Pengene går til fri forskning og er givet med henblik på at igangsætte banebrydende forskning med betydning for samfund og erhverv, men emnerne der skal forskes i er vidt forskellige.
Et forskningsprojekt skal eksempelvis undersøge danske Moskéer som politisk magtfaktor, mens et andet skal teste, hvilken effekt sneglegift har mod neurologiske sygdomme. En tredje gruppe skal undersøge, hvordan det føles for unge at vokse op efter finanskrisen, og der er også givet penge til at forske i 3D-printteknologi.
Forskningsprojekterne som samlet set har fået 663 millioner, skal ifølge DFF afprøve original idéer uden faglige eller tematiske begrænsninger. Ifølge Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, skal projekterne også leve op til det samfundsansvar som forskningen har i samfundet.
– Det er kendetegnende for de projekter, vi investerer i, at forskerne har et dybt samfundsansvar og en stor idérigdom. Det gælder udnyttelsen af de teknologiske muligheder, så vi får de absolut nyeste idéer og landvindinger ud at arbejde i forskningsmiljøerne. Og det gælder inden for etik og kultur, hvor forskerne kerer sig om forandringen af vores velfærdssamfund i lyset af blandt andet den teknologiske udvikling og økonomisk ustabilitet, fortæller han ifølge ufm.dk.
De 200 projekter er valgt på baggrund af 1387 ansøgninger, og har en gennemsnitlig bevilling på 3 millioner kroner.
| Se alle projekterne her og hvor meget de hver især har fået: |
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























