Når man forstår proteiners struktur helt ned i detaljen åbner det nye døre til at forstå, hvordan proteiner opfører sig og kommunikerer med hinanden. Og sådan en forståelse kan danne grundlag for udvikling af ny medicin.
Samtidig vil platformen styrke Øresundsregionens position markant inden for life-science-forskning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden. Med Novo Nordisk Fondens bevilling får det svenske forskningslaboratorium MAX IV mulighed for at udvide med et højteknologisk strålerør kaldet MicroMAX, som bliver det mest avancerede af sin slags.
– MicroMAX vil komme alle forskere med interesse for udforskning af proteinstrukturer til gavn. Det nye strålerør vil gøre det muligt at studere vigtige proteiner i langt større detaljegrad end hidtil og vil yderligere forstærke Øresundsregionen position som et internationalt hotspot for fremragende proteinforskning, siger Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fondene, i pressemeddelelsen.
Novo Nordisk Fondens bevilling strækker sig over 14 år og dækker de forventede 4 byggeår, samt 10 års drift af MicroMAX.
En del af noget større
MicroMAX bliver en del af Copenhagen Bioscience Cluster, som er en klynge af forskningscentre og infrastruktur i verdensklasse inden for biomedicin og bioteknologi i Region Hovedstaden i Danmark og i Skåne i Sydsverige. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden bevilget mere end 4 milliarder kroner til at etablere og udvide klyngen. I Novo Nordisk Fonden vurderer man, at netop denne klynge har særlig stor betydning for dansk forskning.
– Målet med Copenhagen Bioscience Cluster er at bidrage til at løfte forskningen i hele Danmark. Øresundsregionen er et naturligt udgangspunkt for en fokuseret indsats, da der er et rigt og dynamisk forskningsmiljø med exceptionelt gode muligheder for frugtbare samarbejder mellem universiteter, hospitaler og industri og for at tiltrække internationale talenter til Danmark. De forskningscentre og infrastrukturer, vi støtter, er etableret for at være en del af dette økosystem, der kan skabe yderligere fremskridt for forskningen i hele Danmark, siger Birgitte Nauntofte i en mail til Sciencereport.
Hun håber, at MicroMAX vil bidrage til at styrke Danmarks position som et fødested for ny viden, nye opdagelser og nye opfindelser.
– MicroMAX vil muliggøre helt nye studier af proteiner, og denne mulighed vil være med til at tiltrække dygtige forskere på alle niveauer til regionen til gavn for både offentlig forskning og industrien. Dette giver Danmark en konkurrencemæssig fordel for at løfte proteinforskning til et nyt niveau. Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af MicroMax faciliteten, fortæller Birgitte Nauntofte.
Alle forskere kan deltage
MicroMAX vil kunne bruges af alle forskere, som arbejder med interessante og vigtige videnskabelige projekter. Adgang vil blive tildelt på baggrund af videnskabelige kriterier. Desuden kommer MicroMAX til at fungere som et træningscenter i strukturelle biologiske teknikker og vil give unge studerende mulighed for at stifte bekendtskab med, og blive inspireret af, forskning inden for moderne life-science.
MicroMAX kommer til at betjene et bredt felt af brugere både i Danmark og på international plan og forventes at stå klar til brug i 2022, oplyses det i pressemeddelelsen fra Novo Nordisk Fonden.
Siden 2010 har Novo Norfisk Fonden uddelt mere end 15 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Det er fondens vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.