Det teoretiske arbejde omkring Smart cities er gået i stå, mener Programchef for Realdania, Lennie Clausen. Sammen med Innovationsfonden har han derfor afsat 20 mio. kr. til at accellere udviklingen på området:
– Vores forståelse af feltet har stået stille de seneste år. For 6-10 år siden var der en bølge, hvor man havde fokus på smarte byer og blandt andet udviklede intelligente skraldespande og trafiklys. Men vi er ikke kommet videre i den teoretiske forståelse af, hvad det vil betyde, at byerne bliver mere intelligente.
Opslaget fra Innovationsfonden og Realdania har tre forskellige temaer, som nye forskningsprojekter kan tage afsæt i.
Forskere kan fx beskæftige sig med hvilke bæredygtige forretningsmodeller, der opstår på baggrund af de teknologiske løsninger, der indgår i Smart cities, eller de kan undersøge, hvordan menneskets adfærdsmønstre ændrer sig i intelligente byer, hvor teknologien skaber nye vilkår for færden i byrummet.
Samarbejdet mellem Innovationsfonden og Realdania bygger på en fælles ambition om at forbedre innovationspraksissen inden for byggeriet.
– Der har været en tendens til, at udviklingen i byggeriet har været drevet af praksis frem for en forskningsbaseret udvikling. Opstod der et problem på byggepladsen, blev det udgangspunkt for udviklingsindsatsen, hvor man andre steder har en videnskabeligt drevet innovationspraksis. Håbet er at kunne kombinere de to ting bedre i fremtiden.
Realdania arbejder overordnet med projekter, der orienterer sig mod en bæredygtig byudvikling, og forskning i Smart Cities og Smart Buildings kan betragtes som et bidrag til den samlede indsats.
– Vi arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Derfor er det naturligt for os at være med til at arbejde hen imod en intelligent byudvikling, siger Lennie Clausen
Der er ansøgningsfrist på opslaget d. 25. september. Hele opslaget kan læses her
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.