Forside

Nye muligheder for behandling af demens

Forskere fra KU er tættere på at afsløre demens gåden

Udgivet:

29. marts 2017

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet stamcellemodeller, som kan afsløre mekanismerne bag udviklingen af demens.

Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. En sygdom der nedbryder nervecellerne i hjernen, og som der endnu ikke findes behandling for. Et forskerhold fra Københavns Universitet har nu udviklet stamcellemodeller, som har nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin mod demens.

”Vi har afsløret en række af de sygdomsegenskaber, som kommer til udtryk i hjernen hos en person med Alzheimers sygdom og frontotemporal demens. Vi har fundet tydelige ubalancer i nervecellerne, som ender med at dræbe dem. Hvis vi kan udvikle medicin, der er rettet mode at genetablere balancerne i nervecellerne, kan vi hindre, at de dør, og dermed også behandle demens meget tidligt i sygdomsprocessen,” fortæller lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kristine Freude.

Sygdomsprocessen i demens har længe været en udfordring for forskningen på området. Nervecellerne i hjernen kan ikke undersøges på tilstrækkelig tæt hold, mens patienten er i live, og når patienten dør, er det for sent at kigge efter den vigtige spæde start på disse alvorlige sygdomme. Derfor har det været hårdt tiltrængt at udvikle en stamcellemodel for patienternes hjerne for at kunne studere, hvordan sygdommen udvikler sig. Det er nu lykkedes; forskerne har ved at bruge særlige stamceller udviklet mikrohjerner, som udtrykker patienternes sygdom, og som kan studeres på nærmeste hold.

Læs mere om stamcelle forskningen på Københavns Universitet

Studiet “Patient iPSC-Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B“er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell Reports

Forsiden lige nu:

Magten indefra: Tidligere minister kvittede politik for at få mere magt

FORSKNINGENS MAGTELITE. Hvor og hvem sætter retningen for forskning? Science Report giver indblik i Tommy Ahlers erfaringer fra ministerposten og det private i jagten efter at veksle magt til forandring.

4. december 20223. december 2022

Jens Myrup Pedersen: – Matematikken grundlagde min interesse for cybersikkerhed

DERFOR BLEV JEG FORSKER: Det var matematikken og et ph.d.-studie i netværksplanlægning, der fik Jens Myrup Pedersen til at fatte interesse for cybersikkerhed og forstå, hvor vigtig feltet ville blive, fortæller professoren ved Aalborg Universitet.

3. december 20222. december 2022

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

1. december 20222. december 2022