For langt de fleste af os er det at trække vejret, noget der bare sker som den naturligste ting af verden. Men sådan er det ikke for de godt 430.000 danskere, der lider af KOL eller kronisk obstruktiv lungesygdom, og derfor har problemer med vejrtrækningen:
-Det er en ret udfordret gruppe og den får ikke særlig meget opmærksomhed. Der er ikke så meget forskning, der interesserer sig for dem, og der er mange der dør af det. Det var derfor vi ville undersøge, om man kunne frembringe nogle kliniske relevante holdbare ændringer hos KOL-patienterne, forklarer Bobby Zachariae, der er professor på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus universitet. Psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard og han har sammen med blandt andet Aarhus universitetshospital og forskere fra blandet Cambridge i England og Dublin stået for undersøgelsen.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor ubehageligt det må være, ikke at kunne trække vejret. Og KOL resulterer da også i meget andet end ”bare” fysiologiske effekter som åndenød, hoste og slimdannelse i luftvejene:
-Patienterne er blandt andet belastet af angst og depression, da det er en yderst alvorlig kronisk sygdom. Angsten hænger også sammen med vejrtrækningsproblemer; de to kan godt forstærke hinanden.Hjælper både psykisk og fysisk
Netop på angst og depression hos kræftpatienter har forskere på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi tidligere vist, at mindfulness har en positiv effekt. Derfor var det nærliggende at undersøge om et længerevarende mindfulnessprogram – Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT) – også kunne hjælpe KOL patienter.
Det var netop sådan et program forskerne satte sig for afprøve sammen med 84 KOL patienter.
Hjælper både fysiologisk og psykisk
Projektets fokus var at se, om man ved at lægge mindfulness oven i den allerede anvendte standard- rehabilitering patienterne får, kunne løse nogle af patienternes problemer. Og det kunne man faktisk:
-Vi fandt en effekt af mindfulnessprogrammet på angst og depression – og der er tale om en klinisksignifikant effekt. Desuden viste effekten sig holdbar i mindst ½ år efter deltagelse i programmet, fortæller Bobby Zachariae
Men projektet undersøgte ikke kun de psykiske effekter, men også fysiologiske, fx inflammation, som er en vigtig mekanisme bag sygdommen:
-Og her fandt vi også en effekt.
Og det er i grunden ikke så overraskende, mener Bobby Zachariae:
-Hjerne og krop hænger jo sammen og der er findes efterhånden et væld af forskningsresultater, der viser, hvordan centralnervesystemet, hormonsystemet, immunsystemet er forbundet med hinanden. Vi var derfor nysgerrige på, om mindfulness også ville indvirke på de fysiologiske mekanismer.
Lange kurser
Mindfulness går for at være tidens løsen, hvis man skimmer damebladsforsider eller besøger selvbestaltede terapeuthjemmesider.
Men rent videnskabeligt er der mere og mere evidens, der peger i retning af at mindfulness kan have effekt – primært ved lange kurser af 8 ugers varighed og med instruktion af en erfaren terapeut.
Mindfulness hører til det, der kaldes 3. bølge terapier, der er metakognitive – altså, hvor man i højere grad prøver at skabe en accept af en bestemt livssituation, frem for at ændre på den.
-Det er jo langt fra sådan, at alle behandlinger er lige gode til alle problemstillinger, selv om man sommetider kan få den opfattelse. Mens såkaldt kognitiv adfærdsterapi generelt er effektiv overfor angst og depression, som skyldes overdreven bekymring, er det særligt relevant at bruge netop metakognitive terapier overfor kroniske problemer, hvor patienterne har en reel grund til at være bekymrede, forklarer Bobby Zachariae
Efter at patienterne mødte op 8 uger i træk og havde hjemmearbejde for i form af daglige øvelser, målte forskerne, om patienterne fik det bedre ud fra ”The Hospital Anxiety and Depression Scale”, der er en almindeligt anvendt metode til at måle patienters niveau af angst og depression. Her blev de blandt andet spurgt, om de kunne ”sidde stille og føle sig afslappede” eller ”føle sig glade”. Svarene i testen giver et samlet antal point og ved at sammenligne tal fra før behandlingen med tal efter behandlingen, fik de et billede af om behandlingen virkede.
Hvilket den gjorde.
Men det er jo blot første skridt i at skabe et bedre liv for KOL-patienterne:
-Det første er naturligvis at vise, mindfulness kan have en gavnlig effekt, som vi har gjort. Men så kommer det næste skridt, som er at bringe det fra et velkontrolleret studie og ud i den praktiske virkelighed, hvor det somme tider kan være vanskeligere at dokumentere en effekt end i kontrollerede forsøg.
Så mindfulness er ikke bare noget man ukritisk skal gøre brug af i sygehusvæsnet, mener han:
-Kun hvis der er god evidens for det, og allerhelst skal der flere end et studie til. Og hvis der er god evidens, skal det ikke kun være statistisk signifikant, men også klinisk signifikant. Og endelig kunne man jo også vælge at kigge på cost-effectiveness analyser – altså om det kan betale sig for sundhedsvæsenet og giver værdi i den daglige praksis!
Næste skridt er telemedicin
Men selvom mindfulness ikke umiddelbart er på vej ud i den daglige behandling af KOL-patienter, så skal de lovende resultater naturligvis omsættes til mere viden. Det tidligere forsøg på afdelingen, der viste, at de lange mindfulnessprogrammer kan reducere smerterne efter kræftbehandling, er i gang med at blive testet som et behandlingstilbud på en kræftafdeling:
-… det vil da være oplagt også at tænke på, om vi kan gøre det samme på KOL-området. Men nu er artiklen jo først netop blevet publiceret.
En anden vej ud i fremtiden resultatet kan lede ad er den telemedicinske:
-En af de store udfordringer med denne her gruppe er, at de ikke er særlig mobile. Det er ikke alle patienter, der har overskud til at deltage i sådanne behandlinger.
Derfor arbejder psykolog og ph.d.-studerende Ingeborg Farver-Vestergaard i øjeblikket med et forsøg med mindfulnessbehandling på distancen:
-En gruppe mødes med deres terapeut over udleverede skærme, og vi er spændte på, om sådan en telemedicinsk model vil virke, slutter Bobby Zachariae
Undersøgelsen er netop offentliggjort i det anerkendte lungemedicinske tidsskrift European Respiratory Journal.
