Du har sikkert været der. I køen til legatbogen på biblioteket. Fordi den er en af de få gratis hjælpemidler, der har eksisteret for fonds- og legatansøgere hidtil. Men det skal være slut nu, skriver Altinget, der har talt med iværksætteren David Denckler, der står bag søgemaskinen Legatbogen (også kaldet Grant Compass).
Initiativet gør det muligt at skabe det forkromede overblik over de mange midler, fondene hvert år stiller i udsigt til de rette ansøgere:
– Der er jo tale om almene midler. Samfundets penge. Vores penge. Derfor mener vi principielt, at der skal være let og gratis adgang til oplysninger om pengene. Så vi har lagt det hele ind og gjort det gratis og nemt at finde.
Og databasen skal ikke kun overskueliggøre puljerne for ansøgerne – den skal også hjælpe fondene med at finde kvalificerede projekter, som passer til deres profil:
– Vi vil skabe det rigtige match mellem fond og ansøger, siger David Denckler til Altinget om en af ambitionerne med Legatbogen.
Og det er et tiltag, der har været tiltrængt længe, mener professor på Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, Anker Brink Lund, som er begejstret for den nye løsning:
– Der er et kæmpe behov for at bringe den relevante ansøger i kontakt med den relevante fond. Og hvis man gennem et værktøj som dette kan undgå, at man spilder hinandens tid på håbløse ansøgninger, får fondene også et meget bedre grundlag for at investere i de mest værdifulde udspil.
Begejstringen vækker også genklang hos brugerne, som allerede har haft glæde af databasen:
– Med hjælp fra Legatbogen har jeg modtaget mere end 100.000 kr. i støtte til mine studier, skriver Theodor Lundberg, ingeniørstuderende, Berkeley University, i en anmeldelse på siden.
Selvom servicen som udgangspunkt er gratis, bliver det muligt at tilkøbe et abonnement på 69 kr., der giver adgang til ekstra funktioner. Brugerne vil her få adgang til et processtyringsværktøj, som hjælper dem med at strukturere tidsfrister, dokumenter mm. På den måde satser David Denckler på, at Legatbogen, ud over at være en gratis tjeneste, også bliver en sund forretningsmodel.
Artiklen blev udgivet den 25. august 2017 og er en genudgivelse
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
