De mulige nobelprisvindere lader jo nok som ingenting, men har alligevel lagt sig til at sove i håbet om at blive vækket af telefonens kimen. Stemmen i den anden ende skal helst tale med umiskendelig svensk accent og have den korte besked om at man har modtaget årets nobelpris.
Denne morgen blev mange skuffede og et par stykker glade. Især de tre amerikanere, der har været med til at beskrive den biokemiske og genetiske baggrund bag vores indre ur – den cirkadiske rytme. De smilende forskere er Jeffrey C. Hall, Michael Rasbash og Michael W. Young. Micahel Rasbash – responderede i øvrigt til opkaldet med ordene: You are kidding me!
Vores indre rytme kører i en ca. 24 timers cyklus og styrer store dele af vores organisme, fx kroppens temperatur, hormonudskillelse og søvnrytme og er en forudsætning for mange af de biokemiske processer, der foregår i kroppen. Dermed har mekanismen også stor betydning for sygdomme relateret til fx søvn. Forskerne bag har beskrevet de molekylære og genetiske mekanismerne og skabt en forståelse af at det samlede system.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.