Verdens første transportmiddel der kørte på energi fra en brændselscelle, blev skabt allerede i 1959 – i øvrigt en traktor med 20 hestekræfter. Brændeselsceller har desuden været brugt til at skabe elektricitet på flere af Nasas rummissioner.
Dermed har teknologien både masser af år på bagen og vist deres pålidelighed, og burde få en plads på hylden over gode miljøalternativer. Det troede de fleste så også var på vej for 15 år siden, da Toyota under stor bevågenhed lancerede to nye bilmodeller, der kørte på brint. I stedet for en traditionel forbrændingsmotor, omsatte en brændselscelle brinten til energi som bilen kunne køre på. ”Waw” – tænkte verden, og mange mente at bilerne kørte hastigt ad vejen til en ny grøn bølge og løsningen på det spirende co2 problem.
Men sådan skulle det ikke gå – i hvert fald lige med det samme.
En af de store forhindringer er, at brændselsceller skal bruge platin, der som bekendt er enormt dyrt. Men med en ny metode opfundet af forskere på SDU, hvor 90% af materialet bliver genbrugt, kan den grønne “brintbølge” være inden for rækkevidde.
– I forsøg har metoden vist, at det er muligt at genanvende op til 90 procent platin fra brændselscellerne, men jeg forventer, at vi kommer helt op omkring de 100 procent, fortæller Shuang Ma Andersen, der er lektor på chemical engineering på SDU, og en af opfinderne bag den nye metode på sdu.dk
Brændselsceller er nødvendige, hvis vi skal nå målet om, at halvdelen af det danske energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030 og 100 procent i 2050
Og det er nødvendigt for at nå fremtidens målsætninger
– Brændselsceller er nødvendige, hvis vi skal nå målet om, at halvdelen af det danske energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030 og 100 procent i 2050. Hvis vi for eksempel skal have virksomheder til at droppe olien til deres maskiner, er vi nødt til at tilbyde virksomhederne et pålideligt alternativ. Her er brændselsceller en rigtig god mulighed.
Brint løser et af de store problemer ved vedvarende energi
I sin reneste form skaber en brændsescelle elektricitet ud fra brint som den omdanner til vand under optagelse af luftens ilt. Dermed er forureningsgraden ekstrem lille og løser på samme tid et af de største problemer ved vedvarende energi. Nemlig oplagringen. Når vinden blæser og solen skinner, er det i dag svært at gemme den energi der ikke bliver brugt. Hvis brintsamfundet var en realitet, ville man kunne oplagre energien som brint og dermed få en langt bedre effektivitet.
Platin ikke det eneste hindring for succes
Med tanke på luftskibet ”Hindenburg” der holdt sig svævende på den lette gas brint, men som brød i brand i New York i 1937 med mange dødsfald til følge, er tanken om a have den ekstremt brandbare gas med i sin bil måske ikke appellerende for alle.
Desuden findes der kun få tankstationer med brint, så distributionen er besværlig. Dermed er der stadig sten på vejen, men platinprisen har været en af de store hæmsko, for at brændselsceller kunne blive et konkurrencedygtigt alternativ til andre grønne teknologier:
– Nu er det lykkes os at udvikle en miljøvenlig teknologi, hvor vi genbruger platin fra brugte brændselsceller ved hjælp af en elektrokemisk metode. Den traditionelle metode, man i dag anvender for at genanvende platin, kræver, at man bruger giftige kemikalier eller danner miljøskadelige stoffer. Vores metode efterlader det mindste fodaftryk på miljøet, påpeger Shuang Ma Andersen
Da metoden desuden efter en lang proces er patenteret i USA og et energiselskab har vist interesse, er forhåbningen at metoden kan bringe brændselscellen i spil på ny som en af fremtidens grønne teknologier.
Du kan læse mere her
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.