Pengene går til fri forskning og er givet med henblik på at igangsætte banebrydende forskning med betydning for samfund og erhverv, men emnerne der skal forskes i er vidt forskellige.
Et forskningsprojekt skal eksempelvis undersøge danske Moskéer som politisk magtfaktor, mens et andet skal teste, hvilken effekt sneglegift har mod neurologiske sygdomme. En tredje gruppe skal undersøge, hvordan det føles for unge at vokse op efter finanskrisen, og der er også givet penge til at forske i 3D-printteknologi.
Forskningsprojekterne som samlet set har fået 663 millioner, skal ifølge DFF afprøve original idéer uden faglige eller tematiske begrænsninger. Ifølge Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, skal projekterne også leve op til det samfundsansvar som forskningen har i samfundet.
– Det er kendetegnende for de projekter, vi investerer i, at forskerne har et dybt samfundsansvar og en stor idérigdom. Det gælder udnyttelsen af de teknologiske muligheder, så vi får de absolut nyeste idéer og landvindinger ud at arbejde i forskningsmiljøerne. Og det gælder inden for etik og kultur, hvor forskerne kerer sig om forandringen af vores velfærdssamfund i lyset af blandt andet den teknologiske udvikling og økonomisk ustabilitet, fortæller han ifølge ufm.dk.
De 200 projekter er valgt på baggrund af 1387 ansøgninger, og har en gennemsnitlig bevilling på 3 millioner kroner.
Se alle projekterne her og hvor meget de hver især har fået: |
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.