Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Sådan bliver forsknings-virksomheder mere cirkulære

Erfarne virksomheder gav gode råd – til DI´s konference om Cirkulær Økonomi sidst i maj

Man kan næsten ikke tro, at der er noget, der er varmere end den danske maj i år. Men skal man udnævne en værdig konkurrent, er det nok emnet ”Cirkulær Økonomi”: fra alle kanter af Danmark er der opråb til, at borgere og virksomheder skal genbruge flere af deres ressourcer, så vi sparer på klodens.

Men hvordan gør man bedst sin virksomhed mere cirkulær – sådan i praksis?

Dét var samtaleemnet på Dansk Industris (DI) konference om Cirkulær Økonomi, som blev afholdt i Industriens Hus i slutningen af maj.

Tænk kreativt og hav solid faglig ballast

-Det første du skal gøre, er at finde de miljø – og ressourcemæssige gevinster ved din idé– og dét kræver blot, at du tænker dig om, og tænker kreativt.

Sådan lød den første anbefaling fra oplægsholder Christian Eriksen, konsulent i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, som gør byggeprojekter bæredygtige inden for et væld af områder.

Men selvom det er godt at tænke ud af boksen, må man ikke være for hurtig på aftrækkeren. Virksomheden bør nemlig være helt sikker på, at den kreative løsning er bæredygtig hele vejen rundt i værdikæden, fortsatte Christian Eriksen:

-Man skal huske at vende hver en sten, før man laver sådan noget her – så man er sikker på, at der ikke kommer nye problemer ud af det. Og dét kræver en dyb faglig og teknisk indsigt.

Behovet for faglig indsigt kunne eftermiddagens anden oplægsholder og direktør for public affairs i virksomheden Saint Gobain, Klaus Birk, nikke genkendende til.

Saint Gobain, der producerer byggematerialer, har nemlig intet mindre end 35.000 forskere tilknyttet deres virksomhed, som har til huse i 67 forskellige lande.

Og så er virksomheden et godt eksempel på, hvordan man kommer fra cirkulære tanker til praksis: Både energi, materialer og vand bliver genanvendt – og virksomheden producerer fx ”genbrugsgips” ud af DSG fra afsvovlning af røggas samt gisp-affald fra byggepladser.

Cirkulært – men stadig en god forretning

På det seneste er mængden af DSG dog faldet i Danmark – og dét har givet Saint Gobains cirkulære system problemer, forklarede Klaus Birk.

Skal en virksomhed have succes med cirkulær økonomi, er det nemlig essentielt, at der er penge i skidtet:

-Det er vigtigt, at de cirkulære tiltag fører til en bedre – eller i hvert fald lige så god forretning; på dén måde bliver det også nemmere at samarbejde med andre parter – fx virksomheder uden for EU, pointerede Christian Eriksen som en anden anbefaling, men tilføjede dog, at

-….Det behøver ikke betyde økonomiske besparelser – værdien kan også ligge i nye partnere, nye kunder – eller nye processer.

Vi er tæt på – men er der ikke helt endnu

Vil man med på den cirkulære bølge, så er der i teorien bred opbakning fra både den danske regering og fra EU:

Nationalt er forarbejdet lagt til bl.a. en national plaststrategi – og en ny strategi for cirkulær økonomi; og i EU har man netop indført nye affaldsdirektiver, som bl.a. indeholder en målsætning om, at al organisk affald skal indsamles inden 2023.

Alligevel kunne konferencens deltagere nikke genkendende til, at der stadig er et par bump på vejen mod en mere cirkulær virksomhed.

Fx er affaldshåndteringen i Danmark på nuværende tidspunkt en udfordring. Dét kan bl.a. mærkes når man, som Saint Gobain, har brug for genbrugsgips:

-I 2012 kom regeringen med et direktiv om, at al gips på byggepladser skal genanvendes. Men det er ikke alle kommuner, der har en velfungerende ordning. Når man fx river noget ned, er man ikke gode nok til at adskille gips fra andre former for beton, fortalte Klaus Birk.

Succes giver modvind

Når direktivet ikke håndhæves, er det et udtryk for en anden udfordring: at den cirkulære tankegang endnu ikke er trængt helt igennem til danske virksomheder og borgere. Dennis Andersen, direktør og medejer af virksomheden Re-Match A/S, der genbruger komponenterne i kunstgræsbaner, kom senere på eftermiddagen med et eksempel:

-Når vi har skilt komponenterne ad og ”downsizet” dem til råmaterialer, ville vi egentlig gerne sælge dem til firmaer, der producerer nye kunstgræsbaner. Men der er ingen, der har villet have vores råmaterialer, fordi de ikke tror, det er muligt at producere nye baner af gammelt materiale.

-Men dét har vi lige bevist, at man kan: den første genbrugsbane, vi har produceret, er på vej til testning lige nu, proklamerede han.

Re-Match A/S er et pragteksempel på en virksomhed, der har gjort cirkulære tanker til en rentabel forretning – men succesen kan også give lidt dårlig stemning, påpegede Dennis Andersen med et glimt i øjet:

-Man kan godt få en del modvind, fordi man går ind og forstyrrer markedet, og kan gøre det billigere end de eksisterende leverandører.

Trods skulende blikke og bump på vejen var konferencens deltagere enige om, at cirkulær økonomi er noget, der sagtens kan lade sig gøre. Det gælder bare om at starte i det små:

Cirkulær økonomi virker for mange som et kæmpe skridt – men der er mange små skridt, man kan tage – og de er også vigtige, lød en fælles, afsluttende bemærkning.

 

Konferencen blev afholdt d. 29. maj 2018.

Du kan læse mere om konferencen her

 

 

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.