Dansk forskning støttes årligt med næsten ti milliarder kroner fra almennyttige, erhvervsdrivende fonde. Men siden de danske skatteregler blev lavet om i starten af 1990’erne, er der ikke kommet nye fonde til. Det får nu Dansk Industri og Lundbeckfonden til at opfordre politikerne til at ændre reglerne.
Politikerne bør sikre, at det bliver afgiftsfrit at overdrage en virksomhed til en fond. Sådan skriver direktøren for Dansk Industri, Tine Roed, og adm. Direktør for Lundbeckfonden, Lene Skole, i et fælles debatindlæg i Berlingske Business.
I debatindlægget forklarer de, at mange af Danmarks store virksomheder er ejet af fonde, hvilket er til stor gavn for Danmark. Fondene skaber nemlig værdi i form af eksportindtægter og ved at fastholde arbejdspladser og dermed skattebetalinger i Danmark, mener de.
– Desværre gør vores nuværende skattelovgivning det meget lidt attraktivt at skabe nye store erhvervsdrivende fonde. I værste fald kan man risikere, at både personen, der donerer en virksomhed til en fond og den modtagende fond ender med at betale skat af overdragelsen, skriver de i debatindlægget.
De forklarer, at siden man indførte nye skatteregler for fonde i 90’erne, har der slet ikke været nogle overdragelser af virksomheder til de almennyttige fonde. Alle de store erhvervsdrivende fonde, vi kender i dag, blev derfor oprettet før skattereformerne trådte i kraft, skriver de, og det kan være et problem for Danmark.
I brevet argumenterer de to direktører nemlig for at fondene har haft stor betydning for Danmark, og de nævner Sverige som et eksempel på, hvordan det kunne have gået uden fondene.
– Mens den svenske medicinalindustri i stort omfang er blevet opkøbt og forsvundet ud af Sverige, har vi i Danmark bevaret store og vigtige medicinalvirksomheder her i landet. Virksomheder med mange arbejdspladser i både produktion og forskning er centrale for vores velfærdssamfund, skriver de.
Danmark nyder godt af nogle fonde, som tilsyneladende ikke kunne være opstået med de nuværende skatteregler. Derfor bør vi ændre systemet, så det igen kan betale sig at overdrage en virksomhed til fondene, mener Tine Roed og Lene Skole. De påpeger slutteligt, at fondene ikke bare er vigtige for vores vækst og arbejdspladser, men også for vores kultur, forskning, uddannelse og andre almennyttige formål.
– Hvert år uddeler fondene milliarder af kroner til vigtige samfundsmæssige aktiviteter, der er med til at fastholde Danmark som et godt samfund at leve og bo i, skriver de til sidst.
Debatindlægget kommer i forbindelse med Dansk Industri’s konference d. 16. maj, som skulle stille fokus på Danmarks fonde og deres værdi for Danmark.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i netop underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild
Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.