Det er blevet langt sværere at få penge til ny forskning i dag. Besparelser og nedskæringer i offentlige forskningsmidler rammer især de unge forskere med uortodokse idéer, viser ny rapport fra Tænketanken DEA.
Det er kritisk, mener Per Halkjær Nielsen, der er professor på Institut for Kemi og Biovidénskab på Aalborg Universitet.
– Som ung forsker skal man have penge til sit eget forskningsprojekt for at kunne blive lektor og måske senere professor. Så det er helt afgørende, at de unge forskere skal have del i midlerne, hvis vi ikke skal miste en hel generation, siger han.
I sin rolle som leder på Center for Microbial Communities, hvor der er ansat omkring 30 unge forskere, ph.d.-studerende og post.docs, oplever han tit, at de unge får afvist deres ansøgning om midler.
– Når man har en original idé og søger penge, så er der nogle, der bedømmer ansøgningen, og der en meget stor konkurrence, da kun cirka 10% af ansøgningerne bevilges. Og her kan de unge let blive sorteret fra på grund af manglende erfaring, mens en etableret forsker, med et langt CV og samme idé, ville have nemmere ved at få godkendt ansøgningen og tildelt midler.
Det skal der ændres på
Den problemstilling kender Thomas Sinkjær, der er forskningsdirektør i Villum-Fonden godt til.
– Det er alt for tit, at de unge forskere med skæve idéer bliver valgt fra på grund af deres tomme CV, siger han.
Derfor har fonden ændret deres ansøgningsproces, så der gerne skulle være større chance for, at unge forskere med opfindsomme idéer kan få del i forskningsmidlerne.
– Forskerne sender en anonym ansøgning ind, som så bliver sendt rundt til forskellige internationale professorer. Udelukkende ud fra den vurderer de så, om det er et projekt, der er værd at støtte, forklarer han.
Dermed håber han på at flytte fokus fra forskerens CV og over til forskerens idé.
Plads til flere originale idéer
Thomas Sinkjær ser nu frem til at følge de 38 forskningsprojekter, som har fået del i Villum-Fondens 70 millioner kroner store pulje.
– Målet har fra starten været at give penge til uortodokse idéer. Derfor er vi stadig tilfredse, hvis blot 1 ud af 10 forskningsprojekter viser sig at holde vand, siger han.
Et af de projekter, som er blevet udvalgt går for eksempel ud på, at undersøge, hvad der forsager, at vilde dyr ændrer adfærd, når de bliver tæmmet.
– Min teori er, at når vilde dyr slikker på menneskers hånd, eller de bliver holdt af mennesker, så får dyrene en masse bakterier ind i deres krop. Og de producere så kemikalier, som påvirker deres adfærd og gør dem mindre aggressive og derfor mere tamme.
Det forklarer Marcus Thomas Gilbert, fra Statens Naturhistoriske Museum, som er forskeren bag projektet.
– Det ville nok være svært at finde midler til sådan et dristigt projekt under normale ansøgningsforhold, siger Thomas Sinkjær.
Ligevægt af unge og gamle
Professor Per Halkjær Nielsen synes, at Villum-Fondens projekt er spændende, og han glæder sig til at følge det. Men han frygter, at unge forskere ikke får specielt meget gavn af de anonyme ansøgninger.
– De garvede forskere vil nok kunne skrive en bedre ansøgning end de unge forskere, da de har mere erfaring med det. Dermed vil de unge stadig have svært ved at få midler, siger han.
Thomas Sinkjær fra Villum fonden kunne på forhånd godt frygte det samme. Men efter at have set alderssammensætning blandt forskerne bag de udvalgte projekter, er han fortrøstningsfuld.
– Det har faktisk vist sig, at fordelingen af unge og etablerede forskere, som vi har givet penge til, har været nogenlunde fifty-fifty, siger han.
Flere offentlige penge til forskning
Per Halkjær Nielsen er positiv over resultatet. Men han vil gerne se resultater fra lidt flere år, før han vil råde andre fonde til at gøre det samme.
For at komme helt i mål med at sikre penge til unge forskere, skal unge forskere ikke kun have bedre mulighed for at søge penge i private fonde. Professoren ser han gerne, at der i fremtiden bliver øremærket en vis procentdel af de offentlige kroner til lige netop unge forskeres projekter.
– Man kunne for eksempel genoprette post.doc stipendierne, som det Frie Forskningsråd blev nødt til at stryge sidste år på grund af mangel på penge.
