Hvis det står til uddannelses – og forskningsminister Søren Pind (V), skal fordelingsnøglen til universiteternes basisbevilling ændres.
– Vi agter at lave en ny model, som i højere grad bidrager til at fremme kvaliteten i dansk forskning, sagde Søren Pind fra talerstolen i Folketinget i torsdags.
“Vi skal have fokus på det excellente.”
Basisbevillingen er den “faste” pose penge, som universiteterne hvert år modtager. Basisbevillingernes andel af de samlede bevillinger blev markant øget i det forlig om de videregående uddannelser, som alle partier i Folketinget stod bag i november.
Anledningen til Søren Pinds udtalelser var, at Folketingets partier torsdag var samlet for at diskutere “tilstanden” for dansk forskning og innovation. Det skete på baggrund af den nyligt udgivne rapport “Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2017”.
“Plejer” skal dø
Ministerens udmelding blev umiddelbart godt modtaget af de øvrige forligspartier, lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.
– Noget af det første, jeg blev mødt med, da jeg i 2011 var blevet ordfører for området, var, at fordelingen af basismidler ikke passede til dagens virkelighed, tilbage i 2011. Det er aldrig blevet anfægtet, at den ikke passede, men derfra og så til at ændre noget, tja. […] Konklusionen på det har hver gang været, at der er historiske grunde til, at det er, som det er, og at det er svært at gøre noget ved. Nu åbner regeringen i det mindste for, at der kan ses på en ny model, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Det er korrekt, at man i mange år har uddelt pengene, “som man plejede” og blot korrigerede for pris- og lønudviklingen. Men Jens Henrik Thulesen Dahls kommentar er en underdrivelse, for problematikken er mindst 30 år gammel.
Oprindeligt fik universiteterne en pose penge, som de kunne forvalte næsten, som de fandt passende. Senere er der fulgt andre krav med, og i dag er basisbevillingen todelt.
På den ene side har vi brug for data, og det kræver, at de kan indsamles. Og det, at de kan indsamles, kræver bureaukrati. Det er derfor, vi vil indhente international ekspertbistand
Den ene er præstationsbetinget og afhænger bl.a. af, hvor mange publikationer, ph.d.’er og eksterne midler universiteterne kan producere og indhente. Den anden del er den “oprindelige” finansiering og er således “historisk betinget”.
Det er særligt den historisk betingede del, der er kimen til mere end 30 års diskussion. Ud fra den model har Aarhus og Københavns Universitet samt DTU fået langt mere end de ”nye” universiteter, som f.eks. CBS, Roskilde og Syddansk. Det er altså ren historik, der grundlæggende er årsag til, at de ”nye” universiteter ikke får lige så meget i præstationsbetinget basisbevilling som de oprindelige universiteter.
Men med ministerens udmelding, lægges der nu op til, at bevillingssystemet skal reformeres
Den grundlæggende problematik har tidligere være beskrevet her i Science Report
For meget, men mere administration
Der var udbredt enighed i salen om, at krav om registrering og dokumentation generelt er en gene for forskere på offentlige institutioner.
Måske derfor var de Radikales Sofie Carsten Nielsen parat til med det samme at give politisk håndslag på, at ændringerne i bevillingssystemet ikke ville udvikle sig “til mere bureaukrati, som betyder mindre tid til den egentlige forskning.”
Men det forslag afslog minister Søren Pind.
– På den ene side har vi brug for data, og det kræver, at de kan indsamles. Og det, at de kan indsamles, kræver bureaukrati. Det er derfor, vi vil indhente international ekspertbistand, sagde han.
Hvordan kriterierne for “excellent forskning” kan komme til at se ud, ville han heller ikke løfte sløret for.
– Jeg vil ikke gå firkantet ned i detaljer, for det kommer til at kræve et solidt stykke arbejde – også fra de politiske partier i Folketinget, sluttede han.
Til at analysere den danske bevillingsmodel vil der bl.a. blive indhentet ekspertbistand ind fra udlandet. Arbejdet med at registrere og udarbejde de nye kriterier skal begynde i det nye år.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.