En gammel lædersko; en samling potteskår; en skindhue – det er blot nogle af de genstande, der lige nu forsigtigt pakkes i kasser på Nationalmuseet.
I de kommende år vil museet nemlig rykke ind i et splinternyt magasin – og dét er en god nyhed for museets skrøbelige kulturklenodier.
En tiltrængt luftforandring
– Der er løbende tab af genstande, fordi de bliver skimlede, eller vi har skadedyrsangreb. Vi havde fx et stort angreb i Nationalmuseets kælder i starten af 2015, som vi brugte flere årsværk på at bekæmpe! De ressourcer ville vi gerne have brugt på at skabe gode publikumsoplevelser i stedet.
Dét fortæller Anne-Kathrine Kjerulff, Chef for Magasinering og Kulturhistorisk Konservering på Nationalmuseet.
Til daglig har hun overblikket over de 17 magasiner, Nationalmuseet pt. har til rådighed – og mange af dem er ikke spor egnede til at passe på skrøbelige museumsgenstande, forklarer hun:
-Flere af de nuværende magasiner ligger i ældre bygninger, der oprindeligt var tiltænkt nogle helt andre formål; og dét betyder fugt, skimmelsvamp og skadedyr, fordi vi ikke kan opretholde et godt klima i dem.
Anne-Kathrine Kjerulff er derfor glad for, at Nationalmuseet inden længe får ny og bedre hyldeplads, og tilføjer, at flytningen også vil betyde en kærkommen besparelse for museet.
– Det nye magasin vil være billigere i drift, både ift. vedligehold og forbrugsudgifter, men også ift. at finde genstandene frem til udstillinger, udlån og studiebesøg – og derudover kommer museet også til at spare en masse udgifter til konservering og bevaring, fordi genstandene vil være i et klima, der faktisk er godt for dem, vurderer hun.
Dansk kulturarv i alvorlig krise
Det nye magasin skal ligge i Vinge ved Frederikssund, og forventes at stå færdigt i 2021.
Indtil da vil der nok falde en del misundelige blikke på byggeplanerne – for problemet med dårlige magasiner er udbredt blandt danske museer: de seneste år har intet mindre end 118 danske museer søgt om støtte til at forbedre deres magasiner.
Derfor råbte Direktør for Danske Museer, Niels M. Jensen, tidligere på året vagt i gevær:
-Problemet er, at jo længere tid der går, jo mere vil fugt og mug brede sig, hvis vi ikke får gjort noget ved de magasiner, der ikke dur (…) Dét, vi allerhelst ville, var at lave nogle fælles magasiner mellem flere institutioner rundt om i landet, udtalte han til Ritzau i marts.
Kulturminister Mette Bock var imidlertid klar i mælet omkring, at museerne ikke skal vente sig statslig hjælp til at løse problemet.
-Jeg bliver nødt til at gøre det klart, at der ikke kommer flere penge til museerne i de her år, lød hendes svar til dr.dk.
Trods ministerens udmelding er Niels M. Jensens kald blevet hørt i København: Slots – og Kulturstyrelsen er bygherre for det nye magasin, og planen er, at både Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek skal leje sig ind i bygningerne.
Indtil snoren klippes
Turen mod Vinge er dog ikke lige på trapperne, vurderer Anne-Kathrine Kjerulff.
-Hver enkelt genstand skal tjekkes og registreres i Nationalmuseets system, og derefter skal de fotograferes og pakkes ned – så flytning af museumsgenstande er en stor opgave, forklarer hun og tilføjer, at flytningen til gengæld er en god mulighed for at få indfriet et længe ventet ønske:
-Lige nu er der, grundet registreringsefterslæb eller mangelfuld registrering, genstande og dele af museets samlinger, der hverken er tilgængelige for forskning, formidling eller privatpersoner, og som derfor kan betragtes som “død kapital”. Men dét, at vi får alle genstande registreret og fotograferet, betyder, at de bliver tilgængelige – og at de endda, når ressourcerne er til det, kan blive tilgængelige online.
Nationalmuseet har tidligere skulle flytte museumsgenstande fra ét magasin til et andet – så Anne-Kathrine Kjerulff kender proceduren. Men dét er nu ikke altid en fordel…
-…Vi ved af erfaring, at det er en omstændig proces. Så når du siger, at vi er ude i god tid, bliver jeg faktisk lidt stresset, griner Anne-Kathrine Kjerulff til slut.
Du kan læse mere om det nye magasin her
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























