Der pusles med store planer i Universitetsparken i Aarhus. Bag Naturhistorisk Museums gule mure har man nemlig fået tre millioner til at undersøge muligheden for en version 2.0 af det jyske museum.
Og står det til museumsdirektør Bo Skaarup bliver dét et museum, der arbejder ud fra nogle helt andre præmisser, end hvad vi forbinder med museer i dag.
Velkommen til ”Markedspladsen”
-Når jeg står inde i Dokken i Aarhus, kan jeg se DR-studier, mødelokaler, spisesteder, steder, hvor mine børn kan lege, et sted, hvor foreningsliv og erhvervsliv mødes, hvor jeg kan få lavet pas eller kørekort – og midt i denne markedsplads kan jeg, når jeg kigger ned mellem sprækkerne i gulvet, se, at litteraturen og alle de fysiske bøger er der endnu, og byder sig til. Jeg står faktisk imellem dem – men måske havde jeg ikke befundet mig på biblioteket, hvis det ikke samtidig havde været denne her markedsplads af velkomponerede delelementer, der taler hinanden op.
Dét fortæller en entusiastisk Bo Skaarup, som drømmer om, at Det nye Naturhistoriske Museum på samme måde som Dokken – aka. Aarhus Hovedbibliotek og Kulturcenter – vil være et kulturelt og nærværende samlingspunkt.
Det nye museum skal kaldes “Nature and Science Museum”, og skal hvilke på en grundpille af interaktion frem for formidling, fortsætter Bo Skaarup.
– Museer har ofte formidlet med udgangspunkt i deres egne ”ophøjede fagligheder” – men vi vil gerne væk fra dét lidt ”introverte” museum, der formidler inde fra og ud – og hen til et museum, der i endnu højere grad interagerer med befolkningen.
Interaktionen vil bl.a. ske gennem Citizen Science, hvor befolkningen selv er med til at indsamle data, forklarer Bo Skaarup, og tilføjer
-Vi tror på, at vi derved både vil være med til at generere interesse for forskningen hos befolkningen – og også gøre de forskningsresultater, der ender med at komme ud, relevante for folk, fordi de selv har været med til at skabe dem.
En kritisk ven til livet
I dag har Naturhistorisk Museum rundt regnet 100.000 gæster om året, men det nye museum skal gerne firedoble besøgstallet.
Som et skridt på vejen vil museet forny dets temaer og gøre dem relevante for mennesker anno 2018 og i morgen.
-Vi vil gerne tale ind i – og forholde os til – aktuelle samfundsstrømninger og problemstillinger og give vores gæster perspektiver på, og løsningsforslag til, hvordan de selv kan forholde sig til fx tab af biodiversitet, klimaproblematikken og grøn omstilling, formulerer Bo Skaarup, men påpeger, at det ikke er
-…som et dommedagscenter, men som en ”kritisk ven” til livet. Et sted, der hylder liver og handler om taknemmeligheden over selve livet, men også om opmærksomhed på livets sårbarhed – både for os selv, men også for alle de organismer, vi skal finde balancen – og interagere med på denne her planet.
Museum med havudsigt
Naturhistorisk Museum blev bygget i 1941 og har pt. til huse i Universitetsparken i Aarhus. Men dét er en lidt for anonym placering, mener Bo Skaarup.
-Vi vil gerne finde en fremtrædende lokation, der inviterer til, at publikum kan interagere både med det lokale, med dét, der kan ske på matriklen udendørs, og med dét, der er inden for soklen, uddyber han.
Men selvom museet går med flytteplaner, vil det på ingen måde betyde mindre samarbejde med museets nabo.
-Aarhus Universitet (AU) og Naturhistorisk Museum er jo nærmest som søskende – så dét kan jeg kun kaste koldt vand på. Tvært imod er det en mulighed for at gøre os endnu mere relevante og attraktive for Aarhus Universitet at samarbejde med, pointerer han.
Hvor helt præcist det nye museum skal ligge, er ikke endeligt fastlagt endnu – men pt. er Aarhus Ø i sigtekornet.
Når timingen er rigtig
Naturhistorisk Museums flytteplaner er blot sidste skud på stammen: I de seneste år har flere store danske museer taget initiativ til fornyelse. Fx Moesgaard Museum – og også Bo Skaarups københavnske pendant, Statens Naturhistoriske Museum.
Derfor er det også netop nu, der skal handles, vurderer Bo Skaarup.
-Vil vi gerne agere på niveau med de store spillere, og være et naturhistorisk og naturvidenskabeligt supplement til det i forvejen rige kulturliv i Aarhus – i dag udtrykt gennem fx Moesgaard Museum, Aros og Den Gamle By.
Forventningen er at det nye museum kan komme til at koste i nærheden af 650 millioner kroner. Pengene skal komme fra salg af museets ejendom i Universitetsparken, men også gennem samarbejde med fonde, myndigheder – og meget gerne også det aarhusianske erhvervsliv, påpeger Bo Skaarup.
-Vi vil gerne finde ud af, på hvilke måder dét museum, vi har i tankerne, kan være af værdi for både borgere og erhvervsliv, sådan så både myndigheder og offentlige institutioner kan se samfundsværdien i projektet – og så vil vi bagefter gå i dialog med både erhvervspartnere og fonde.
De tre millioner kroner, som museet skal bruge til forundersøgelsen, er doneret af Salling Fondene. Undersøgelsen skulle gerne være ovestået i 2019 – og hvor stor sandsynlighed, der derefter er for at drømmen bliver til virkelighed, er Bo Skaarup hurtig til at svare på.
-Jeg ville ikke sætte projektet i verden, hvis jeg troede det var usandsynligt. Men samtidig er det vigtigt at være kritisk i forhold til de visioner, vi har – og dét betyder også, at nogle af de ideer, jeg har nævnt for dig, kan blive – og skal udfordres. Vigtigst er, at det nye museum bidrager aktivt til den tid, det skal stå i – og dén er markant anderledes end den tid, hvor det nuværende museum blev grundlagt, slutter han.
Du kan læse mere om Naturhistorisk Museum her
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
