I 1495 blev der holdt fest hos Ludovico Sforza ved hoffet i Milano. Men der var ikke kun levende mennesker blandt gæsterne. Det første kendte eksemplar af en humanoid ”robot” – en ridder, der efter sigende kunne vinke med armen, bevæge hovedet og åbne og lukke munden, var også med. Manden bag robotten var ingen ringere end Leonardo da Vinci, som gennem sine mange studier af menneskets anatomi havde fået tilstrækkelig viden til at konstruere ”robotten”.
I dag er robotteknologien nået så uendelig meget længere. Men noget har den stadig tilfælles med da Vinci fra fortiden – nemlig at skabe nyt ved at undersøge og forstå naturen.
– Møgbillen er interessant, fordi den kan mange forskellige ting på trods af dens lille hjerne, fortæller Poramate Manoopong, der er lektor på SDUs center for Embodied Systems for Robotics and Learning.
Møgbillen bruger sine ben til både at bevæge sig med og manipulere objekter, og den triller kugler af afføring, der er 10 gange tungere end dem selv.
Han kom til Syddansk Universitet i 2013 og har sammen med forskere fra Lunds og Kiels Universiteter fået en bevilling på 7 millioner kr. fra the Human Frontier Science Program Organization til at skabe en robotbille med skarabæen som modelorganisme. Og billen forbløffer igen og igen forskerne.
– Møgbillen bruger sine ben til både at bevæge sig med og manipulere objekter, og den triller kugler af afføring, der er 10 gange tungere end dem selv.
Samtidig må den have en formidabel rummelig fornemmelse, da den bruger bagbenene til at trille kuglen af sted – med ryggen til trilleretningen
– Hvordan den kan finde vej, når den bevæger sig baglæns, mens den triller den store vægt, ved vi ikke, men det vil vi gerne forstå, forklarer Poramate.
Hvis forskerne kan forstå, hvordan den koordinerer det hele, er de nået langt i retning af at bygge deres egen robotbille.
Ved at kombinere adfærd med biomekanik og biorobotik, håber forskerne at kunne bygge en model af billen.
– Først og fremmest vil vi observere den og lave adfærdsstudier, dernæst vil vi kigge på biomekanikken fx, hvordan benene er bygget op, og endelig vil vi bygge en simpel model af de neurale forbindelser, der styrer det hele.
Ved at kombinere adfærd med biomekanik og biorobotik, håber forskerne at kunne bygge en model af billen. Modellen bliver skabt i et samarbejde mellem forskere på Kiel universitet, der undersøger biomekanikken, SDU der arbejder med biorobotdelen og endelig Lunds Universitet, der laver adfærdsstudier og som for nylig viste, hvordan billen som den eneste kendte insekt finder vej efter mælkevejen.
Kan noget nyt
Men hvorfor egentlig? Gennem de sidste 10 år har der været talrige eksempler på, at forskergrupper rundt om i verden bygger alt fra kravlende robotkakelakker til flyvende robotfluer.
Men et af de store problemer har været at skabe robotter, der både kan bevæge sig og manipulere med omgivelserne på samme tid, fortæller Poramate
…ved at efterligne møgbillen, håber vi at kunne lave en robot, der både kan manipulere med omgivelserne og bevæge sig på samme tid.
– Andre forskere har især bygget insektrobotter, der bare har kunnet bevæge sig, men så snart de skal kunne mere, har de sat fx nye arme på til at manipulere omgivelserne. Men hvis vi kigger på naturen har insekterne jo ikke ekstra arme, og ved at efterligne møgbillen, håber vi at kunne lave en robot, der både kan manipulere med omgivelserne og bevæge sig på samme tid.
Om 3 år
Men der findes jo allerede en meget velfungerende møgbille ude i naturen, så når forskerne om forhåbentlig 3 år står med en robot, der kan nogenlunde det samme, hvad har de så egentlig opnået?
Projektet er så småt startet op, og selv om det er et stort mål at sætte sig på bare 3 år, tror Poramate på det.
– Når vi forstår, hvordan møgbillen med sine få ressourcer kan klare så svære opgaver, kan vi overføre de samme principper til andre robotsystemer. Forstil dig en robot, der ikke bare kan bevæge sig, men samtidig flytte måske sin egen kropsvægt 10 gange – det vil mange mennesker være interesseret i.
Projektet er så småt startet op, og selv om det er et stort mål at sætte sig på bare 3 år, tror Poramate på det.
– Jeg er overbevist om, vi godt kan lave en robot, der både kan bevæge sig og manipulere med omgivelserne. Om den vil kunne flytte ligeså store vægte som den naturlige møgbille, ved jeg ikke, men i hvert fald vil den kunne flytte 2 gange sin egen kropsvægt, for det viser modellerne allerede nu.
Samtidig regner de også med, at robotbillen vil kunne bevæge sig på groft underlag frem for helt glatte overflader, som er langt nemmere for den at klare.
