Roskilde Universitet vil sætte barren for fremtidens problemorienteret projektlæring med et nyt forskningscenter.
– RUC satser på sine styrkepositioner for at tjene og udvikle samfundet. Problemorienteret Projektlæring (PPL) skal udforskes fordi det kan bidrage til at udvikle fremtidens faglige og personlige kompetencer og sætte fokus på stærk tværfaglighed.
Sådan skriver rektor Hanne Leth Andersen på det sociale medie LinkedIn.
Når RUC slår dørene op for det første forskningscenter for problemorienteret projektlæring (PPL) den 2. november, er det et vigtigt skridt for dansk universitetspædagogisk forskning, mener rektoren endvidere:
– På RUC er vi eksperter i den problemorienterede projektlæring, som vi også er kendt for både nationalt og internationalt. Vores læringsmodel er baseret på pædagogisk forskning, som i dag vinder frem, men der skal forskes videre, også fordi der stilles nye krav i dag, både i kraft af nye medier og teknologier og nye uddannelsestyper, siger Hanne Leth Andersen.
Samle og udvikle viden
Centeret skal styrke det forskningsmæssige fundament for problemorienteret projektlæring og forbinde PPL til pædagogisk forskning i ind- og udland. Det er derfor et vigtigt skridt mod at samle viden om og udvikle erfaringer inden for området. Viden og erfaring, der også efterspørges politisk, blandt andet af regeringens ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’.
Og hvad er ‘problemorienteret projektlæring’ så mere præcist?
– Problemorienteret projektlæring er en særlig læringstilgang, hvor de studerende gennem længere projektforløb arbejder med reelle problematikker, de selv har været med til at identificere i samarbejde med forskere, for at tilegne sig og udvikle viden. På Roskilde Universitet arbejder de desuden tværfagligt og i grupper i dette projektarbejde.
Det fortæller professor i universitetspædagogik Eva Bendix Petersen, som skal stå i spidsen for Roskilde Universitets Forskningscenter for Problemorienteret Projektlæring.
Det nye forskningscenter skal samtidig bidrage til at placere Roskilde og Region Sjælland endnu tydeligere på landkortet.
Med Eva Bendix Petersen i spidsen skal RUC-PPL bidrage til både nationale og international forskning. Og det er især danske og internationale uddannelsesinstitutioner, som arbejder med lignende læringstilgange, som vil blive inviteret med i projektet.
– Vi skal i tættere dialog med disse partnere for at berige vores fælles viden og praksis. Fordelen ved et center er, at det kan samle og styrke den forskning i problemorienteret projektlæring, som foretages. På den måde skaber vi et miljø, hvor forskere og andre interesserede kan komme og få den nyeste viden på området, siger Eva Bendix Petersen.
Roskilde Universitet har i snart 50 år udviklet problemorienteret projektlæring som en alternativ tilgang til universitetsuddannelse. Det nye forskningscenter er både forpligtet på kritiske, progressive spor i uddannelsestænkning og på at uddanne kandidater på det det højest mulige niveau.
Lanceringen af forskningscenteret finder sted ved en reception fredag den 2. november kl. 13 – 17 i auditorie 46 på Roskilde Universitet.
Forsiden lige nu:
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























