Selvom Danmark er et lille land, er det bestemt ikke ligegyldigt hvor i landet man bor. Der er nemlig store regionale uligheder i både danskernes arbejdsmarkedsforhold, økonomi, bosætning, uddannelsesforhold og måske endda sundhedsforsikring. Men hvordan udvikler uligheden sig, og er den vokset i løbet af de sidste 30 år? Det skal det nye Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed på Aalborg Universitet nu til at undersøge.
En af de tendenser som centeret vil stille skarpt på, er forskelle i vækst, og den indflydelse det har på regionernes befolkning.
– På Bornholm har der fx siden 2008 været tale om en tocifret vækst pr. indbygger, og det drives af en af landets højeste produktivitetsstigninger, fortæller Ina Drejer som er lektor fra Institut for Økonomi og Ledelse og en af forskerne på det nye center, til AAU.
Hun forklarer, at det modsatte tendens gør sig gældende i Syd- og Vestsjælland, hvor både arbejdsstyrken og antallet af jobs er faldende, og udviklingen i den samlede værditilvækst derfor også halter bagefter.
– Man kan på den baggrund stille spørgsmålet, om det koster for et lokalsamfund, snarere end det smitter af, hvis man ligger tæt på et vækstcentrum som København og omegn, der faktisk er den eneste danske landsdel, som har positiv vækst på alle parametre, siger hun til AAU.
I forbindelse med åbningen af det nye center holder AAU en konference, som skal danne grundlag for forskningsprojekterne. Den hedder ”Danmark i balance?” og finder sted på Utzon Center i Aalborg den 16. maj kl. 13.00-16.00.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























