Det er normalt en dyr og kompliceret affære, når virksomheder vil have adgang til relevant grundforskning, som Universiteterne ligger inde med. I den nyoprettede Open Science platform er det slut med patenter, som har det med at spænde ben for vigtig videnudveksling:
– Patenter og salg af licenser er en underskudsforretning for de fleste universiteter. Desuden har forskerpatentloven ikke taget højde for Open Science, hvor grundforskningen foregår i en smeltedigel, før man ved, om der kan komme noget forretning ud af det, siger professor Kim Daasbjerg fra iNANO, der står bag projektet med platformen.
Forskere fra hele landet kan tage del i platformen, der lige nu indbefatter 20 forskere, hvoraf seks er fra Aalborg Universitet, og tre er fra Københavns Universitet. Projektet møder tillige stor opbakning i industrien, og den første Open Science platform har 20 virksomheder ombord. Heriblandt flere store danske virksomheder som Vestas, LEGO og ECCO.
Ud over at gøre forskningen lettere tilgængelig, skal initiativet også appellere til en mere modig forskning:
– Open Science bliver en legeplads, hvor virksomheder og universiteter kan prøve ideer af uden at løbe for store risici; de kan forholdsvis risikofrit bevæge sig ud af deres normale rammer og prøve noget nyt. Det er ikke mindst interessant for små og mellemstore virksomheder, af hvilke kun få har erfaring med forskningsbaseret udvikling. Og da deltagerne med Open Science platformen får adgang til den nyeste universitetsforskning, kan de få et grundlag for at skabe unikke produkter med øget markedspotentiale, uddyber Kim Daasbbjerg i en artikel på AU.dk.
Selvom forskningen bliver åben, kan virksomheder frit benytte den genererede viden til at udvikle og patentere nye produkter.
Gennem de seneste 10-15 år har en del universiteter bevæget sig langt i retning af at få så mange patenter som muligt. Med initiativet her bliver der taget et skridt i den modsatte retning. Spørgsmålet er naturligvis om virksomhederne, der deltager, og som også har kastet penge i puljen, har lyst til, at en mulig konkurrent får adgang til ideer og teknologier, der udvikles i fællesskab, men det mener Kim Daasbjerg ikke bliver et problem.
Platformen har fået 2,5 mio. i støtte af Industriens Fond, som ser potentiale i, at teknologioverførslen mellem universiteterne og erhvervslivet bliver fremmet:
– Ved at skabe en platform, som strukturerer videndelingen på en måde, der tager hånd om en række praktiske og juridiske udfordringer, bliver det også muligt for mindre virksomheder at være med – virksomheder, der ellers historisk set har mødt økonomiske eller kulturelle barrierer i forhold til samarbejder og deling af data og viden, siger administrerende direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
