Mængden af data, der beskriver os og vores adfærd, bliver hele tiden større. Det skyldes i høj grad, at firmaer som f.eks. Facebook og Google har fundet måder at tjene penge på vores data i bytte for en stribe services, som gratis mails og rutevejledninger over det meste af kloden.
Men bagsiden af medaljen er, at de mange data potentielt kan udgøre et problem for privatlivet, hvis andre pludselig kan følge med i, hvor vi er, og hvad vi laver, uden vi lægger mærke til det.
Derfor har en forskningsgruppe, nu udviklet en metode til at anonymisere sensordata, uden at gøre det ubrugeligt. Den metode kommer lige i tide til at hjælpe virksomheder med anonymiseringen af data, før EU’s nye lovgivning for beskyttelse af persondata (GDPR) træder i kraft i maj næste år.
Metodens software er lagt ud som open-source, så virksomheder og organisationer frit kan gøre brug af den, og undgå EU-bøder på op til 20 mio. euro for overtrædelse af de nye regler for opbevaring af persondata.
Anonymiserede, men brugbare oplysninger
Forskningsgruppen, COORDICY, som står bag metoden har kigget på data fra sensorer i intelligente bygninger for at udvikle softwaren.
– Hvis vi kigger på nuværende, men også fremtidige bygninger, så kommer der flere og flere sensorer, der indsamler data om, hvad der sker i de enkelte rum, og hvordan mennesker bevæger sig rundt i bygningen, siger lektor fra SDU, Center for Energy Informatics, Mikkel Baun Kjærgaard.
Disse data kan tjene mange formål, fx at hjælpe ejeren af bygningen med at optimere dens drift.
– Der er i dag en del opgaver, der er udliciteret til andre firmaer. Og hvis de skal sætte nogle sensorer ind i bygningen, så skal data anonymiseres for bedre at kunne deles mellem de forskellige virksomheder, siger han.
Hvis ejeren gerne vil have data om, hvornår folk i bygningen kommer om morgenen, så sørger metoden for, at specifikke oplysninger om hvordan energien bruges i forskellige afdelinger bliver bevaret i data.
Men i stedet for at tage al data fra hele bygningen og regne den sammen, beholder man specifikke oplysninger om forbruget fordelt over en række kontorer. Og de oplysninger kan ikke ledes tilbage til den enkelte medarbejder og er dermed anonymiseret.
– Det data man får tilbage fra det enkelte kontor er en fællesprofil for et antal kontorer. Det vil sige, at medarbejderens mønster kommer til at ligne kollegaernes. Man får nogle profiler tilbage, hvor det enkelte kontor gemmer sig i mængden, siger Mikkel Baun Kjærgaard.
Vigtigt med anonymisering lige nu
Læk af personfølsomme data er ikke noget nyt, og det har ført en forsigtighed med sig.
– Der er i dag nogle, der er bange for at dele data af frygt for, at det bliver lækket eller hacket, siger Mikkel Baun Kjærgaard, og fortsætter:
– Men hvis vi kan anonymisere data tidligt, kan vi reducere konsekvenserne af, at det bliver hacket.
Det er også pointen med EU’s kommende databeskyttelse at minimere datamisbrug i fremtiden. EU vil tvinge virksomheder til at have styr på de personfølsomme informationer. Også dem, der indsamles af sensorer.
Metoden fra COORDICY kan også bruges andre steder end i enkelte bygninger, fx i hele kommuner:
– Når kommunen skal tage nogle beslutninger baseret på data, så kan de bruge anonymiseret data fra området, siger Mikkel Baun Kjærgaard.
Hvis man har et antal datastrømme fra forskellige husstande, kan man nemlig anonymisere på tværs af dem, forklarer han.
COORDICY’s anonymisering af data er dog bare første skridt.
– Der er mange forskellige problemstillinger med privatliv og data fra sensorer i bygninger, som vi ikke har håndteret endnu, afslutter Mikkel Baun Kjærgaard.
Læs mere hos SDU.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
