremme og som har et kommercielt sigte. Og den magi, der er i sådan en synergi, synes jeg er fantastisk, siger Jens Maagøe, Chief Technology Officer i IT-virksomheden NNIT, om projektet.
NNIT har indgået et omfattende samarbejde med forskere fra Københavns Universitet samt Københavns Kommune og iværksættervirksomheden SupWiz om at udvikle kunstig intelligens til kundeservicebrug. Ambitionen er at udvikle nye og hidtil usete løsninger indenfor kundesupport ved at bringe den nyeste forskning i algoritmer, informationssøgning og maskinlæring i spil.
– To af de vigtigste ingredienser i sådan et projekt er en entreprenør, og at der er et firma, som er klar til at stå og falde med projektet. Den kombination får jeg i det her samarbejde, siger Jens Maagøe.
Ideen til projektet, som har fået navnet AMAOS, startede hos SupWiz, der sammen med professor i datalogi, Stephen Alstrup fra Københavns Universitet, tog kontakt til NNIT med henblik på at få dem med i samarbejdet. Sammen med Københavns Kommune skulle NNIT levere den fornødne forretningsforståelse og muligheden for at implementere projektets it-løsninger.
– Stephen Alstrup havde et entreprenør-gen i sig, det kunne jeg mærke, da jeg mødte ham første gang. Og det er afgørende i min verden, for vi kan have nok så meget god viden, værktøjer og fonding, men dét, der for alvor får et projekt til at lykkes, er en entreprenør, forklarer Jens Maagøe, og uddyber;
– Ved at samarbejde med nogle af de dygtigste forskere fra Københavns Universitet, er vi også sikre på, at vi er meget langt fremme i udviklingen. Og så er der brug for lange arbejdsdage og ungt gåpåmod.
Nye talenter
I en virksomhed som NNIT handler ungt gåpåmod om andet og mere end arbejdsmoral. Det handler også om talentudvikling og muligheden for at rekruttere eftertragtet arbejdskraft. Ifølge Jens Maagøe bliver folk med læring indenfor algoritmer en mangelvare over tid. Derfor er muligheden for at udbygge en relation og et netværk i den retning, og på sigt kunne rekruttere nye, unge talenter, også af stor betydning.
Med SupWiz som AMAOS-projektets kommercielle og softwareudviklende spydspids var Jens Maagøe heller ikke i tvivl om, at projektet kunne give NNIT et forspring i kampen om kunderne. Som Danmarks tredje største it-service leverandør er NNIT sat i verden for at levere it-outsourcing og it-løsninger, hvoraf en større del er indenfor kundeservice
– Vi skulle bruge nogen, som vil arbejde nat og dag for at udvikle noget software, som vi kunne hjælpe med at skabe. Vi skal beskæftige os med dét, der for alvor kan gøre os konkurrencedygtige, og hvor vi ved, at vi kan differentiere os, forklarer han.
Derfor var Jens Maagøe også med til at pitche ideen for Innovationsfonden, som har investeret 5 ud af de i alt 11 millioner i projektbudgettet.
På Københavns Universitet lagde man først og fremmest vægt på det forskningspotentiale, projektet indeholder for dem. Derfor fik Stephen Alstrup sin kollega, professor Anders Søgaard, med i forskningsgruppen, da han er ekspert i NLP og maskinlæring. Ifølge ham er der så stor mangel på talent indenfor hans felt, at det er svært at rekruttere tilstrækkeligt dygtige forskere.
– Selvom vi er en af de bedste grupper, i hvert fald i Europa, måske også i verdenen, skal vi kunne tilbyde noget virkelig spændende. Og det er slet ikke muligt for mig at rekruttere dygtige medarbejder til at lave noget, som ikke også er forskningsmæssigt interessant. På det her projekt kan vi rekruttere talenter, fordi det tillader, at man kan arbejde med ’the cutting edge’ indenfor vores felt, beskriver Anders Søgaard.
Den rette konstellation
For NNIT var det også vigtigt at overveje, om det gav mest mening for dem at indgå i samarbejdet eller at give sig i kast med at udvikle på egen hånd. Med en konstellation, der udover SupWiz og KU-forskere desuden tæller Københavns Kommune, var Jens Maagøe dog ikke i tvivl om projektets potentiale.
– Vi er nødt til at vide, hvilke udfordringer der er indenfor kundeservice i dag. Ved at gå sammen med Københavns Kommune og en række andre samarbejdspartner, som også har stor ekspertise på området, så begynder vi at blive i stand til at kunne udvikle en løsning, som kan bruges rigtig mange steder i hele verden. Det kan vi ikke gøre ved kun at kigge på NNITs kundesupport. Derfor er vi også med i dette projekt, fortæller Jens Maagøe.
Professor Anders Søgaard understreger også vigtigheden af, at man ofte er i kontakt med hinanden og har en fælles forståelse for, hvad der er vigtigt i et sådant samarbejde.
– Vi skal have en fælles forståelse for hinandens forretningsmodeller, i overført betydning, så virksomheden forstår, at målet for en forskningsmedarbejder er at publicere, og vi forstår, at virksomhedens mål er at tjene penge, siger han.
Forsiden lige nu:
Erhvervsakademi har fået plads ved forskningens højbord: -Et bevis på, at her foregår ting med en international klang
BEVILLING. For blot anden gang deltager et dansk erhvervsakademi i et Horizon Europe-projekt og denne gang som en af ledende partnere. Ifølge docent på Zealand er det både et internationalt kvalitetsstempel og en gylden mulighed for at styrke det unge forskningsmiljø.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
Disse 7 huskeregler gør din konference til en berigende oplevelse fremfor tidsspilde
FORMIDLING. Mange konferencer følger en traditionel skabelon, hvor deltagere passivt lytter til oplæg, men følge konsulent Gry Guldberg Friis bør fokus dog være på relationer og interaktion for at skabe værdi. Hun giver her en række konkrete råd til, hvordan man faciliterer en konference, der spreder faglig begejstring.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























