Hvordan kan forskningsbaseret viden formidles til små- og mellemstore virksomheder?
Det spørgsmål har dannet grundlag for Sarai Løkkegaards ph.d.-afhandling på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Hendes forskning har ført til udviklingen af en prototype på et nyt og innovativt online interface, der specifikt vil henvende sig til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Interfacet vil altså skabe forbindelse mellem Aalborg Universitet og virksomhederne.
Målet er at gøre forskning tilgængelig, forståelig og brugbar for netop denne gruppe af virksomheder.
– Mange af de store virksomheder har en intern forskningsafdeling med ansatte, der specifikt leder efter ny viden eller selv bedriver forskning. Men SMV’er har i udgangspunkt færre ansatte og færre ressourcer til at finde ny viden – derfor har de måske endnu mere brug for at finde ny viden eksternt, fortæller Sarai Løkkegaard.
Derfor var denne gruppe af virksomheder – og særligt de videnstunge, der er dybt afhængige af ny viden – interessante at arbejde med. Ved at afdække en række af videnstunge SMV’ers vilkår og præferencer i relation til forskningsbaseret viden, stod det klart for Sarai Løkkegaard, at det først og fremmest handler om tilgængelighed og opmærksomhed.
– Det er afgørende for virksomhederne, at universiteterne er den proaktive part, og at ny viden finder dem i stedet for, at de selv skal kontakte universiteterne og være den opsøgende part, siger Sarai Løkkegaard.
Universitetsforskning kan være så fremmede land, at virksomhederne ikke ved, hvor de skal begynde. Hvem skal man kontakte? Og hvad skal man i så fald efterspørge?
Virksomhederne efterspurgte resultatorienteret viden præsenteret i arbejdsrelaterede emner, fordi sådan ville de intuitivt søge efter det
I dag er alle universiteter forpligtet til at stille deres viden til rådighed. Derfor har universiteterne udviklet forskningsdatabaser, hvor forskere inddaterer deres aktiviteter, heriblandt hvad de har udgivet.
Udfordringen er, at de små- og mellemstore virksomheder ofte ikke ved, at disse databaser eksisterer, eller hvad de indeholder. Og selv hvis de kender til databaserne, er det store spørgsmål, hvordan man får omsat den viden til værdi ude i virksomhederne. For det kan være et meget tidskrævende arbejde at forstå den forskningsbaserede viden, og det har SMV’erne ikke altid tid til – særligt ikke, når de er usikre på, om den viden er brugbar for dem.
Helt nye principper for formidling
Sarai Løkkegaard blev derfor optaget af, hvordan man kunne trække den viden, der er i Aalborg Universitets forskningsdatabase, VBN, ud på en måde, hvor den bliver målrettet og gjort tilgængelig for virksomheder specifikt. Og opfordringen fra virksomhederne var ikke til at tage fejl af – de ville gerne have et online interface, der havde nogle andre principper for, hvordan viden skal formidles.
– Virksomhederne efterspurgte resultatorienteret viden præsenteret i arbejdsrelaterede emner, fordi sådan ville de intuitivt søge efter det, beskriver Sarai Løkkegaard.
Interfacet vil derfor blive inddelt i emner, som for eksempel Arbejdsmiljø, Forretningsudvikling, Innovation og Bæredygtighed. Med et klik på et af disse emner bliver man præsenteret for forskelligt indhold herom. Blandt andet en række forskningsartikler, men også for videoer, hvor forskere formidler deres viden, og kontaktinformationer på relevante forskere inden for emnet.
Lige nu arbejder Sarai Løkkegaard på at videreudvikle interfacet. Én udfordring er at trække indholdet automatisk fra universitetets database. En anden er, at forskningsartiklers abstracts ofte omhandler formål og metode, snarere end resultater. Derfor bør de også omformuleres, så virksomhederne hurtigt kan få en fornemmelse af, hvad resultaterne er, og om de har værdi for deres forretning.
Formidling handler nemlig ikke kun om tilgængelig og forståelighed, men i ligeså høj grad om, at virksomhederne skal kunne se, hvordan forskningen er relevant og brugbar for lige netop deres forretning.
– Uanset om man er et reklamebureau, eller om man arbejder med robotteknologi, så kan viden om ledelse eller bæredygtighed være relevant. Derfor handler det om at kategorisere forskningsbaseret viden i emner, virksomhederne kan relatere til, forklarer Sarai Løkkegaard.
En ahaoplevelse for virksomheder
At universitetsforskning i det hele taget kan være relevant for virksomhederne kom bag på flere af dem.
– Alle de her virksomheder oplever, at viden er nødvendigt for at overleve og udvikle sig, men de tænker sjældent forskningsbaseret viden ind i det. Og selvom SMV’erne ser universiteterne som en stor ressource, er de er meget i tvivl om, hvorvidt universiteterne bedriver forskning, som er relevant for lige netop deres forretning, fortæller Sarai Løkkegaard og uddyber;
– En ingeniørvirksomhed, der deltog i projektet, havde udfordringer med projektledelse. De tænkte primært forskningsbaseret viden i relation til deres teknologiske produktudvikling, og derfor var det en ahaoplevelse for dem at vide, at universitetet faktisk forsker i projektledelse og kunne give dem ideer til, hvordan de kunne bruge den her viden.
Det til trods var det den generelle opfattelse blandt SMV’erne, at videnskabelig viden er både brugbart og interessant. Og det vidner om, at der er et potentiale for at forsøge at gøre denne viden mere tilgængelig og relevant i forhold til virksomhedernes daglige arbejde og problemstillinger, mener Sarai Løkkegaard.
Hun blev desuden overrasket over, hvor mange nordjyske virksomheder, der forbinder videnskabelig viden med studerende og ikke med forskere.
– Mange virksomheder i Nordjylland samarbejder med studerende, og derfor forbinder de ofte forskning med dem. Det handler nok igen om, at studerende er meget proaktive og giver virksomhederne ideer, og denne proaktivitet savner de at opleve fra forskerne, selvom de er meget åbne over for det, fortæller Sarai Løkkegaard.
Hun er derfor også meget bevidst om, at hvis interfacet skal kunne gøre en forskel, er markedsføring helt afgørende.
– Det er den videnskabelig viden, der skal finde virksomheder og ikke omvendt, afslutter Sarai Løkkegaard.
Hvornår interfacet bliver aktivt, så virksomheder kan tilgå det, er endnu for tidligt at sige noget om.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
