Forskere fra Københavns Universitet har udviklet stamcellemodeller, som kan afsløre mekanismerne bag udviklingen af demens.
Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. En sygdom der nedbryder nervecellerne i hjernen, og som der endnu ikke findes behandling for. Et forskerhold fra Københavns Universitet har nu udviklet stamcellemodeller, som har nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin mod demens.
”Vi har afsløret en række af de sygdomsegenskaber, som kommer til udtryk i hjernen hos en person med Alzheimers sygdom og frontotemporal demens. Vi har fundet tydelige ubalancer i nervecellerne, som ender med at dræbe dem. Hvis vi kan udvikle medicin, der er rettet mode at genetablere balancerne i nervecellerne, kan vi hindre, at de dør, og dermed også behandle demens meget tidligt i sygdomsprocessen,” fortæller lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kristine Freude.
Sygdomsprocessen i demens har længe været en udfordring for forskningen på området. Nervecellerne i hjernen kan ikke undersøges på tilstrækkelig tæt hold, mens patienten er i live, og når patienten dør, er det for sent at kigge efter den vigtige spæde start på disse alvorlige sygdomme. Derfor har det været hårdt tiltrængt at udvikle en stamcellemodel for patienternes hjerne for at kunne studere, hvordan sygdommen udvikler sig. Det er nu lykkedes; forskerne har ved at bruge særlige stamceller udviklet mikrohjerner, som udtrykker patienternes sygdom, og som kan studeres på nærmeste hold.
Læs mere om stamcelle forskningen på Københavns Universitet
Studiet “Patient iPSC-Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B“er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell Reports
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























