Pengene går til fri forskning og er givet med henblik på at igangsætte banebrydende forskning med betydning for samfund og erhverv, men emnerne der skal forskes i er vidt forskellige.
Et forskningsprojekt skal eksempelvis undersøge danske Moskéer som politisk magtfaktor, mens et andet skal teste, hvilken effekt sneglegift har mod neurologiske sygdomme. En tredje gruppe skal undersøge, hvordan det føles for unge at vokse op efter finanskrisen, og der er også givet penge til at forske i 3D-printteknologi.
Forskningsprojekterne som samlet set har fået 663 millioner, skal ifølge DFF afprøve original idéer uden faglige eller tematiske begrænsninger. Ifølge Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, skal projekterne også leve op til det samfundsansvar som forskningen har i samfundet.
– Det er kendetegnende for de projekter, vi investerer i, at forskerne har et dybt samfundsansvar og en stor idérigdom. Det gælder udnyttelsen af de teknologiske muligheder, så vi får de absolut nyeste idéer og landvindinger ud at arbejde i forskningsmiljøerne. Og det gælder inden for etik og kultur, hvor forskerne kerer sig om forandringen af vores velfærdssamfund i lyset af blandt andet den teknologiske udvikling og økonomisk ustabilitet, fortæller han ifølge ufm.dk.
De 200 projekter er valgt på baggrund af 1387 ansøgninger, og har en gennemsnitlig bevilling på 3 millioner kroner.
Se alle projekterne her og hvor meget de hver især har fået: |
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.