Sollyset reflekterer legende i loftet i Glassalen på DTU. Mange tilhørere sidder klar til at lytte til konklusionerne fra rapporten fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og den efterfølgende paneldebat med deltagelse fra universitet, erhvervsliv og kommuner.
En rapport fra 2013 -”De skjulte helte – produktivitessucceser i dansk industri ” peger på, at virksomheder, der kan betegnes som ”mellemstore” eller ”større”, udgør en drivkraft og på sigt kan blive fremtidens store virksomheder. Måske endda ”Fremtidens giganter” – som ATVs nylige rapport hedder.
I Danmark klarer nogle virksomheder sig bedre end andre – og har gjort det gennem de sidste ti års finanskrise – de såkaldte vækstvirksomheder. Derfor er det naturligt at se på, hvad de har gjort, og tage ved lære.
ATV har derfor sat sig for, at finde ud af hvorfor netop nogen klarer sig godt, og hvilke udfordringer de oplever for at kunne vokse sig store. For det er ikke nemt at vokse fra lille til mellemstor og endnu sværere at blive stor. Og målet er stort:
– Vi arbejder ud fra vision om, at Danmark skal være en af 5 førende science- og ingeniørregioner i verden. Det handler om at have topstærke universiteter, stærke virksomheder og en masse borgere, der arbejder indenfor de her felter. De store virksomheder er drivkræfter for udvikling, for produktivitet og for eksport, fortæller Lia Leffland, der er direktør i ATV.
Spørgsmålet er så bare hvordan de mellemstore virksomheder med op til 1000 medarbejdere, kan blive endnu større?
Uddannelse og samarbejde
Oppe ved lærredet trækker Lia Leffland to pointer frem fra rapporten. Den første handler om en af de store barriere for vækst, som virksomhederne selv angive.
– De siger, at mangel på kompetencer er en af de væsentligste barriere for vækst. De siger simpelthen, at ”vi kunne have haft mere vækst, hvis vi havde kunne skaffe de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer”.
…vækstvirksomhederne klarer sig godt, fordi de samarbejder med andre om deres udvikling.
Og når hun taler om ”rigtige” kompetencer, er der især tale om folk med baggrund fra enten naturvidenskab, teknologi, ingeniører eller matematik – de såkaldte STEM-uddannelser.
– En anden vigtig pointe er, at vækstvirksomhederne klarer sig godt, fordi de samarbejder med andre om deres udvikling. Det gælder både andre virksomheder, men de har også et stærkt samarbejde med både universiteter og GTS institutter (Godkendte Serviceinstitutter, red.)
I forhold til samarbejder med universiteterne, findes der mange typer. Nogle vækstvirksomheder indgår i egentlige samarbejder, f.eks. betalt af innovationsfonden eller EUs Horizon 2020, andre har fælles ph.d.-er eller kandidater. Karakteristisk for vækstvirksomhederne er, at de skaber noget sammen med universiteterne, mens andre virksomheder mere køber sig til ydelser, fx en opgradering af deres medarbejdere
– Så strategiske samarbejder ser vi batter, nævner Lia Leffland
En anden hæmsko for at vokse sig stor er medarbejdernes mulighed for hurtigt at omstille sig til nye teknologier.
Danmarks vækstråd har estimeret, at mangel på arbejdskraft koster landet ca. 85 mia kroner om året.
– Det er ret mange penge, så der er brug for, vi gør noget, slutter hun.
Hvad gør vi?
På spørgsmålet om hvordan Anders Bjarklev, rektor på DTU, mener vi skal møde de udfordringer der er og skabe ændringer, er han ikke i tvivl om, vi skal satse på livslang læring
– Det er vigtigt, at vi går væk fra det, man har haft tidligere, hvor man fik en universitetsuddannelse, og så fik man et arbejde i erhvervslivet, hvor man arbejdede resten af sine dage uden den store tilknytning til universiteterne. Jeg satser meget på, at vi i fremtiden skal se en blanding, hvor man kommer på universiteterne hyppigere, også efter endt uddannelse.
Fremtidens arbejdsmarked er helt anderledes, så fremtidens ingeniører er anderledes, end dem vi har i dag.
En anden vigtig faktor som panelet, der også tæller Katrine Mau, der er kontorchef i KL, og Peter Thorning der er bestyrelsesformand i Fiberline, er enige om, er at få flere til at læse STEM-uddannelser, ligesom de finder kommunernes rolle som bindeled mellem universiteter og det lokale erhvervsliv væsentlig.
Men netop den årelange snak om STEM-uddannelser får en spørger fra salen op af stolen. Han henviser til undersøgelser af det amerikanske arbejdsmarked, der viser, at efterspørgslen efter folk med rene STEM-kompetencer er faldende. Han mener i stedet, vi er nødt til at tale om en ny type STEM, hvor der også er sociale kompetencer ind over og nævner sygeplejersker som eksempel:
– Fremtidens arbejdsmarked er helt anderledes, så fremtidens ingeniører er anderledes, end dem vi har i dag. Det samme gælder sygeplejersker – de skal kunne noget STEM, så efterspørgslen efter STEM er nok stigende, men vi skal tænke STEM helt anderledes end i dag.
Det er Lia leffland enig i:
– Folk fra alle mulige andre fagområder får opgraderet deres kunnen og gøren på det digitale område, så jeg er helt enig i din pointe. Og det er i øvrigt også det, jeg hører ude i virksomhederne.
I øvrigt også en god pointe, når man går rundt på konferencen ”Hightech summit”, blandt fremvisningen af robotarme, computerkredsløb og virtuel reality.
Diskussionen om STEM og det øgede samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er bare nogle af de pointer, der findes i ATV-kataloget, som kan findes her
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
