Det teoretiske arbejde omkring Smart cities er gået i stå, mener Programchef for Realdania, Lennie Clausen. Sammen med Innovationsfonden har han derfor afsat 20 mio. kr. til at accellere udviklingen på området:
– Vores forståelse af feltet har stået stille de seneste år. For 6-10 år siden var der en bølge, hvor man havde fokus på smarte byer og blandt andet udviklede intelligente skraldespande og trafiklys. Men vi er ikke kommet videre i den teoretiske forståelse af, hvad det vil betyde, at byerne bliver mere intelligente.
Opslaget fra Innovationsfonden og Realdania har tre forskellige temaer, som nye forskningsprojekter kan tage afsæt i.
Forskere kan fx beskæftige sig med hvilke bæredygtige forretningsmodeller, der opstår på baggrund af de teknologiske løsninger, der indgår i Smart cities, eller de kan undersøge, hvordan menneskets adfærdsmønstre ændrer sig i intelligente byer, hvor teknologien skaber nye vilkår for færden i byrummet.
Samarbejdet mellem Innovationsfonden og Realdania bygger på en fælles ambition om at forbedre innovationspraksissen inden for byggeriet.
– Der har været en tendens til, at udviklingen i byggeriet har været drevet af praksis frem for en forskningsbaseret udvikling. Opstod der et problem på byggepladsen, blev det udgangspunkt for udviklingsindsatsen, hvor man andre steder har en videnskabeligt drevet innovationspraksis. Håbet er at kunne kombinere de to ting bedre i fremtiden.
Realdania arbejder overordnet med projekter, der orienterer sig mod en bæredygtig byudvikling, og forskning i Smart Cities og Smart Buildings kan betragtes som et bidrag til den samlede indsats.
– Vi arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Derfor er det naturligt for os at være med til at arbejde hen imod en intelligent byudvikling, siger Lennie Clausen
Der er ansøgningsfrist på opslaget d. 25. september. Hele opslaget kan læses her
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.