Forside

Nye muligheder for behandling af demens

Forskere fra KU er tættere på at afsløre demens gåden

Udgivet:

29. marts 2017

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet stamcellemodeller, som kan afsløre mekanismerne bag udviklingen af demens.

Der er omkring 80.000 mennesker i Danmark, der har demens. En sygdom der nedbryder nervecellerne i hjernen, og som der endnu ikke findes behandling for. Et forskerhold fra Københavns Universitet har nu udviklet stamcellemodeller, som har nye ubalancer i nervecellerne, som giver mulighed for at udvikle medicin mod demens.

”Vi har afsløret en række af de sygdomsegenskaber, som kommer til udtryk i hjernen hos en person med Alzheimers sygdom og frontotemporal demens. Vi har fundet tydelige ubalancer i nervecellerne, som ender med at dræbe dem. Hvis vi kan udvikle medicin, der er rettet mode at genetablere balancerne i nervecellerne, kan vi hindre, at de dør, og dermed også behandle demens meget tidligt i sygdomsprocessen,” fortæller lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kristine Freude.

Sygdomsprocessen i demens har længe været en udfordring for forskningen på området. Nervecellerne i hjernen kan ikke undersøges på tilstrækkelig tæt hold, mens patienten er i live, og når patienten dør, er det for sent at kigge efter den vigtige spæde start på disse alvorlige sygdomme. Derfor har det været hårdt tiltrængt at udvikle en stamcellemodel for patienternes hjerne for at kunne studere, hvordan sygdommen udvikler sig. Det er nu lykkedes; forskerne har ved at bruge særlige stamceller udviklet mikrohjerner, som udtrykker patienternes sygdom, og som kan studeres på nærmeste hold.

Læs mere om stamcelle forskningen på Københavns Universitet

Studiet “Patient iPSC-Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B“er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell Reports

Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer

Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

24. marts 202325. marts 2023

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard

Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

23. marts 202324. marts 2023

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog

Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.

23. marts 202323. marts 2023

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

7. marts 20237. marts 2023

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU

Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

29. januar 20231. februar 2023

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

25. januar 202324. januar 2023

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Nævnt i denne artikel: