– Jeg ser et match her. Det er et match imellem nogle folk, der gerne vil udvikle noget, som er langt fremme og som har et kommercielt sigte. Og den magi, der er i sådan en synergi, synes jeg er fantastisk, siger Jens Maagøe, Chief Technology Officer i IT-virksomheden NNIT, om projektet.
NNIT har indgået et omfattende samarbejde med forskere fra Københavns Universitet samt Københavns Kommune og iværksættervirksomheden SupWiz om at udvikle kunstig intelligens til kundeservicebrug. Ambitionen er at udvikle nye og hidtil usete løsninger indenfor kundesupport ved at bringe den nyeste forskning i algoritmer, informationssøgning og maskinlæring i spil.
– To af de vigtigste ingredienser i sådan et projekt er en entreprenør, og at der er et firma, som er klar til at stå og falde med projektet. Den kombination får jeg i det her samarbejde, siger Jens Maagøe.
Ideen til projektet, som har fået navnet AMAOS, startede hos SupWiz, der sammen med professor i datalogi, Stephen Alstrup fra Københavns Universitet, tog kontakt til NNIT med henblik på at få dem med i samarbejdet. Sammen med Københavns Kommune skulle NNIT levere den fornødne forretningsforståelse og muligheden for at implementere projektets it-løsninger.
– Stephen Alstrup havde et entreprenør-gen i sig, det kunne jeg mærke, da jeg mødte ham første gang. Og det er afgørende i min verden, for vi kan have nok så meget god viden, værktøjer og fonding, men dét, der for alvor får et projekt til at lykkes, er en entreprenør, forklarer Jens Maagøe, og uddyber;
– Ved at samarbejde med nogle af de dygtigste forskere fra Københavns Universitet, er vi også sikre på, at vi er meget langt fremme i udviklingen. Og så er der brug for lange arbejdsdage og ungt gåpåmod.
Nye talenter
I en virksomhed som NNIT handler ungt gåpåmod om andet og mere end arbejdsmoral. Det handler også om talentudvikling og muligheden for at rekruttere eftertragtet arbejdskraft. Ifølge Jens Maagøe bliver folk med læring indenfor algoritmer en mangelvare over tid. Derfor er muligheden for at udbygge en relation og et netværk i den retning, og på sigt kunne rekruttere nye, unge talenter, også af stor betydning.
Med SupWiz som AMAOS-projektets kommercielle og softwareudviklende spydspids var Jens Maagøe heller ikke i tvivl om, at projektet kunne give NNIT et forspring i kampen om kunderne. Som Danmarks tredje største it-service leverandør er NNIT sat i verden for at levere it-outsourcing og it-løsninger, hvoraf en større del er indenfor kundeservice
– Vi skulle bruge nogen, som vil arbejde nat og dag for at udvikle noget software, som vi kunne hjælpe med at skabe. Vi skal beskæftige os med dét, der for alvor kan gøre os konkurrencedygtige, og hvor vi ved, at vi kan differentiere os, forklarer han.
Derfor var Jens Maagøe også med til at pitche ideen for Innovationsfonden, som har investeret 5 ud af de i alt 11 millioner i projektbudgettet.
På Københavns Universitet lagde man først og fremmest vægt på det forskningspotentiale, projektet indeholder for dem. Derfor fik Stephen Alstrup sin kollega, professor Anders Søgaard, med i forskningsgruppen, da han er ekspert i NLP og maskinlæring. Ifølge ham er der så stor mangel på talent indenfor hans felt, at det er svært at rekruttere tilstrækkeligt dygtige forskere.
– Selvom vi er en af de bedste grupper, i hvert fald i Europa, måske også i verdenen, skal vi kunne tilbyde noget virkelig spændende. Og det er slet ikke muligt for mig at rekruttere dygtige medarbejder til at lave noget, som ikke også er forskningsmæssigt interessant. På det her projekt kan vi rekruttere talenter, fordi det tillader, at man kan arbejde med ’the cutting edge’ indenfor vores felt, beskriver Anders Søgaard.
Den rette konstellation
For NNIT var det også vigtigt at overveje, om det gav mest mening for dem at indgå i samarbejdet eller at give sig i kast med at udvikle på egen hånd. Med en konstellation, der udover SupWiz og KU-forskere desuden tæller Københavns Kommune, var Jens Maagøe dog ikke i tvivl om projektets potentiale.
– Vi er nødt til at vide, hvilke udfordringer der er indenfor kundeservice i dag. Ved at gå sammen med Københavns Kommune og en række andre samarbejdspartner, som også har stor ekspertise på området, så begynder vi at blive i stand til at kunne udvikle en løsning, som kan bruges rigtig mange steder i hele verden. Det kan vi ikke gøre ved kun at kigge på NNITs kundesupport. Derfor er vi også med i dette projekt, fortæller Jens Maagøe.
Professor Anders Søgaard understreger også vigtigheden af, at man ofte er i kontakt med hinanden og har en fælles forståelse for, hvad der er vigtigt i et sådant samarbejde.
– Vi skal have en fælles forståelse for hinandens forretningsmodeller, i overført betydning, så virksomheden forstår, at målet for en forskningsmedarbejder er at publicere, og vi forstår, at virksomhedens mål er at tjene penge, siger han.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
