Forskere fra Københavns Universitet har udviklet stamcellemodeller, som kan afsløre mekanismerne bag udviklingen af demens.
Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. En sygdom der nedbryder nervecellerne i hjernen, og som der endnu ikke findes behandling for. Et forskerhold fra Københavns Universitet har nu udviklet stamcellemodeller, som har nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin mod demens.
”Vi har afsløret en række af de sygdomsegenskaber, som kommer til udtryk i hjernen hos en person med Alzheimers sygdom og frontotemporal demens. Vi har fundet tydelige ubalancer i nervecellerne, som ender med at dræbe dem. Hvis vi kan udvikle medicin, der er rettet mode at genetablere balancerne i nervecellerne, kan vi hindre, at de dør, og dermed også behandle demens meget tidligt i sygdomsprocessen,” fortæller lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kristine Freude.
Sygdomsprocessen i demens har længe været en udfordring for forskningen på området. Nervecellerne i hjernen kan ikke undersøges på tilstrækkelig tæt hold, mens patienten er i live, og når patienten dør, er det for sent at kigge efter den vigtige spæde start på disse alvorlige sygdomme. Derfor har det været hårdt tiltrængt at udvikle en stamcellemodel for patienternes hjerne for at kunne studere, hvordan sygdommen udvikler sig. Det er nu lykkedes; forskerne har ved at bruge særlige stamceller udviklet mikrohjerner, som udtrykker patienternes sygdom, og som kan studeres på nærmeste hold.
Læs mere om stamcelle forskningen på Københavns Universitet
Studiet “Patient iPSC-Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B“er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell Reports
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
