Da regeringen i december 2015 lancerede en omfattende lovpakke for landbruget var folk optaget af and og gaver i så høj grad, at det ikke gav anledning til mange hævede øjenbryn. Dem kom der derimod mange af efter jul. Blandt andet fra flere af de forskere, der havde leveret tal til rapporten. De kunne nemlig ikke genkende tallene de selv var kommet med, og efterfølgende kom det frem at Naturstyrelsen havde ”regnet tallene efter” og de nye beregninger viste nu at landbrugspakken ville være en fordel for miljøet. I modstrid med forskernes opfattelse.
Den sag kostede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen taburetten. En af de mest toneangivende forskere i debatten om kvælstofudledninger til havmiljøet fra landbruget i forbindelse med landbrugspakken var AU-professor Stiig Markager. Og den rolle har Venstre (V) muligvis ikke glemt.
I hvert fald er han i forbindelse med en høring i folketingets miljøudvalg om en anden stor spiller, når man taler havmiljø – havbrug, først blevet inviteret for siden at blive strøget af listen. Rød blok havde ifølge Enhedslistens Maria Gjerding ellers ham som førsteprioritet til høringen, men det blev afvist af blå blok. Hvorfor vil venstre ikke svarer på.
Høringen er et led i en at bane vejen for at skabe flere danske havbrug. Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk sportfiskerforbund mener, havbrugene vil forurene og øge risikoen for lakselus, en sygdom der kan være til fare for den vilde bestand af laksefisk. Endvidere har godt 4000 borgere på Djursland skrevet under på de er i mod oprettelsen af havbrug, da de mener det kan skade kystturismen.
Spekulationerne om hvorfor Professor Markager ikke er ønsket til høringen, går i flere retninger. Ud over den mulige forbitrelse over hans rolle i at Eva Kjer Hansen måtte gå af, har Bæredygtigt Landbrug ligefrem kaldt Markager deres ”førende uven”
Selv er Markager ikke så fortørnet over hele affæren:
– Nu har jeg heldigvis gode kolleger, som vil komme til høringen, og jeg er sikker på, at de vil sige det samme. Fordi de væsentlige elementer er ikke rigtig til diskussion i den videnskabelige verden. Men jeg synes bare det er uheldigt, siger Markager til Ekstra Bladet.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.